En stor tak til Karina Pedersen er studerende ved Københavns Universitet for dit indlæg i KD. i dag 4 januar 2010 med overskriften "Fattigdom i Danmark skyldes mangel på moral eller værdier". Det er velgørende når et ungt menneske kan være realistisk, og se virkeligheden i øjenene og så gå ud og fortælle andre om det. Stor tak for det --- og du beviser med dit indlæg, at der er en anden udvej ud af fattigdommen, ja det er den eneste der er gangbart.
Tak for det --- måtte mange -- også beslutningstager her i landet læse dit indlæg, så de må være med til at give, og de fattige deres værdighed tilbage.

Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup

Jeg tillader mig at indsætte Ordet i Kristeligt Dagblad den 4 jan. 2010. Fordi jeg mener det er noget af svaret på Karina Pedersen er studerende ved Københavns Universitet Konik "Fattigdom i Danmark skyldes mangel på moral eller værdier"
"Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed." Prædikerens bog. 1. v. 2
Af: Hanne og Flemming Frøkjær-Jensen
Det er hverken, fordi Prædikeren er specielt gnaven eller negativ, han kommer med disse pessimistiske ord. Han er bare nøgtern. Han betragter tilværelsen, som han ser den. Og så kommer han til det resultat, at både når det gælder menneskelivet og naturen, er det hele bare gentagelse på gentagelse.

Han kan ikke se noget formål med naturens bestandige kredsløb og menneskeslægter, der kommer og går. Hvad er meningen med det hele? Det kan hverken naturen eller menneskene svare på. Derfor er det hele tomhed. "Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen. (Vers 9).

Og vi må give ham ret. Vi kan ikke selv trods alle forandringer og fremskridt give tilværelsen mening eller mål.

Når vi alligevel vover at indlede det nye år med disse ord af Prædikeren, er det for at understrege, at der siden hans tid er sket noget "nyt under solen"– noget, som har ændret tilværelsen totalt for os mennesker. Med Jesus Kristus er dette nye brudt frem. Da han kom og forkyndte, at Himmeriget var kommet nær, og lod indbydelsen til sit rige møde mennesker, kom al mening og fylde ind i menneskeslægtens tomhed.

I det nye rige er mennesket sat ind i sin rette sammenhæng, hvor meningen er at blive elsket af Gud, leve i hans kærligheds lys og selv at elske og tjene sin næste. Og målet med livet er at være med den dag, da Gud genopretter hele tilværelsen og gør alting i bund og grund nyt.

Fordi Himmeriget også i dag er en virkelighed iblandt os, kan vi med trøstigt mod ønske hinanden et glædeligt, velsignet og spændende nytår.
Indsat af
Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup

Jeg begyndte at læse denne kronik om de fattige med genkendelse af mange af de tilstande, som blev beskrevet.

Så begynder det, og Karina Pedersen skriver: "Fattigdom er ikke nogen skam..", sådan har jeg følt det i min barndom.

Det var netop, fordi vi havde moral, at vi følte skam, men det, der manglede, var muligheder for at bekæmpe fattigdommen med arbejde. Det var der intet af.

Det skal blive værre, og så hovmodigt skrevet, at blodet løber hurtigere i min krop. "Rig som fattig: alle er ansvarlige for deres egne handlinger - ". - " ..at de selv er skyld i deres elendighed". - De har brug for ".. en moralsk opsang". Ja, hun bruger et så umoderne ord som:"Underklassen"!

Det er længe siden jeg har læst noget så verdensfjernt og højrøvet (undskyld). Jeg må dog medgive - hvis det passer - at Karina Pedersen har været uden for universitets tykke mure, så hun skriver ikke af uvidenhed. Det ligner den amerikanske drøm og, at hver er sin egen lykkes smed. Og så har kronikøren den lethed, at nedgøre en kvinde, som ikke kan skaffe en flæskesteg. Tilmed blander hun Jesus ind i sagen.
Det blev mere og mere ubehageligt. Hvem trænger til moral?
Søren Hansen

Det er dejligt med en anden og mere væsentlig vinkel på fattigdom end, man ellers møder i KD.
Tilbageblikket til oldeforældrene er vigtigt. Der er sket et afgørende skred i den almindelige moral siden da. Men man behøver ikke at gå så langt tilbage.
Endnu i ´50erne og den første del af ´60erne kendte man ikke de problemer, socialstaten siden har skabt.
I ´50erne tjente en ufaglært mindre end en kontanthjælpsmodtager får i dag. En ufaglært arbejder dengang havde mindre til sin rådighed og en lavere levestandard end, kontanthjælpsmodtageren har nu. Også hvis man indregner den generelle velstandsforøgelse i samfundet siden da. ( Og jeg mener velstandsforøgelse, ikke omfordeling.) Men arbejderen dengang havde en stolthed og en selvrespekt, som vor tids klient ikke kommer i nærheden af, fordi han - eller meget ofte hun - selv tjente sine penge. Derfor var den gamle arbejderklasse ikke nogen underklasse. Underklassen er et nutidigt produkt af socialstaten, hvor nogle ser en materiel interesse i, at gøre andre mennesker til stakler. ( Hvorfor er mellemlagssocialisterne så dårlige til at anvende Karl Marx? Læste I ham kun som tegneserie i jeres basisgruppe, da I gik på uni.?)
Men socialstaten har faktisk skabt større problemer end en underklasse. Den har skabt et stor og meget udueligt mellemlag, der har lært klagesangene, og som på sin side heller ikke holder sig tilbage fra at slå deres afmagt og behov for hjælp.
For når man holder andre nede som stakler, ender undertrykkerne selv med at blive det.

Aksel Knudsen.
Lad være med at være blasfemisk ved at bringe ord fra Bibelen ind i disse kyniske holdninger til fattige og udstødte mennesker.
Det var ikke rart at læse; heller ikke Bo Nakes forskruede syn på "socialstaten".
Søren Hansen

Meget tyder på Bo Nake, at din megen lærdom går dig til hovedet.
Søren Hansen

Jamen, kære.
Hvad skulle så hele godhedsindustrien leve af?
Hvad med alle formynderne og behandlerne, hvis folk skulle have lov at være ansvarlige og respekteres. Have hjælp til selvhjælp?
Skulle de stakler så til at arbejde for føden?

For en del år siden hørte jeg en radioudsendelse, som stadig lever i min erindring.
En yngre mand var vandret ud og ind af fængsler lige fra han var en stor knægt. Begyndte med rapserier, så cykler og knallerter og biler....
Han var vokset op i Københavns slum med en fordrukken far og forslidt mor. Derfor havde de "gode engle" hele vejen forsikret ham om, at det ikke var hans, men samfundets skyld, det gik ham ilde.
En dag blev fangen syg og fik besøg af en læge.
"Hva´faen´, udbrød han: Er det ikke Orla?
Orla var vokset op under nøjagtig samme vilkår i samme opgang, men ham havde åbenbart ingen staklet og kuet.
Kan nogen fortænke fangen i at føle sig svigtet og forrådt?

Kan nogen fortænke mig i at være forstemt?
Selv kommet af kummerlige kår har jeg arbejdet som et asen for at gøre forholdene bedre for kommende generationer.
Nu møder jeg flere og flere helt uden mål og værdier, der laver ulykker for sig selv og andre - bare fordi, de kan det.
Desværre er en stor del af dem beslutningstagere.

citat:
Aksel Knudsen.
Lad være med at være blasfemisk ved at bringe ord fra Bibelen ind i disse kyniske holdninger til fattige og udstødte mennesker.
Det var ikke rart at læse; heller ikke Bo Nakes forskruede syn på "socialstaten".
Søren Hansen



Kære Søren Hansen.
De 2 kan svare for sig selv.
Selv mener jeg bestemt, at fattige og syge skal have al den hjælp, de har behov for. Men det skal gøres med respekt.
Hvis man vil respektere et menneske, giver man det både rettigheder og pligter, så det kan føle som fuldgyldigt medlem af samfundet og bevare sin stolthed og sine færdigheder.
Formynderi og nedladenhed burde ikke have plads i et demokratisk samfund.
Børn og unge skal ledes på vej med krav afpasset til deres formåen, respekt og kærlighed. Og frem for alt: Et godt eksempel.
Handicaps og "dårlig barndom" bør aldrig bruges som undskyldning for manglende selvrespekt og udvikling.

@ Søren Hansen. En gang for alle. Dit debatniveau er så primitivt, at jeg ikke vil svare andet end dette på dine kommentarer.

Der er ingen fattigdom i Danmark. Folk, som kan påstå det, kan enten ikke være mere end 40 år gamle, eller har aldrig bevæget sig udenfor Danmark.

Jeg har boet i en landsby i ca. 8 måneder Himalaya på samme vilkår som indbyggerne. De ville i Danmark blive betragtet som ludfattige, men alle børnene kunne læse, og alle fik mad hver dag.

Så jeg køber ikke Godhedsindustriens selvkonstruerede "fattigdoms"begreb, det har jeg set for meget af denne verden til.