Latinamerikansk, katolsk udformning af politisk teologi, der opfatter frelse som en befrielse af hele mennesket. Det indebærer hele verdens fornyelse socialt, politisk og kulturelt.

Befrielsesteologien tolker bibelske og teologiske begreber og fænomener som nært forbundne med den nutidige virkelighed, især i samfundsmæssig sammenhæng. Skabelse ses som nutidig verdensforandring, der frigør mennesker og ophæver lidelse og undertrykkelse. Synd skildres som betinget af samfundsstrukturen og dermed som et fænomen, der fastholder mennesker i en afmægtig og fornedret position. Exodus-beretningen (Det Gamle Testamentes fortællinger om israelitternes flugt fra Ægypten) kan bruges som symbol for udgangen, udfrielsen fra undertrykkelsen, og med begreber som Gudsriget og frelsen betegnes noget, som allerede er i frembrud der, hvor en ny samfundsmæssig frigørelse bliver til virkelighed. Befrielsesteologien er inspireret af dialogen med marxismen, hvilket blandt andet giver sig udslag i den opfattelse, at befrielsen må gennemføres ved erobring af den politiske magt, hvis samfundsstrukturen skal ændres grundlæggende. Teologi er ifølge befrielsesteologien en kritisk overvejelse af kristen praksis i lyset af Guds ord.