1596-1650. Fransk filosof, matematiker og naturforsker. Betragtes som den moderne filosofis grundlægger. Eksponent for den filosofiske rationalisme, der mener, det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften.
Udgangspunktet for Descartes er den radikale tvivl om al overleveret viden og erkendelse. Men da tvivlen er en fornuftsevne, en tankeaktivitet, kan man altså slå fast, at tænkning er en realitet. Det ubetvivlelige udgangspunkt for Descartes er altså "cogito" (jeg tænker), og uløseligt forbundet med det er eksistensen af det tænkende subjekt, "cogito ergo sum" (jeg tænker, altså er jeg). Med placeringen af det tænkende subjekt i tilværelsens centrum rækker Descartes' betydning helt op i nutiden. Han brød med en lang filosofisk tradition ved at gøre erkendelsesteorien og ikke metafysikken til filosofiens grundlæggende disciplin. Descartes rationalisme gjorde ham dog ikke til en modstander af religionen. Descartes tilslutter sig det ontologiske gudsbevis, der hævder, at eksistens er en nødvendig egenskab for Gud, idet ordet "Gud" betegner det mest fuldkomne, som kan tænkes. Descartes erklærer det på den måde muligt at forene fornuftstænkning og religiøs tro.