Sanskrit "gerninger", "handlinger". Et begreb man støder på inden for hinduisme, buddhisme, jain- og sikhreligion og i flere nye religioner, der antager, at éns handlinger i dette eller i tidligere liv bestemmer, hvad man genfødes som. Begrebet benyttes således i forbindelse med ideen om reinkarnation og samsara.
Man kan anskue læren om karma som en morallære om årsag og virkning, hvor summen af positive og negative handlinger i éns tidligere liv determinerer éns nuværende position i samfundet. Derfor kan man kun klandre sig selv for, hvor man befinder sig i samfundshierarkiet, om man har held, lykke og fremgang osv.
Målet er at frigøre sig fra karma-samsara (genfødselskredsløbet). Dette kan inden for forskellige religiøse traditioner foregå på flere måder:
I hinduisme fx ønskes at opnå moksha/mukti, der betyder frigørelse fra genfødslernes kredsløb gennem en mystisk forening af selvet (atman) med verdensaltet (brahman). Når atman og brahman bliver ét, nås en karmafri tilstand.
I buddhisme kaldes den tilsvarende tilstand nirvana, "udslukkelsen", hvor man bliver ét med intetheden, og al karma ophæves.
I jainreligion derimod finder man en helt speciel karma-lære, der til forskel fra hinduismens hævder, at karma er en subtil form for stof, som binder sig til selvet (jiva). Således vil dårlige handlinger tynge éns selv, mens gode handlinger vil gøre selvet let. Dvs. selvet kan ændre form afhængigt af dets karmiske tilknytning. Frigørelse kan ske på to måder, enten ved at man afstår fra handling, eller ved at man lever et asketisk liv og ikke øver vold på noget væsen. Derved vil man kunne frigøre sig fra sin tyngende karma allerede i dette liv. Dvs. man kan påvirke sin nuværende situation.