Græsk meta ta physika, "det der følger efter eller går ud over fysikken". Den filosofiske disciplin som beskæftiger sig med grundbetingelserne for al væren, og som undersøger lovmæssigheden og sammenhængen bag den tilsyneladende usammenhængende og foranderlige verden. I en mere populær betydning bruges ordet nedsættende om nytteløse spekulationer over oversanselige ting, som man ikke kan få nogen erfaringsbaseret (empirisk) viden om.
Delområder inden for metafysikken kan være sådanne som naturfilosofi eller kosmologi, som undersøger verdensaltets beskaffenhed, antropologi, som behandler spørgsmålet om menneskets væsen, og den naturlige teologi, der drøfter spørgsmålet om Guds eksistens og egenskaber.
I nyere tid og specielt efter positivismen har metafysikken i nogen grad været i miskredit, fordi den beskæftiger sig med spørgsmål, man ikke kan vide noget positivt, dvs. konkret om. I de seneste årtier har forskellige filosofiske strømninger dog igen været mere åbne for og interesserede i de gamle problemstillinger. I Danmark har især K.E. Løgstrup villet bidrage til metafysikkens rehabilitering med en fornyet gennemtænkning af emner inden for etik, æstetik, sprogfilosofi, naturfilosofi og religionsfilosofi. Ifølge Løgstrup udtrykker de metafysiske påstande en særlig form for erkendelse, de lægger op til en tydning af verden som helhed, en verdensanskuelse. Der er fx en erkendelse i følelserne, som, selv om den er før-bevidst, giver mennesker en forståelse, som de handler ud fra, jf. de suveræne livsytringers betydning i etikken