Kultur- og samfundsvidenskabelig disciplin som beskæftiger sig med studiet af religion i lyset af en række forskellige teorier og metoder hentet i og uden for disciplinen. Religion betragtes inden for religionsvidenskaben som et menneskeskabt kultur- og samfundsfænomen. Dette kan studeres ved hjælp af metoder hentet i beslægtede discipliner som fx religionshistorie, religionsfænomenologi, religionssociologi, religionspsykologi og religionsfilosofi og i beslægtede fag og discipliner som fx antropologi, lingvistik (sprogvidenskab), samfundsfag, semiotik (læren om tegn), kognitionsforskning og psykologi.
Det er vanskeligt at trække et fuldstændigt og konsekvent skel mellem religionsvidenskab og religionshistorie. Nogle forskere mener, at religionshistorie med sine klassiske studier af religioners historie og religionernes indbyrdes påvirkning ved hjælp af primært tekststudier er overordnet religionsvidenskaben. Men at de religionshistoriske detailstudier kan suppleres og perspektiveres gennem religionsvidenskabens fokus på fænomener og processer af mere almen karakter og med dens brug af teorier, der ligger uden for religionshistorien og religionsfænomenologi.
Det modsatte synspunkt, at religionshistorie er en del af det religionsvidenskabelige studium, gør sig også gældende. De enkelte religioner er interessante hver for sig, og i beskrivelsen af dem er religionshistorie og religionsfænomenologi væsentlige discipliner. Det væsentlige er dog religion som kultur- og samfundsfaktor på lige fod med andre lignende fænomener, hvorfor religionsvidenskaben ser det som sin opgave ikke blot at beskrive religioner og religion, men at forklare religion som en del af menneskets kulturelle, sociale og bevidsthedsmæssige liv. Denne opfattelse insisterer på, at reduktionisme er nødvendig for overhovedet at kunne sige noget videnskabeligt om religion. Dette gøres ved hjælp af discipliner som religionssociologi, religionspsykologi og religionsfilosofi, ligesom en række andre fagområder inddrages. Væsentligst af disse er antropologi, der har bidraget med nogle af de betydeligste teorier og analyser af religion og religiøse fænomener siden slutningen af 1800-tallet. Andre discipliner, hvis teorier og metoder inddrages, er psykologi, politologi, sociologi, lingvistik og semiotik. I de senere år spiller ligeledes kognitionsforskning en rolle med sin fokus på menneskets mentale processer.