Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Leksikon

Svære ord om tro, liv og kirke bliver lettere at forstå med kristendom.dks leksikon. Portalens leksikon, der er opbygget alfabetisk, bliver hele tiden større og større.

Søg i kristendom.dks leksikon her

A   B   C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å  



Sabbat

Er i den israelsk-jødiske tradition den dag, der afslutter ugen, da det ifølge skabelsesberetningen var den 7. dag, Gud hvilede efter at have skabt verden. På sabbaten må der ikke udføres nogen form for arbejde og der må ikke tændes ild. Ifølge evangelierne holdt Jesus og de første kristne fast ved sabbatten, ligesom Jesu offentlige optræden i høj grad er knyttet til sabbatsgudstjenesten i synagogen. Selvom Jesus gentagne gange bryder sabbattens regler. /Nana Hauge/



saddukæer

Hører sammen med farisæerne til en af de vigtigste religiøse og sociale grupper i IsraelJesu tid.

Saddukæerne afviste tanken om sjælens udødelighed, ligesom de også gik imod tanken om en opstandelse. De var i deres opfattelse af jødedommen konservative og afviste farisæernes tolkning af Moseloven. Saddukæerne kom fra det højere præsteskab ved Jerusalems tempel./Henning Nørhøj/



Sakramenter

Et sakramente er en hellig handling, der traditionelt finder sted i en kirke. Det består både af et ydre tegn og forkyndelsen af bibelens ord. Under nadveren bliver det for eksempel sagt, at mennesket får forladelse for sine synder. Samtidig er der et ydre tegn, nemlig overrækkelsen af brød og vin. I den protestantiske kirke skal et sakramente være indstiftet af Jesus selv, og her findes to sakramenter, nemlig dåb og nadver. Den katolske kirke har syv sakramenter og ser dem i højere grad som udtryk for Guds mysterier, hvor Guds kraft virker i dem, der deltager. /Asbjørn Petersen/



Sakristi

Kaldes det rum ved siden af kirkebygningens kor, hvor man opbevarer præstens messetøj og de brugsgenstande i øvrigt, som anvendes til gudstjenesten. Det bruges også som præsteværelse. Sakristiet er oftest at finde på korets nordside./Henning Nørhøj/



Saligkåring
I den katolske kirke kan en afdød person saligkåres som følge af et rent og fromt liv. Hertil kommer, at den afdøde i sit liv har udført ét eller flere mirakler. Saligkåringen udføres af paven efter forudgående undersøgelser. Saligkåringen medfører, at den afdøde nu kan æres og tilbedes. Som oftest er dette første skridt til en egentlig helgenkåring. /Henning Nørhøj/



Saligprisningerne

I indledningen til Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet 5-7) siger Jesus, at de er salige, som er fattige i ånden, og som sørger, hungrer og tørster efter retfærdighed, dem som er barmhjertige og dem der stifter fred. For Himmeriget hører dem til, siger Jesus. I Bjergprædikenen formulerer Jesus den kompromisløse fordring om kærlighed. Men denne fordring indledes med en tilsigelse af Guds egen kærlighed. Guds kærlighed går altså forud for fordringen om at give sig selv til næsten./Henning Nørhøj/



Salme

Salmernes bog er unik i Bibelen fordi den er en samling af bønner, lovprisninger og meditationer. Hvor Bibelens fortællinger omhandler hvad Gud har gjort, og den profetiske litteratur handler om hvad Gud taler, så gengiver Salmernes Bog menneskers respons på Guds handlinger og ord. I både kristen og jødisk tradition har Salmerne været brugt i gudstjenester såvel som i privat andagt. /Jonas Adelin Jørgensen/



Salmebog, Den Danske

Den Danske Salmebog består af to dele. Første del indeholder 791 salmer, der bruges ved gudstjeneste i folkekirken. Den anden del indeholder de autoriserede ritualer samt bønner og tekster. Med omkring 50 års mellemrum autoriseres og udgives der en ny salmebog. Det sker efter et længerevarende revideringsarbejde. Den nuværende salmebog er autoriseret af Dronning Margrethe II og udgivet i 2003. Den forrige udgave fra 1953 står stadig på hylderne i mange danske hjem. Kongelig Vajsenhus Forlag har eneret på udgivelsen af Den danske Salmebog. /Lene Østergaard/



Salomo

nævnes i Anden Samuelsbog 12,24-25 som den anden af Davids sønner. Imidlertid er det Salomo, der efterfølger faderen som Israels konge. Salomo berømme for sin visdom, sin rigdom og som den, der bygger templet i Jerusalem./Henning Nørhøj/



Samaria/samaritaner

By cirka 75 kilometer nord for Jerusalem. Som landskabsbetegnelse dækker Samaria området mellem Jizre'elsletten i nord, Jordan mod øst, Middelhavet i vest og en linie fra Jeriko til lidt nord for Jaffa i syd.

Befolkningen i området fra cirke 722 før Kristus fik betegnelsen samaritanere. Denne befolkning stammede fra tvangsforflytningerne i tiden cirka 721-630 før Kristus. Det kom dog til et sammenstød mellem de hjemvendte jøder og samaritanerne, da jøderne ikke ville lade samaritanerne deltage i opbygningen af templet. Dette resulterede i et religiøst modætningsforhold hvor samaritanerne holdt fast ved Mosebøgerne alene som hellig skrift. Der udviklede sig et hadsk forhold mellem de to grupper. Det tyder dog på at de kristne ikke overtog denne strid (Lukasevangeliet 17,16; Johannesevangeliet 4, 4-48; Apostlenes Gerninger 8,5). /Charlotte K. Vestergaard/



Sankt Hans
Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag. Sankt Hans fejres i mange nordeuropæiske lande, heriblandt i England, Irland, Rusland og Frankrig dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.


Sara/ Saraj

Abrahams hustru og mor til det israelsk-jødiske folk (Første Mosebog 12-24). Parret levede i barnløshed indtil Sara blev 95 år, hvor hun fødte sønnen Isak, som Gud længe havde lovet Abraham (Første Mosebog 17,15-22; 18,9-15; 22, 1-7). I Det Nye testamente betragtes Sara som symbolet på den nye pagt og det ny Jerusalem (Galaterbrevet 4,22; Romerbrevet 9,6). /Charlotte K. Vestergaard/



Satan

Ordet betyder egentlig "modstander". Satan optræder få gange i Det gamle Testamente og først og fremmest i Jobs Bog 1,6, hvor han nævnes som en af de gudesønner, som er i den himmelske verden som en del af Guds hof. Her får han lov til at plage Job med ulykker for at afprøve dennes tro. I Zakarias Bog 3,1-7 optræder Satan som en anklager i himlen. I Det nye Testamente ses Satan som Guds modstander./Henning Nørhøj/



Sekt

Sekt er en (nedsættende) betegnelse for en religiøs gruppe, der har gjort perifere skrifter eller riter centrale og afgørende i bevidst opposition til den oprindelige eller større tradition, sekten stammer fra. /Jonas Adelin Jørgensen/



Septuaginta

Er den ældste græske oversættelse af Det gamle Testamente. Den blev til i Alexandria i Egypten blandt herboende jøder omkring år 200 før Kristus. Septuaginta blev efter sigende oversat af 70 lærde i løbet af 70 dage og fik deraf sit navn Septuaginta som er det latinske ord for netop 70. Undertiden forkortes Septuaginta til LXX. Septuaginta afviger fra den hebraiske bibel, dels ved skrifternes rækkefølge og dels ved ved at medtage flere af de gammeltestamentlige apokryfer. /Nana Hauge/



Seraf

Betegnelse for et væsen der i Det gamle testamente beskrives som et ildvæsen med seks vinger (Essajas bog 6,2). /Charlotte K. Vestergaard/



Sideskib

Større kirker blev allerede i oldtiden og middelalderen bygget op med flere skibe. I midten var hovedskibet adskilt med søjler eller åbne murværk fra to parallelle sideskibe. Sideskibene er lavere rum. Og i de katolske kirker indeholder de en række sidealtre./Henning Nørhøj/



Sinai

Bjerget på Sinai-halvøen hvor Israels folk efter udfrielsen af Egypten indgik pagten med Gud. Moses modtog på Sinais bjerg stentavlerne med lovens bestemmelser fra Gud selv. I de nytestamentlige skrifter er 'Sinai' også anvendt billedligt om loven og pagten. /Jonas Adelin Jørgensen/



Sjæl

I Bibelen betegner sjælen det levende væsen. Når Gud indblæser livsånde i Adams næse, så bliver han til en levende sjæl (Første Mosebog 2,7). I Bibelen bruges det også lig med en "person". Brugen af ordet "sjæl" i Bibelen har et menneskesyn som forudsætning, hvor mennesket er en helhed af det indre og det ydre. I modsætning hertil går den græske menneskeopfattelse ud på, at mennesket har en sjæl, som er noget evigt og uforgængeligt omsluttet af et legeme, der forgår./Henning Nørhøj/



Skabelse

Skabelse betegner i jødisk-kristen tradition tanken om at Gud har skabt og til stadighed opretholder alt der findes. Om skabelsen er sket med et eller over et langt tidsrum er omdiskuteret, men i dag hælder de fleste kristne teologer mod en anerkendelse af naturvidenskabens forståelse af en meget lang 'skabelse' eventuelt gennem udvikling. /Jonas Adelin Jørgensen/



Skib


Skib eller kirkeskib er betegnelsen for den del af kirken, hvor menigheden har deres plads. Baggrunden for denne betegnelse er den sammenligning mellem den kristne menighed og et skib omtumlet af havets bølger, som vi finder i fortællingen om Jesus, der stiller stormen på Genezaret sø ifølge Markusevangeliet kap. 4,35-41./Henning Nørhøj/



Skriftemål

Den handling, hvor den kristne bekender sine synder for præsten. I den katolske kirke foregår dette stadig i en dertil indrettet skriftestol, hvor den bekendende får bud på at udføre en række bodshandlinger, hvorefter han får absolutionen. Også kristne i den protestantiske kirke har mulighed for at bekende synder privat for præsten, men oftest er skriftemålet en del af gudstjenesten, hvor præsten efter en bøn siger ordene: " På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn". /Ann Kjestrup/



Skyld

Forudsætningen for at man kan tale om skyld er, at der kunne være handlet anderledes i en given situation. Skyldsbegrebet kræver altså en vis frihed eller ansvarlighed overfor egne handlinger for at give mening. I det danske retssystem opereres med den tanke, at alle mennesker er ansvarlige for egne handlinger, og derfor kan straffes for dem. I kristendommen er alle mennesker skyldige i synd, da vi grundlæggende er syndige mennesker, og derfor ikke altid handler ret. Teologisk set har mennesket både del i den fælles arvesynd og i de handlinger, mennesker hver især gør sig skyldige i. /Charlotte K. Vestergaard/



Skærsilden

Den katolske kirke havde i middelalderen en lære om skærsilden som det sted, hvor sjælen skulle renses for at kunne komme ind i det evige liv i himmelen. Læren har ingen støtte i Bibelen, men blev oprindeligt udformet af de oldkirkelige teologer, Tertullian og Origenes i 2. og 3. århundrede e. Kr. Pave Gregor den Store fra 6. årh. gav så læren den endelige udformning. Luther afviste, at der fandtes en skærsild og gjorde op med den såkaldte afladshandel. Afladshandelen gik ud på, at man kunne købe sjælen fri af skærsilden. Den katolske kirke afskaffede afladshandelen i midten af 1500-tallet./Henning Nørhøj/



Sogn

Ordet kommer af "sogne", der egentlig betyder "at søge". Sogn består af kirke, præst og den lokale gruppe mennesker, som er samlet i en landsby med opland og/eller en by. Sognet opstod i og med kristianiseringen af Danmark i 1000-tallet, hvor der blev bygget kirker og  med tilhørende præst. kirken med dens præst belv nu et samlende punkt. Bevidstheden om at høre til i et sogn fik igen stor betydning i 1800-tallet./Henning Nørhøj/



Sort, kirkeårets farver

Helt unik er den sorte farve, som kun bruges langfredag. Det er dog de færreste kirker, der har messehagel eller alterdug i sort. I stedet bruger præsten sin almindelige kjole. Nogle steder slukkes lyset i kirken og al udsmykning fjernes fra alteret. Udsmykningen kommer først ind igen påskemorgen, hvor også lyset tændes. Se også: Hvid, rød, grøn og violet  /Thomas Bank Møller/



Spiseregler

Jødedommen indeholder en række spiseregler, der omhandler hvilken føde der er forbudt og hvilken der er tilladt. Dette fremgår klart af Femte Mosebog 14,3-21. Hertil kommer, at en jøde heller ikke må spise kød, der indeholder blod. Derfor skal slagtningen foregå ved at halspulsåren skæres over, så blodet kan løbe helt ud.  Af  Markusevangeliet 7,15 fremgår det, at Jesus finder spisereglerne meningsløse. I Apostlenes Gerninger 10,9-19 ser Peter i et syn, at alle dyr er rene. Og i sine breve argumenterer Paulus for, at den kristne er fri i forhold til de jødiske regler./Henning Nørhøj/



Stamfader/fædre

Som stamfædre til det israelitiske folk nævner Bibelen Abraham, Isak og Jakob. Det er karakteristisk for traditionelle samfund at henføre deres tilblivelse til en stamfader. Et folks eller en stammes skæbne føres tilbage til stamfaderen./Henning Nørhøj/



Stift

Det danske rigsfællesskab er delt op i 12 folkekirkelige stifter. Grønland og Færøerne udgør hver et stift, og Danmark er inddelt i ti stifter. Eksempelvis Københavns Stift, Fyns Stift, Ribe Stift osv. Stiftet er en administrativ enhed, der er delt op i provstier. Provstierne er igen delt op i sogne, hvor hvert sogn har et menighedsråd knyttet til hver kirke. Biskoppen er stiftets øverste myndighed i gejstlige spørgsmål. Stiftsøvrigheden, der består af biskoppen og stiftamtmanden, er øverste myndighed i økonomiske og i en række administrative spørgsmål. Der er tilknyttet et sekretariat til stiftsøvrigheden, der kaldes stiftsadministrationen. /Henrik Skov/



Stå op, sidde ned

Flere gange i løbet af en gudstjeneste skal de tilstedeværende i kirken rejse sig op og sætte sig ned. I nogle kirker sker det oftere end i andre, men hovedregelen er, at menigheden skal rejse sig, når der bliver læst op fra Bibelen. Det gøres for at vise respekt for bibelteksten. /Thomas Bank Møller/



Synagoge

Betegnelse for den bygning hvor den jødiske gudstjeneste finder sted. Synagogen bliver også anvendt til andre formål end gudstjeneste for eksempel undervisning af både børn og voksne og fejring af sabbat og andre helligdage. Alle kultiske handlinger skulle før år 70 forgå i templet så først efter templets fald blev alle gudstjenester lagt over i synagogen. Synagogen kunne også danne ramme om institutioner som fattigforsorg og domstole. /Nana Hauge/



Synd

Den bibelske grundbetydning af ordet "synd" er den handling, der rammer ved siden af. Synd betyder først og fremmest adskillelse, altså den handling der skiller mennesker fra hinanden og skiller mennesket fra Gud. Men i Bjergprædikenen (Matthæus 5-7) understreger Jesus, at synden allerede finder sted i selve den onde tanke./Henning Nørhøj/



Syndefaldet

Første Mosebog 3 fortælles om, hvordan det første menneskepar trodser Guds bud og spiser af træet til kundskab om godt og ondt. Ifølge fortællingen får dette til konsekvens, at menneskets liv er begrænset af døden og at lidelsen er livets vilkår. Syndefaldet fik stor betydning for kirkens menneskeopfattelse. Paulus opfattede mennesket som et syndigt væsen, der ikke af egen kraft kunne gøre det gode, men derfor kun kunne retfærdiggøres på Guds eget initiativ.  Frelsen var da ensbetydende med en tro på, at Jesus havde taget menneskets syndighed på sig./Henning Nørhøj/



Syrien

I oldtiden var Syrien betegnelsen for området mellem Middelhavet, Taurusbrjegene i det nuværende Tyrkiet, floden Eufrat mod øst og Palæstina i syd. I dette område opstod der op mod år 0 en række statsdannelser bl.a. Assyrien, som erobrede den nordlige del af det gamle Israel år 722 f. Kr. Området blev senere af stor betydning for kristendommen. Her lå byen Antiokia, hvor der opstod en stærk menighed, hvorfra Paulus begyndte sine missionsrejser./Henning Nørhøj/




Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​