Inden for buddhisme skelner man imellem seks forskellige sanser: Syns-, høre-, lugte-, smags-, føle- og tankesansen, der alle medvirker til, at man lader sig vildlede til at tro, at verden er ubetinget virkelig, og livet er værd at begære.
Det er samtidigt også sanserne, der registrerer den konstante foranderlighed, som er til stede i det observerede og derfor kimen til, at mennesket bliver ulykkeligt. Intet kan fastholdes, selv om man gerne vil det. Selv en tilstand, der kan betegnes som dejlig, og som man vil gøre alt for at fastholde, forsvinder og erstattes af noget mindre dejligt. Man vil således føle tab, og livet som lidelsesfuldt bliver et faktum.