En offergave til en gud eller en helgen uden for den officielle, regelmæssige kult, typisk fra en enkelt person eller en familie. Gaven kan gives som opfyldelse af et løfte i en bøn (votum) eller som tak for helbredelse eller anden hjælp. Votivgaver kendes i stort tal fra den antikke Middelhavsverden og fra den katolske kirke.
En variant af votivgaven er votivstatuetten, en lille statue af en gud som man overlader til præsterne ved gudens tempel, for at de kan ofre til den, eller for at den kan få del i templets regelmæssige kult. På denne måde kan privatpersoner så at sige investere i en guds officielle kult og opnå delagtighed i den gennem deres gave. Man taler også om votivindskrifter og i det gamle Ægypten fx om votivsteler (opretstående sten med indskrift). Det er monumenter, der tænkes at forevige en persons eller en families dyrkelse af en gud, fx via en hymnetekst. I Ægypten var sådanne indskrifter ofte ledsaget af et billede af den pågældende person eller familie i tilbedelse af guden