Sjælen har afgørende betydning for et samfunds etik

Sjælen er en finurlig ting. Den spiller en central rolle i samtlige religioner, men de færreste troende kan beskrive, hvad sjælen egentlig er

Mange mennesket ville i dag svare ja til, at de har en form for sjæl, men ville samtidigt have svært ved at forklare, hvad sjælen er for en størrelse. Derfor har mennesker verden over i årtusinder gjort sig tanker om sjælens form og rolle i menneskelivet.

For mange er andres sjæle eksempelvis en faktor, der påvirker måden, vi omgås hinanden på.

Sjælens betydning i spørgsmål om ligeværd, abort og dyrevelfærd
Historien har talrige eksempler på, at europæere har diskuteret, hvorvidt kvinder og de indfødte befolkninger, de mødte i Amerika og Asien, var i besiddelse af en sjæl. Svaret på dette spørgsmål har efterfølgende haft en konkret virkning på, hvordan man har forholdt sig til de mennesker, og hvilke rettigheder, de er blevet tildelt.

Spørgsmål om sjælens eksistens har også effekt i spørgsmål om dyrevelfærd og eksempelvis abort. Mange hinduer, sikher og buddhister spiser ikke kød, fordi de anser dyr som besjælede. Og når dyr har en sjæl, må man ikke slagte dem.

Nogle islamiske lærdes holdning til abort er også betinget af, at aborten udføres inden de første par måneder, da fosteret herefter bliver besjælet. Da betragtes det som mord.

Således bliver både spørgsmålet om abort i visse tilfælde bestemt af diskussionen om, hvornår fosteret får en sjæl. Spørgsmålet om kødspisning handler på sin side om, hvorvidt man mener, at dyr besidder en sjæl.

I mange indianske naturreligioner siges det ligeledes, at naturen er besjælet, hvorfor man har særligt fokus på at bevare naturen og forhindre forurening og unødig destruktion af træer og floder.

Læs mere: Gerningsmand anså angreb på abortklinik som Guds værk

Forholdet mellem sjæl og krop i verdens religioner
Hinduskriftet "Bhagavad Gita" er blandt de ældste værker, som giver en udførlig beskrivelse af sjælen.

I det andet kapitel af det store epos fra anden halvdel af det første årtusind før Krist fødsel beskrives sjælen som evig, udødelig og som "menneskets sande jeg":

’Hverken våben kan destruere den, ej kan ildens flammer berøre den, ej kan vandet våde den; vinden kan ej udtørre den” samt ”sjælen er større end det største og mindre end det mindste' lyder det i "Bhagavad Gita". I den hinduistiske tradition forstår man således, at sjælen lever videre efter kroppens død og forfald.

Tanken der udspringer fra Bhagavad Gita er, at sjælen har en krop, - frem for at kroppen har en sjæl. Med dette omvendte verdensbillede er vejen banet for et fokus på en åndelig verden, hvor kroppen kan være et ’middel’ til at nå denne destination.

Læs mere: Sjælen lever videre i andre kroppe

Andre senere religiøse traditioner, særligt de gnostiske inden for kristendommen, har antaget et mere dualistisk synspunkt, hvor kroppen repræsenterer det urene og forgængelige, mens sjælen repræsenterer det rene og evige. I det gamle testamente og koranen mener man, at Gud blæste liv og sjæl ind i mennesket, hvorfor sjælen særligt i de åndelige grene af islam har besiddet en særlig aura, da den stammer fra Gud.

Sjælen som et åndeligt modsvar til den dogmatiske religion
Gennem historien er der inden for de fleste religioner opstået "åndelige grupperinger" i oprør mod en udbredt opfattelse af, at befolkningen har ignoreret den åndelige dimension af religionen til fordel for regler og dogmer.

Inden for kristendommen har man gnostikerne, inden for jødedommen kabbalisterne, inden for islam sufierne, der udøver islamisk mysticisme og inden for hinduismen har man vedantisterne. Disse åndelige grupperinger har via deres fokus på spiritualisme gjort op med religionernes tilstande og præsteklasser, hvis viden de mente var begrænset til spørgsmål om lov, regler og dogmer.

I sikhismen har man benyttet begrebet ’atam ras’, som kan oversættes til ”sjælens smag”. Her har man fokuseret på, at sjælen er noget, mennesket skal opleve, og ligesom smagen af mad ikke kan beskrives med ord kan sjælen heller ikke. Sjælen er noget, mennesket skal opleve og erfare via spirituel praksis. Denne tilgang ses også blandt visse islamiske sufier.

I psykologiens tidsalder tog Europa sjælen til sig
I oplysningstidens filosofi blev blev sjælen afvist som begreb, da man satte fokus på at studere det fysiske og sanselige, hvorfor sjælen blev overflødig, da den er immateriel.

Men sjælen fik en revanche med den psykologiske metodes fremgang lige i begyndelsen af forrige århundrede, og i den senere del af 1900- tallet genopstod sjælen indirekte, fordi antagelsen om en ”psykisk virkelighed” bag ydre handling og adfærd passede med tidsåndens fokus på det indre liv.
 
Eksempelvis opererer man med begreberne ’det ubevidste’ inden for dybdepsykologien, hvor man beskæftiger sig med mekanismer, som ikke er forbundet med eksempelvis bevidsthed.

Læs mere: Forfatter: Sjælen er naturvidenskabens blinde vinkel

På den måde er spørgsmål om sjælen selv inden for det sekulære og religionernes eget virke steget og faldet gennem århundrederne, hvor sjælen får sit comeback igen og igen.