"Reformationen sluttede ikke med Luther"

Adventister har stor respekt for Luther, skriver adventistpræst Lars Dorland Foto: Privatfoto

"Luther er en betydningsfuld brik i en større historisk strid om lys og mørke og om sandhed og uvidenhed," mener adventistpræst Lars Dorland

Hvad er egentlig adventisternes forhold til Martin Luther? Dette spørgsmål kan måske synes mærkeligt, for selvom de fleste har hørt om Luther, så er det begrænset hvor mange, der har hørt om adventisterne.

Men faktisk er adventisterne i nævneværdig grad defineret af Luthers projekt i 1500-tallet, og trossamfundets selvforståelse er gennemført protestantisk.

Syvende Dags Adventistkirken
, som officielt blev stiftet i 1863, ser sig selv som en fortsættelse af den reformation, der startede med 95 teser på en kirkedør i Wittenberg.

Martin Luther - nidkær, brændende og hengiven

Enhver, der har stiftet lidt dybere kendskab til Adventisterne vil vide, at et vigtigt navn fra deres historie er Ellen G. White. Hvis man indtaster hendes navn i en vilkårlig søgemaskine, så vil man hurtigt finde alverdens bøger, hun har skrevet, men også et væld af hjemmesider dedikeret til at advare om hende.

I Adventistkirken anerkender vi hende som en autoritativ og profetisk stemme, selv om hendes skrifter aldrig er blevet betragtet som et grundlag for vores tro. Bibelen alene er grundlaget for vores tro.

I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, hvordan Ellen White betragtede Luther:

En af de største, der var kaldet til at føre kirken fra pavedømmets mørke til den rene tros lys, var Martin Luther. Nidkær, brændende og hengiven var han; kendte ikke anden frygt end frygten for Gud, anerkendte intet andet grundlag for den kristne tro end den hellige skrift manden for sin tid! Ved ham udrettede Gud et stort arbejde for kirkens reformation og verdens oplysning."
(Fra bogen "Mod en bedre fremtid.")

Mens citatet afslører et måske lidt for glorificeret billede af manden Luther, så illustrerer det også meget godt, hvad adventisternes forståelse af hans indflydelse er.

Inspirator for adventbevægelsen

Den romersk-katolske kirke havde indhyllet verden i mørke, ikke mindst ved at skjule Bibelens ord under en latinsk skæppe. Men på forskellige måder arbejdede Gud for, at lyset igen skulle bryde frem. Til det formål brugte Gud valdenserne, John Wycliffe,Martin Luther, Ulrich Zwingli og mange andre.

Guds arbejde for at bringe lys og sandhed til verden fortsatte efter Reformationen, ikke mindst i 1800-tallet, hvilket blev starten på adventbevægelsen. Martin Luther er altså fra et adventistisk perspektiv en betydningsfuld brik i en større historisk strid mellem Kristus og Satan, lys og mørke, sandhed og uvidenhed.

'Sola scriptura' er drivkraften
Det er dog vigtigt for adventismen at understrege, at reformationen ikke sluttede ved Luther den fortsætter helt op til i dag. Luthers princip om sola scriptura (skriften alene red.) er drivkraften i adventismen, og fra begyndelsen bestræbte man sig på at give afkald på alt, hvad man havde lært, som ikke fandtes i Bibelen.

På den måde gjorde man op med barnedåb, søndagshelligholdelse og læren om den udødelige sjæl. Selv læren om treenigheden kom under luppen, og man gik bort fra de filosofiske termer til de mere bibelske formuleringer om Faderen, Sønnen og Helligånden (de tre personer i guddommen).

Andre sider af Luther

Luther må fortsat beundres for de vigtige ændringer, han foretog i sin egen tid, men adventisterne indså, at der stadigvæk var meget at gøre. Det er der formodentlig endnu. Nye studier af Pauli skrifter udfordrer for eksempel Luthers antagelser om, hvad Paulus egentlig mente med retfærdiggørelse.

Luthers forståelse af Israel var også mangelfuld, og han er af gode grunde blevet anklaget for antisemitisme. Adventisterne mener, at vi ærer Luther bedst, når vi med udgangspunkt i skrifterne tester alt, han har sagt, holder fast i det gode, men også viser en villighed til at lære nye ting.

Lars Dorland er adventistpræst i Silkeborg adventistkirke og Aarhus Cafékirke