Religionskritik er velkommen - også i islam

Kristendommens essens og natur er folkevenlig, og at dens gode værdier har været brugt og kan stadigvæk bruges til videre opbygning selv i et demokratisk samfund, skriver kristne Massoud Fouroozandeh til muslimske Anna Rytter.

OPDATERET 12. MAJ. Hvordan er det at skifte tro? Muslimske Anna Rytter svarer kristne Massoud Fouroozandeh

Hvad betyder det for ens syn på samfundet og én selv, når man konverterer? Religion.dk har opfordret muslim og folketingskandidat Anna Rytter og frikirkepræst Massoud Fouroozandeh til at skrive til hinanden om "at skifte tro" og dele det med religion.dk's læsere.Deres breve til hinanden publiceres i kronologisk rækkefølge, så det nyeste ligger nederst i artiklen.

"Kristendom er samfundets hjørnesten"

Kære Anna Rytter

Mit navn er Massoud Fouroozandeh. Jeg er født i Teheran, Iran i 1970 og tidligere muslim. Jeg voksede op i Shahens tid og var ni år gammel, da Khomeini kom til magten i Iran. Min far var praktiserende muslim og opfordrede mig til at studere Koranen og leve som en trofast muslim.

Min mor var religiøst åben og interesseret i blandt andet kristendommen.

I 1986, da krigen rasede mellem Iran og Irak, blev jeg som 15-årig indkaldt til aktiv militærtjeneste, men jeg fandt krigen absurd og meningsløs. Med den ene fod i gips og på to krykker flygtede jeg gennem de kurdiske bjerge til Tyrkiet og videre til Danmark, hvor jeg senere fandt den kristne tro som værende den rigtige og passende vej til et liv med Gud og ens næste.

Kristendom er for mig ikke alene en religion, men mere en vertikal og horisontal relation. En relation bygget af en del religiøse værdier, som jeg synes er enestående i forhold til de øvrige religioner i verden.

Religioner har ofte en god tendens til at være mere altomfattende og måske lidt totalitære i deres natur, og denne kedelige tendens gør, at et religiøst samfund ofte vil have det svært med at være demokratisk på samme tid. Derfor opfordrer man ofte til, at religion ikke må fylde for meget i det offentlige. Om ikke andet skal man bare huske tilbage på, hvad vores tidligere statsminister sagde om religion og det offentlige samfund.

Men det interessante med kristendom er, at dens essens og natur er folkevenlig, og at dens gode værdier har været brugt og kan stadigvæk bruges til videre opbygning selv i et demokratisk samfund. Derfor behøver man slet ikke at tænke på en adskillelse, da det kærlige og diakonale budskab i kristendommen er hjørnestenen i et godt samfund og ikke en bombe.

Kristendom er nemlig født til at være støtte for et bedre universalt fællesskab og ikke en forhindring i relationerne. Det var faktisk grundlæggeren, Jesus egen befaling, at give kejseren, hvad der er kejserens og Gud, hvad er Guds!

Med andre ord: Luthers to berømte regimenter er i dag fundamentet for det fantastiske samfund, vi oplever i vores land Danmark. Derfor vil jeg med alt, hvad jeg har, værne og bakke op om en fortsat udvikling i den eksisterende retning.

Med venlig hilsen Massoud Fouroozandeh

Jeg tror stadig, der er mange veje til Gud

Hej Massoud

Først: det glæder mig endelig at møde dig, om end ikke fysisk, så dog i ånden! For i ånden er vi lige, uanset at vi på jorden er meget forskellige.

På sin vis ligner vores baggrunde hinanden. Det virker som om, at du heller ikke er opdraget dogmatisk, men med forældre, eller i hvert fald en mor, der var åben overfor andre religioner. Derfor vil jeg fortælle dig lidt om min baggrund.

Jeg voksede op i en familie uden tilknytning til noget trossamfund. Mine forældre var hippier, der kom fra byen og købte et bondehus i et lille landsbysamfund. Min bror og jeg blev ikke døbt, og vi var fritaget for kristendomsundervisning i skolen, da min far mødte op hos skoleinspektøren og meddelte, at vi var agnostikere.

Skoleinspektøren anede ikke, hvad det betød, så vi blev fritaget fra undervisningen, men samtidig stemplet som tilhørende en eller anden sekt. Det var magtpålæggende for mine forældre at opdrage os til, at ingen religioner er bedre end andre, og at man skal respektere alle religiøse mennesker lige meget. Samtidig mente især min far, at vi skulle vide noget om alle religioner. Religion og spiritualitet blev livligt diskuteret i vores hjem, også med mine forældres venner, der tilhørte mange forskellige trosretninger.

Min ungdomstro var ikke dogmatisk
Jeg har aldrig selv været i tvivl om Guds eksistens i den forstand, at jeg har en intuitiv fornemmelse af, at der er noget, der er større end mig selv. En magtfuld skaber, der har skænket os livet som en gave. Jeg har heller aldrig været i tvivl om skaberens kærlige væsen, som afspejles i menneskets kærlige væsen.

Jeg har aldrig troet på arvesynden eller tanken om, at ondskab er en del af menneskets væsen. Men jeg er vokset op med en bevidsthed om eksistensen af en ondskab, der kan få mennesket til at begå grusomme handlinger.

I min barndom og tidlige ungdom havde jeg ikke det store behov for at kategorisere min tro. Jeg opfattede kategoriseringer som dogmatiske og undertrykkende. Jeg behøvede ikke betegne mig selv som værende kristen, muslim eller hindu.

Min trosramme blev islam
Men som 18 19-årig blev jeg "voksen" - også religiøst. Jeg læste Kierkegaard og Koranen. Jeg talte med mine medstuderende på filosofi-studiet om religiøse emner. Jeg mødte min mand, der med stolthed kunne kalde sig selv muslim samtidig med, at han bestemt ikke var dogmatisk. Og langsomt gled jeg hen i den kasse, man udefra betegner som "islam".

Jeg tror stadig på, at der er mange veje til Gud. At man ikke skal være for skråsikker på, at man selv har ret. Jeg synes selvfølgelig, at mit valg af "ramme" er den rigtige - for mig. Men jeg kan ikke definitivt sige, at jeg er nærmere sandheden end nogen andre.

Afslutningsvis vil jeg stille dig et par spørgsmål. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide noget om, hvad dit syn på islam og muslimer er i dag. Som kristen kan du jo ikke tro på, at Mohammed var en profet, så mener du, at muslimer følger en falsk profet? Hvem tror du har skrevet Koranen og hvorfor?

Kærlig hilsen Anna Rytter

Er dit trosvalg velovervejet?

Kære Anna Rytter

Hjerteligt tak for din ærlige respons med den spændende fortælling om din baggrund, hvor du tilsyneladende har været et meget søgende menneske. Det er også et meget bibelsk princip om, at den, der søger, også vil finde!

Jeg synes også, det er interessant, at du med et ønske om ikke at være dogmatisk alligevel havner i verdens mest dogmatiske lovreligion, nemlig islam? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget agnosticisme der er tilbage i dig. Med andre ord, om du stadigvæk er uvidende/usikker (da agnosticisme kommer fra græsk a (ingen) og gnosis (viden)) om islam, eller om dette er et velovervejet valg, du har truffet for din fremtid i åndens verden?

Sagen er, at jeg med dit vidnesbyrd endnu en gang er blevet bekræftet i min teori om de så at sige indfødte (kristne), som er gået over til en anden religion og særligt islam. Det skyldes i 99,9 % af tilfældene, at man et eller andet sted ikke har haft dybe rødder i den kristne tro! Der er mange fordele ved at være født og døbt ind i et fælles kristent samfund, men der er måske også den fare, at man bliver søgende og først søger hos naboerne i stedet for sin egen have!

Hvad nu hvis du havde haft dybe rødder i kristendommen?

Nu skriver du godt nok, at du som 1819-årig, da du blev "voksen" - også religiøst, læste Kierkegaard og Koranen, talte med dine medstuderende på filosofistudiet om religiøse emner og så mødte du din min mand, der med stolthed kunne kalde sig selv muslim. Og langsomt gled du selv hen i den kasse og blev muslim.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad mon ville være sket, hvis du havde læst Bibelen mere end Kierkegaard? Hvad mon det ville have betydet, hvis du havde talt med en god og trofast præst mere end med dine medstuderende?

Hvad mon der ville være sket, hvis dine forældre ikke var hippier, men et par orienterede kristne og trofaste kirkegængere, eller hvad mon det ville have betydet, hvis du var tilknyttet den kristne tro og var stolt af det, da du mødte din mand, som var en stolt muslim?

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at udfaldet med stor sandsynlighed ville have været anderledes! Hvad mener du selv, min ven?

Kærlig hilsen
Massoud Fouroozandeh

Jeg føler ikke, jeg har givet afkald på noget

Hej Massoud,

Jeg er selvfølgelig overbevist om, at min religion, islam, er den rette vej til Gud. Men jeg skriver netop "overbevist", da det jo er et spørgsmål om tro og dermed står hinsides bevis.

Agnosticismen har jeg stadig i mig - jeg er et tvivlende, søgende menneske, og jeg mener i virkeligheden ikke, at vi som mennesker kan vide ret meget, hverken om vores egen eller Guds eksistens og væsen.

Men vi kan tro! Troen er det ultimative spring ud i accepten af vores egen manglende viden. At vælge at hengive sig til troen er en proklamation af menneskets egen begrænsning. Og den begrænsning omfavner jeg med glæde.

Mit forhold til Gud er et tilvalg
At netop Islam blev den rette vej for mig kan skyldes en række af indbyrdes forbundne tilfældigheder, men jeg vælger dog at tro på, at jeg selv har tilvalgt islam og dermed fravalgt eksempelvis folkekirken. Jeg kan bedst lide at anskue mit forhold til Gud som et tilvalg.

Jeg føler ikke, at jeg har fravalgt andre religioner eller har måttet give afkald på noget, da jeg valgte islam. Derimod har jeg fået et redskab, der kan bruges til at sætte ord på mine inderste tanker og følelser om den åndelige verden. Jeg er blevet optaget i et fællesskab, der bygger på en tilbedelse af den samme Gud og en accept af denne Guds magt.

Jeg tvivler ikke på troen
Samtidig har jeg fuld respekt for, at andre kan have en anden tro end mig. Jeg kan jo ikke VIDE, om jeg tager fejl - jeg kan kun tro. Men jeg ved, at andre er ligeså overbeviste om sandhedsværdien og vigtigheden af deres tro, som jeg er af min, og må derfor respektere andres valg, hvis jeg vil have respekt for mit. Troen er for mange mennesker, mig selv inklusive, en væsentlig del af tilværelsen. Den er ikke til at komme udenom.

Selvom jeg kan tvivle på meget, kan jeg aldrig tvivle på selve troen. Den er der og den er bydende, uanset hvad man vælger at tro på!
Jeg er meget nysgerrig efter at vide, om du betragter din tro som et fravalg eller et tilvalg.

Du har jo tydeligvis fravalgt islam, men hvorfor har det været nødvendigt for dig at tilvælge en anden religion? Hvorfor er du ikke blot blevet ateist, som mange i dit sted nok ville blive?

Din frisindede islamudgave holder ikke vand!

Kære Anna Rytter,

Mange tak for din ærlige tilbagemelding. Det er rart at føre dialog med dig, og det bliver hele tiden mere tydeligt og iøjnefaldende for mig, at vi to har meget forskellige syn på livet, troen og de eksistentielle overbevisninger!

Du skriver for eksempel, at dit valg skyldes en række tilfældigheder, men jeg tror slet ikke på tilfældigheder, idet livet og universets gang og orden efter min tro er meget mere end bare en tilfældighed

Så jeg vil i modsætning til dig ikke betragte mit valg som en tilfældighed, men et gensidigt velovervejet valg. Og når jeg siger gensidigt, så er det fordi, Gud har elsket os og valgt os først. Så jeg kan desværre ikke tage hele æren for det valg, da min skaber har været der og ventet på mig, før jeg kom dertil!

Du kan da ikke tvivle og være muslim?
Desuden håber jeg, med fuld respekt for dig som et godt menneske, at du får lidt mere tid og sætter dig mere ind i det tilfældige valg, du har valgt at være din overbevisning, nemlig islam.

Islams allerførste betingelse for at et menneske kan kalde sig muslim, er, at man skal helhjertet og uden tvivl kan gå ind og sige trosbekendelsen, som lyder således: Jeg bekender, at der ikke findes anden Gud end Allah, og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet!

Så du kan meget tydeligt høre og se, at din smukke frisindede måde at fortolke og designe din egen islam holder ikke vand! Derfor vil jeg give dig fuldstændig ret i, når du siger om dig selv, at Agnosticismen har jeg stadig i mig - jeg er et tvivlende, søgende menneske og det har jeg fuld respekt for. Men så forstår jeg stadigvæk ikke, hvorfor du samtidig vil kalde dig muslim?

Igen, ordet muslim betyder en person, der hengiver sig og underkaster sig 100% Allah og hans profet Muhammed men det er altså ikke nemt og læse, høre og opleve din hengivenhed til Allah og hans profet, Muhammed, når dine udmeldinger er så modsigende?

Læs noget mere om islam!
Jeg vil allerede nu i den konstruktive proces, vi to oplever sammen foreslå dig, at du låner et par gode bøger som faktuelt og uden propaganda lærer noget om islam og dens teologi. Om ikke andet vil jeg som en lille gave sende dig bogen Islam og Kristendom ligheder og forskelle som jeg og Marianne Søndergaard har skrevet sammen.

Den er en opslagsbog med henvisning til islams og kristendommens kilder, hvor du hurtigt og nemt kan få fuld overblik om de to religioner og deres ligheder og forskelle.

Her til sidst vil jeg sige et par ord om dit spørgsmål om, hvordan jeg betragter min tro som et fravalg eller et tilvalg? Nu er det sådan, at for mig er de to størrelser to sider af samme sag. Ethvert valg er nemlig noget andets fravalg. Derfor vil jeg helt klart sige, at jeg har fravalgt islam til fordel for tilvalg af Kristus.

Gud elsker os alle sammen, og alle mennesker er skabt i Guds billede, men desværre ser alle mennesker ikke det samme billede!

Jeg forstår ikke, at du ikke kan adskille religion og politik!

Kære Massoud,

Jeg oplever din kritik af mit valg af religion som værende meget nedladende. Selvfølgelig er det ikke en tilfældighed, at jeg har valgt netop islam. En række tilfældigheder førte mig til netop islam, som jeg oplever som den rette vej for mig.

Jeg er sikker på, at jeg ville have fundet islam før eller siden, men jeg er glad for, at jeg fandt islam længe inden islamofobien fik sit tag i den vestlige verden. Jeg havde nemlig mulighed for at studere religionen indgående og fordomsfrit.

Jeg havde mulighed for at diskutere islam med min familie, venner og studiekammerater uden straks at få skudt i skoene, at jeg var en potentiel terrorist, gik ind for dødsstraf og tortur og alt det andet, mange mennesker i dag forbinder med islam. Dengang var folk stadig nysgerrige og var i stand til at adskille selve religionen islam fra de mellemøstlige regimer, bl.a. i Iran og Saudi Arabien, der misbruger en helt ekstrem fortolkning af islam til at undertrykke deres befolkning.

Uvidenhed om islam er enorm
I dag oplever jeg jævnligt at skulle forholde mig til kvindeundertrykkelse, stening og sharia, når folk opdager, at jeg er muslim, hvilket for mig er fuldstændigt absurd, særligt når det er folk, der ellers kender mig godt, der mistænker mig for at have skjulte motiver, alene fordi jeg er muslim!

Fordommene om islam er mange, og jeg bliver stadig overrasket over den enorme uvidenhed om islam, jeg møder i min hverdag. Og desværre kommer uvidenheden ikke kun fra såkaldte almindelige danskere, men også fra folk, der er opvokset i muslimske lande.

De fleste muslimer har det samme forhold til islam, som de fleste danskere har til kristendommen. De tror på det meste af det, de lærer i skolen og interesserer sig ellers ikke særligt meget for deres religion. Rigtig mange muslimer har aldrig læst i Koranen, og de religiøse autoriteter inden for islam er mange og har meget forskellige tolkninger af religionen.

Der findes i hvert fald 70 forskellige retninger inden for islam. Der er endda muslimer, der ikke tror på profeten Muhammed. Nogle muslimer er fuldstændig overbeviste om, at deres fortolkning af Koranen er den rigtige, mens andre er mere åbne og tvivlende. Nogle muslimer lytter til skriftkloge og lærde, når de leder efter religiøse svar, mens andre leder efter svarene selv.

Hvorfor adskiller du ikke religion og politik?
De fordomme, der er omkring islam og muslimer, bygger i høj grad på generaliseringer. Jeg er bange for, at dine fordomme også bygger på generaliseringer og ikke et bredt kendskab til islam. Jeg ved, at du har haft dine primære erfaringer med islam og muslimer i din barndom og ungdoms Iran, med diktatur og politisk misbrug af religionen.

Jeg forstår udmærket ud fra et menneskeligt perspektiv, at du vil tage afstand fra det regime, der har givet Irans befolkning så meget sorg og med vold og magt har undertrykt iranerne i over 30 år. Men jeg forstår ikke, at du ikke kan adskille politik og religion. Det bestræber jeg mig i hvert fald på at gøre.

Men hvordan har du det egentlig med forholdet mellem politik og religion - det verdslige og det gejstlige?

Kærlig hilsen Anna Rytter

Hvorfor må man ikke kritisere islam?

Kære Anna Rytter,

Jeg er meget ked af, at du på trods af din opvækst og oprindelige etnicitet som værende en såkaldt frisindet dansker alligevel er ramt af islams følsomhed overfor kritik og enhver åben og oplysende diskussion.

Sagen er, at i over 90 procent af tilfældene, når man gerne vil diskutere islam og dens ideologi (og ikke nødvendigvis muslimer) på en bare lidt kritisk og spørgende facon, så hiver man igen og igen det klassiske røde kort frem med den forældede titel: islamofobi.

Jeg har det efterhånden sådan, at enhver religion og ideologi, der ikke kan tåle kritik og nærmere analyse og spørgsmål risikerer at blive sekterisk og totalitær.

Jeg forventer derfor, at vi holder os fortsat faktuelt til sagen og ikke lægger mundkurv på hinanden. Vi lever trods alt i et demokratisk land og i et samfund, hvor der heldigvis er meget højt op til himmelen.

Derfor må vores ret til oplysning og ytringsfrihed være en diskutabel ret, som aldrig nogen sinde må skrumpes ind, bare fordi vi er bange for eller vil tage unødvendige hensyn til totalitære religioner.

Islam og ideologi hænger sammen
Jeg synes fortsat, at vi taler forbi hinanden, da du blander islam og muslimer for meget sammen. Mit ærinde er så at sige islams idelogi og ikke så meget muslimer som mennesker. Muslimer kan nemlig være meget forskellige, men islam er homogen i sin grundteologi.

Derfor bliver jeg igen og igen forvirret over din sondring, analyse og spørgsmål, når du spørger og pålægger mig, at jeg ikke kan adskille politik og religion. Men det bestræber du dig i hvert fald på at gøre.

Sagen er jo ikke, hvorvidt du og jeg kan adskille religion og politik, men snarere hvad vores tilfældige religion tillader os at gøre. Jeg har altså derfor stadigvæk meget svært med at tro og forstå det, du siger, når jeg samtidig skal være vidne til, at du enten fuldt bevidst eller tilfældigt vælger den modsatte ideologi.

Her tænker jeg på, at du fortsat, og med endnu stærkere betoning, bekender dig til og udtrykker, at du er muslim, og at islam er din religion, velvidende at islam er verdens eneste religion, hvor politik og ideologi (tro) aldrig har været adskilt.

Giv profeten hvad profetens er
Muhammed, som er grundlæggeren til det, du og jeg kun kan læse og føle os frem til, har helt fra begyndelsen ønsket at være både en profet, borgmester, hærchef og ægtemand til flere kvinder, alle sammen bogstaveligt talt på en gang!

Så jeg ikke alene undrer mig over din sondring, men også sætter et spørgsmålstegn ved, hvad og hvordan du vil designe din egen islam, når du i denne fastlåste middelalderlige arabiske religion ikke ligefrem har den mulighed, man ellers har i den oprindelige kristendom, hvor grundlæggeren, Jesus Kristus, sagde: Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

Venlig hilsen
Massoud

Religionskritik er velkommen - også i islamKære Massoud,

For det første er jeg på ingen måde overfølsom overfor kritik. Når jeg oplever din kritik som værende nedladende, er det netop fordi du går efter "manden i stedet for bolden."

Flere gange har du skrevet direkte og indirekte, at mit valg af religion er uoplyst eller uovervejet. Som om at dit valg af kristendommen på en eller anden måde er mere legitimt end mit valg af islam.

Dét oplever jeg som nedladende, mens en egentlig religionskritik eller diskussion af religionernes indhold og fortolkning er særdeles velkommen.

Islam lægger op til fortolkning
Netop derfor har jeg også stillet dig nogle spørgsmål omkring dit syn på religion, som du ikke har svaret på, nemlig: Mener du, at muslimer følger en falsk profet? Hvem mener du har skrevet Koranen og hvorfor? Hvordan har du det med forholdet mellem religion og politik?

Efter min overbevisning, er der intet forkert i at stille spørgsmål ved de religiøse dogmer. Islam opfordrer os til at søge viden - ikke til passivt at tro på alt, hvad vi hører. Religion vil altid være fortolket i en given historisk og kulturel kontekst, og man kan derfor ikke betragte nogen religion som værende statisk.

Dette gælder naturligvis også for Islam. Der findes mindst 70 forskellige fortolkninger af Islam, der på mange måder er hinandens modsætninger.

Jeg tror, at de fleste muslimer bilder sig ind, at deres egen fortolkning er den rigtige, men ingen kan endegyldigt bevise, at andres fortolkning er ringere end deres egen.

Er du en korrekt kristen?
Jeg mener bestemt ikke, at jeg er mere eller mindre muslim end alle mulige andre. Men jeg mener heler ikke, at nogle mennesker har større autoritet, når det gælder fortolkning af Koranen end andre. Mener du, at der findes én korrekt fortolkning af Bibelen - én korrekt måde at være kristen på? Mener du mon selv, at du er "mere kristen" end alle mulige andre?

Jeg ser frem til at høre dine svar på mine spørgsmål - du er selvfølgelig også velkommen til at spørge mig om hvad som helst, og jeg vil svare efter bedste evne. En dialog omkring religion fordrer gensidig respekt. En kritisk dialog forudsætter, at du svarer på mine spørgsmål.

Kærlig hilsen
Anna Rytter

"Jeg synes, at Europa, Danmark og ja, endda hele verden både nu og i de kommende år og i lang tid fremover vil have to områder, som er en virkelig krævende opgave: Nemlig finanskrisen og de økonomiske problemstillinger samt demografien og islamisme. Og det kommer disse to bøger fint ind på," siger Massoud Fouroozandeh. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.
Det, at jeg er et troende og filosofisk reflekterende menneske, giver mig en ro i mit indre liv, der også giver sig udslag i mit politiske virke, fortæller muslimske Anna Rytter. - Foto: Privatfoto.