5 grumme monstre fra nordisk mytologi

Sleipners otte ben gør, at han kan galoppere hurtigt som vinden, både på jorden og i luften. Træsnit af Ludwig Burger (1825-1884).

Midgårdsormen, der når hele vejen rundt om jorden og bider sig selv i halen. Fenrisulven, der bed hånden af Tyr og den ottebenede Sleipner, der kan krydse grænsen til de dødes rige. Her kan du læse om fem monstre fra den nordiske mytologi – hvis du tør!

Et fantasidyr, der har overnaturlige evner som en drage, der kan spy ild eller som er sat sammen af træk fra forskellige dyr, som en grif med løvekrop og fuglehoved, kalder vi ”et monster” eller et ”uhyre”.

Vi definerer kort sagt et monster som et væsen, der enten består af sammenblandinger eller overdrivelser. Mange religioner er fulde af monstre, også den nordiske mytologi. Der findes dog ikke meget information om monstrene, og mange kilder er usikre, men her kan du blive lidt klogere på fem monstre fra nordisk mytologi.

1. Garm glammer for de døde

Garm er den nordiske mytologis helvedeshund, som står bundet i Gnipahulen, hvor den bevogter dødsriget Hel. Garm hyler hver gang en ny skæbne nærmer sig Hels porte – på denne måde ved dragen Nidhug, at der er nyt blod på vej.

Under Ragnarok vil Garm bryde sin lænke og kæmpe mod guden Tyr, til de begge dør. Der er teorier om, at Garm og Fenrisulven oprindeligt har været den samme figur, da de begge er kæmpeulve, som står bundet.

2. Nidhug suger de dødes blod

Nidhug er en næbbet drage, som ligger ved roden af verdenstræet Yggdrasil og gnaver på én af dets tre rødder. Den ligger under jorden i den del af Hel, der kaldes Niflheim.

Alle, der skal til dødsriget, må først passere Nidhug, som suger blodet ud af de døde, således at de bliver blege. Herefter kan Hel optage dem i sin hær af døde, som skal angribe menneskene ved Ragnarok. Nidhug vil ved Ragnarok flyve over himlen med døde kroppe i sine kløer.

3. Sleipner har otte ben

Sleipner er Odins sorte hingst, som ifølge sagnene har otte ben. En myte i den islandske sagaskriver Snorres ”Edda” fortæller, at Sleipner avles af jættehingsten Svadilfare og Loke i hoppeskikkelse. Sleipners otte ben gør, at han kan galoppere hurtigt som vinden, både på jorden og i luften. Han har også den særlige evne, at han kan krydse grænsen mellem de levende og de dødes verden.

4. Midgårdsormen omslutter verden

Midgårdsormen er søn af Loke og jættekvinden Angerboda, og dermed af jætteslægt. Midgårdsormens søskende er Hel og Fenrisulven. Midgårdsormen blev placeret i Verdenshavet af Odin, som forsøgte at drukne den. Men det lykkedes ikke, og i stedet omslutter den nu Midgård og bider sig selv i halen.

Det er blevet spået, at Midgårdsormen og Thor vil mødes i kamp ved Ragnarok, hvor Midgårdsormen vil komme op på land for at kæmpe sin endelige kamp mod Thor. Thor vil dræbe ormen, men vil kun gå ni skridt, før han selv falder om og dør, dræbt af ormens gift.

5. Fenrisulven savler en flod

Fenrisulven er bror til Midgårdsormen, søn af Loke og Angerboda og opvokset i Midgård. I starten var den lille og ufarlig, men den voksede hurtigt til abnorm størrelse og aserne blev bange for den. De blev enige om, at den måtte lænkes, så den var mulig at styre. Det var vanskeligt for aserne at finde en lænke, som kunne modstå Fenrisulvens styrke, og til sidst fik de dværgene til at smede en magisk lænke.

Men Fenris stolede ikke på aserne og ville ikke lade dem lægge kæden om sin hals, førend Tyr lagde sin hånd i dens gab som pant på, at der ikke foregik noget lusk. Da kæden strammedes om dens hals opdagede Fenrisulven, at den var blevet narret. Og så mistede Tyr sin hånd.

Herefter satte aserne et sværd på tværs i munden på Fenrisulven for at forhindre at den bed efter dem. Ulven kan derfor ikke lukke munden, og fråden der løber fra dens gab er en rivende flod, der løber gennem Jotunheim. Fenrisulven står bundet i sin hule og hyler af raseri, men når Ragnarok kommer, bryder den lænkerne og dræber Odin ved at sluge ham. Fenrisulven selv dræbes af Odins søn Vidar.