Kulturmuslimer nuancerer billedet

Den danske befolknings opfattelse af, at muslimer i Danmark er stærkt troende, hænger sammen med, at de er meget synlige med blandt andet tørklæder i gadebilledet, mener formanden for Forum For Kritiske Muslimer

Det vrimler med beskrivelser af muslimer: fundamentalistiske, kritiske, moderate og demokratiske. Før var der en tendens til at tro, at alle muslimer var fundamentalistiske, men nu har defineringen taget en helt anden retning mod de moderate og demokratiske kulturmuslimer.

Kulturmuslimer
Naser Khader, radikalt folketingsmedlem, startede bølgen af kulturmuslimer blandt andet ved selv at springe ud som "muslim light" og ved at starte netværket "Demokratiske muslimer" som en reaktion på hele Muhammed-krisen. Han udtaler i et interview med Ugebrevet A4, at "Demokratiske muslimer er det første muslimske netværk, der klart og utvetydigt har sagt nej til sharia som lov." De tager udgangspunkt i retsstaten, fordi religion er en privatsag.

Tilbage i 2002 skrev forfatteren, Kåre Bluitgen, i sin bog Til gavn for de sorte. Om tilslørede øjne i den danske indvandrerdebat: "Mange kommer åbent til kulturmødet i Danmark. En del kalder sig kulturelle muslimer. De er ikke på nogen måde religiøst praktiserende, men erkender, at de blandt andre værdier også har muslimske i deres livssyn. De mener, at religion er en privat sag mellem det enkelte menneske og hans eller hendes Gud."

En kulturmuslim kan karakteriseres som en muslim, der ikke kommer i moskeen, har hverken et bønsliv eller daglige ritualer. Den type muslim er Naser Khader et godt forbillede på. Han fortæller, at han hverken beder eller faster, men er stadig muslim. "Der står i koranen, at man skal faste fra daggry til solnedgang, men hvis man for eksempel bor i Nordnorge og faster i sommermånederne, så er der hverken daggry eller solnedgang. Man er nødt til at rette sig efter virkeligheden," siger Naser Khader til Ugebrevet A4. For ham er islam ikke statisk, men dynamisk. Det er et forhold mellem den enkelte og Gud, og derfor må folk selv afgøre med Gud, om de er gode eller dårlige muslimer.

Imamerne er ikke nævnt i koranen som troens vogtere, de er først kommet til senere i traditionen. Naser Khader mener, at der er et stort behov for en dansk udgave af islam. Hans kritik er især rettet mod de nuværende religiøse ledere, som han beskylder for at være forankret i et andet kulturmønster end det samfund, de opererer i. Han efterlyser i stedet for muslimske teologer, der kan nytænke islam i forhold til det moderne, demokratiske danske samfund.

Danskerne kan godt lide Naser Khader, men når det kommer til muslimerne i Danmark, så er deres følelser blandede. Catinét Research har lavet en større undersøgelse på baggrund af 841 telefoninterviews, hvor muslimerne er udvalgt, så de repræsenterer et relativt repræsentativt udsnit af denne del af befolkningen. Men på det spørgsmål, der handlede om toneangivende muslimer, svarede størstedelen, knap 60 procent, at de ikke føler sig repræsenteret af de personer med muslimsk baggrund, der præger den offentlige debat.

Undersøgelsens topscorer blev Naser Khader med blot 13 procent. Han har især opbakning fra de mest integrerede muslimer i Danmark. De moderate muslimer har haft det svært i samfundsdebatten og har langt hen ad vejen været meget stille. Det kan skyldes, at de ikke ønsker at blive stillet overfor dilemmaet, hvor de skal tage stilling til om de er muslimer eller ej, og hvor de muslimske aggressive synes, de er for vage.

Sherin Khankan er formand for Forum For Kritiske Muslimer, der er ligesom Demokratiske Muslimer fokuserer på adskillelsen af politik og religion inden for islam. Hun udtrykker i en artikel, at langt de fleste muslimer i Danmark er kulturmuslimer, der ikke har noget aktivt forhold til deres religion. Hun mener, at befolkningens opfattelse af, at muslimer i Danmark er stærkt troende, hænger sammen med, at de er meget synlige med blandt andet tørklæder i gadebilledet, samt at de er aktive i politiske partier, foreninger og i samfundsdebatten.

Moskeer
Derfor kommer det også som en overraskelse for de fleste danskere, at undersøgelsen "Religiøs mangfoldighed" viser, at ni ud af 10 muslimer i Århus ikke deltager i fredagsbønnen. Religionssociolog og ph.d.-stipendiat ved Århus Universitet, Lene Kühle, fortæller i forbindelse med sin undersøgelse, der kortlægger islam i Danmark, at tendensen fra Århus er landsdækkende.

"Omkring hver femte muslim er medlem af en islamisk menighed, og hver 10. kommer til fredagsbøn. At muslimer som hovedregel ikke beder, harmonerer ikke med det billede af muslimer, som man har fra medierne," fortæller Lene Kühle. Det kan hænge sammen med, at kulturmuslimerne er forholdsvis tavse.

Det er kun få politikere som Naser Khader og folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi, der ytrer sig i medierne. Naser Khader lever, på grund af sine mange udsagn og tiltag, side om side med bodyguards, så han kan beskytte sin familie og sig selv. Han har været i voldsomme konfrontationer med grupper af indvandrere, der ser ham som overløber og gudsfornægter. Men han opfatter sig selv som muslim på samme måde, som mange danskere betragter sig som kristne.

Muhammed-krisen har selvfølgelig ændret ved det billede, og der er blevet mere fokus på moderate muslimer inden for det sidste halve år blandt andet på grund af netværket "Demokratiske muslimer". Men det er et billede, der stadig har svært ved at vinde gehør. Det kan hænge sammen med, at muslimer i mange år har fået et image, hvor de er blevet anset for at være islamister og fundamentalister.

Lene Kühles undersøgelse Moskeer i Danmark skal gør det tydeligt, at der skal bruges flere nuancer, når man vil tale om islam i Danmark. Mange muslimer minder mere om flertallet af folkekirkens kulturkristne medlemmer end religiøse fanatikere. Størstedelen af moskeerne i Danmark er, hvad Lene Kühle kalder lægmoskeer eller organisationsmoskeer. Mens sheik-moskeerne, som er de moskeer imamer som Abu Laban, Ahmed Akkari og Abdul Wahid Pedersen leder, kun tæller syv.

Organisations- og lægmoskeer har flest medlemmer, men mange kommer ikke ofte i moskeerne, og fredagsbønnerne er mindre væsentlig. Alt i alt fungerer de mere som kulturforeninger eller kulturhuse end bedesteder.

De unge muslimer
Det er dog kun 20 procent af de unge muslimer i aldersgrupperne 15-20 og 21-20, der bakker op om Demokratiske Muslimer. Integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen siger i en artikel, at den udbredte modstand kan skyldes Naser Khaders person, for 44 procent af de unge muslimer vil gerne have, at man udvikler en særlig europæisk islam.

Fahmy Almajid er syriskfødt og arbejder med integration. "Naser Khader har begået en dumhed ved at bringe religionen ind i netværkets navn, for Naser Khader kunne i sig selv være en positiv integrationsmodel. Men han skubber mange moderate unge muslimer over i skødet på islamisterne ved at kalde sig selv muslim. For de kan ikke identificere sig med Naser Khader, som i mange år har haft travlt med at demonstrere, at han ikke har noget med islam at gøre," siger Fahmy Almajid til Ugebrevet A4.

De moderate
Skellet mellem de såkaldte moderate kulturmuslimer og de mere religiøse muslimer ses tydeligt som et socialt skel i indvandrermiljøet, som slår igennem i værdier og holdninger. Succesrige indvandrere med gode jobs manifesterer sig i en forening som Demokratiske Muslimer, mens "underklassen" søger tryghed i egne netværk og traditionelle værdier.

Ifølge Catinéts undersøgelse støtter 19 procent af de danske muslimer Demokratiske Muslimer. Størstedelen af de 19 procent er de erhvervsaktive muslimer, der bor i "gammeldanske" kvarterer og betegnes som de bedst integrerede. Der er kun ringe støtte fra de muslimer, der står uden for arbejdsmarkedet og bor i indvandrertætte boligområder.

Undersøgelsen viser også, at Demokratiske Muslimers støtter har det samme forhold til islam, som mange danskere har til folkekirken: De betragter sig selv som muslimer, men tillægger ikke religionen og dens praksis stor betydning. Det vil sige, at Naser Khader og netværket især har opbakning fra de muslimer, der er meget lidt religiøse.