Mest læste

Årets 10 mest læste debatindlæg: Flygtninge, religionsfrihed og ateisme

Iben Thranholm, Anders Stjernholm, Jakob Wolf og Saliha Fetteh er blandt de debattører, der er blevet mest læst på religion.dk i år. Og indlæg om videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) er også blandt de populæreste. Fotocollage: Anna Rask Pedersen Foto: Kenzo Tribouillard, Leif Tuxen, Linda Kastrup, Uffe Weng

Øget flygtningetilstrømning, terrorangreb i Paris, religionsfriheden i Danmark og den katolske familiesynode har fyldt i debatten på religion.dk i årets løb. Vi har samlet de ti mest læste debatindlæg og synspunkter her

Året har budt på mange kloge og tankevækkende debatindlæg på religion.dk

Reaktioner efter terrorangrebet i Paris den 13. november blev læst af mange.

Men indlæg om religionsfrihed og gyldigheden af uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsens, teologiske uddannelse har også fået mange læsere til skærmen.

Læs årets mest populære debatindlæg og synspunkter her: 

1. Muslimske flygtninge kalder på nye planer for integration

"Vi skal som danskere, uanset religiøs og etnisk baggrund, ikke bare erkende, at modtagelse og integrationen af flygtninge er en tidskrævende, lang og temmelig dyr affære, men også tænke over, hvordan vores samfund kommer til at se ud, når idealet om et mangfoldigt samfund med plads til alle for alvor skal stå sin prøve."

Skrev Saliha Marie Fetteh, der er ekstern lektor i arabisk sprog.  Læs hendes indlæg her.

2. Ateisme er et livssyn på lige fod med religion

"Det er dog tankevækkende, at Ateistisk Selskab har mulighed for at gennemføre en buskampagne, fordi de netop ikke er et trossamfund, mens Humanistisk Samfund argumenterer for, at ateismen er et livssyn på lige fod med religiøse fællesskaber."

Skrev Robert Bladt, der er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende.

Læs hans indlæg her. 

3. Selvfølgelig er det uetisk kun at holde mindehøjtidelighed for Paris

"Det er etisk at holde mindehøjtidelighed for dem, der er os nærmest, hvis vi samtidig er klar over, at det selvfølgelig er udtryk for noget uetisk, nemlig at vi fortrinsvis tænker på dem, der er os nærmest!"

Skrev lektor i teologi, Jakob Wolf.

Læs hans indlæg her. 

4. Efter terror: Slå koldt vand i blodet

"Det, som vi har allermindst brug for i denne kritiske situation er, at vi giver dem (sympatisører med Islamisk Stat, red.) ret, sådan som ekstreme populistiske grupper på den yderste politiske højrefløj og ekstreme kristne grupper med deres islamofobe retorik i praksis gør."

Skrev Mogens Mogensen, der er interreligiøs konsulent.

Læs hans indlæg her. 

5. Anders Stjernholm: Hvorfor tro på en gud?

"Nogle vil sige, at den videnskabelige metode ikke er egnet til at besvare spørgsmålet om guders eksistens. Fordi den påstand ligger i et domæne uden for videnskabens rækkevidde. Det er nok mere omvendt: At påstanden om guds eksistens ligger så langt væk fra logikkens rækkevidde, at det gør dens afsendere blinde for sandheden. Det rationelle udgangspunkt er først at acceptere noget som sandt, når der foreligger tilstrækkelige beviser."

Skrev komiker og ateist Anders Stjernholm.

Læs hans indlæg her. 

6. Kritik af Lunde Larsen handler ikke om religionsforskrækkelse

"Videnskab handler om at undersøge og lede efter ny viden – så hvis svarene på nogle spørgsmål på forhånd er lagt fast, eller hvis nogle metoder ikke kan benyttes på nogle kilder (eksempelvis Biblen), så er der ikke tale om videnskab."

Skrev lektor Sune Lægaard. 

Læs hans indlæg her.

7. Katolsk familiesynode kan ende i jordskælv

"Pave Frans største udfordring er derfor måske ikke længere at vise tilstrækkelig barmhjertighed overfor de gengifte, men at undgå et skelsættende kirkeskisma mellem de to lejre, som allerede findes og kæmper mod hinanden."

Skrev journalist Iben Thranholm. 

Læs hendes indlæg her.

8. Et kristent Danmark forpligter sig på religionsfrihed

"I Danmark har man, i hvert fald i min levetid, haft en passende ligevægt mellem manglende religionslighed og stærk religionsfrihed. De seneste år har denne balance imidlertid forrykket sig, idet religionsfriheden for ikke-kristne minoriteter er blevet indskrænket, mens kristendommens forrang fortsat står uantastet."

Skrev Jonatan Cohn, som studerer statskundskab.

Læs hans indlæg her.

9. Muslimernes religiøse ligeværd er blevet knægtet

"Jeg mener ikke, man kan bebrejde den almindelige borger, at de ikke forstår de angreb, der oftere og oftere bliver begået mod den muslimske del af befolkningen. Mediernes og politikernes skærpede og kritiske retorik, mener jeg derimod i nogen grad, man bør bebrejde, og det bør på det skarpeste indskærpes oftere i den fortløbende debat."

Skrev Bettina Meisner, der underviser ved Islamisk Trossamfund. 

Læs hendes indlæg her.

10. Viser "Juleønsket", at vi kan designe vores eget liv?

"Vores ønsker og bønner som deres dybeste kilde har en længsel efter Gud og efter det gode – ikke, som vi kan udtænke og designe det, men som Gud vil det."

Skrev journalist Malene Fenger-Grøndahl. 

Læs hendes indlæg her.

Foto: Linda Kastrup
Foto: Leif Tuxen
Foto: Uffe Weng
Foto: Leif Tuxen