Børn får religionsundervisning online

Børn er i dag vant til at bruge computeren i det dagligeFoto: Kristian Djurhuus. Foto: Kristian Djurhuus

Jøder og muslimer bruger Internettet til undervisning af deres børn. Men også folkekirken har lignende tiltag

Religionsundervisning er nemmere, når børnene kan blive undervist hjemme foran computeren. Det mener både børn og forældre. Og også folkekirken har online-tilbud.

Torah- og Koran-lektioner
Jødiske børn tilbydes bar mitzvah-lektioner online. Eksempelvis formidler Rabbi Yosef Goodman fra Brooklyn undervisning i mosaisk tro, Torahlæsning og hebraisk til engelsktalende drenge, som forberedelse til deres bar mitzvah. Goodman og hans lærerstab kan kontaktes via hjemmesiden www.barmitzvahlessons.com.

Er man muslim og ønsker at modtage Koran- og arabiskundervisning, kan man få en lærer online via internetsiderne www.QuranReading.com og www.Islamicity.com. Med undervisningen på QuranReading.com følger et program, der kan oversætte vanskelige koranpassager og forklare utrænede læsere det arabiske alfabet.

Lærerne bag Islamcity.com er egyptere og fokuserer på det arabiske. Ved at undervise muslimer verden over i arabisk, kan fredagsbønnen fortsat foregå på Koranens oprindelsessprog, som traditionen tilsiger de troende - også dem, der bor udenfor arabisktalende lande.

Et verdensomspændende religiøst fællesskab
Lærer og elev kan sidde på hver sin side af jordkloden, mens undervisningen foregår. Det giver eleven en fornemmelse af det verdensomspændende religiøse fællesskab, man som muslim eller jøde er en del af, understreger online-undervisere fra begge religioner.

Børnene er glade, fordi den fleksible undervisning giver mulighed for at dyrke andre fritidsaktiviteter. På samme måde er udearbejdende forældre lettede over, at de ikke også skal hente og bringe børnene til religionsundervisning. Kritikere peger dog på, at børn har brug for nærværende voksne i deres liv. De har brug for at erfare, at det lokale religiøse fællesskab er en støtte i hverdagen, indvender de.

Også folkekirken bruger nettet
Barnetro og Den hemmelige vej kan børn og unge lege og spille sig til mere viden om folkekirke-kristendom.

Om de unge efter endt online-undervisning faktisk holder fast i deres religion, vil tiden dog vise.