Når mennesker mister håbet

Selvmordstruede og pårørende er ikke så alene, som de selv tror

Hvem tager sit eget liv?
Selvmord − at tage sit eget liv − er i Danmark en hyppigere dødsårsag end trafikdrab. De seneste tal fra Danmarks Statistik år 2001 viser 446 trafikdrab og 727 selvmord, heraf 202 kvinder og 507 mænd. De mennesker, der begår selvmord, er ensomme unge, psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, alvorligt fysisk syge og ældre. Flertallet af de danskere, der begår selvmord, er mænd over 75 år og selvmord er en hyppig dødsårsag på plejehjem. Set i et globalt perspektiv er Grønland det land i verden, der har forholdsvis flest selvmord.

Hvad skal jeg gøre, når nogen taler om selvmord?
Der findes mange skrøner om selvmord, fx. at mennesker, der taler om det, ikke gør det. Her er 'myter' og fakta, der bekræfter, at en trussel om selvmord aldrig må ignoreres. Får du at vide, at en pårørende eller ven har selvmordstanker eller har forsøgt at tage livet af sig, er det vigtigt, at du giver dig god tid, at du viser din medfølelse og bekymring og i det hele taget viser dine følelser, at du ikke bagatelliserer problemerne eller forsøger at trøste dem væk, og at du ikke lover at lade være med at sige det til nogen.

Det kan være et sikkerhedsnet at give telefonnumre, f.eks. på BørneTelefonen 35 55 55 55, Livslinien 70 201 201 og Sct. Nicolai Tjenesten 70 120 110.

Hvem kan man tale med
Hvis man selv eller nogen, man kender, tænker på at tage sit liv eller har prøvet det, er der mange steder, man kan gå hen. Til familie og venner. Til ens egen læge. Til en præst - her kan du finde din sognekirke. Du kan roligt ringe til præsten, selv om du ikke er medlem af folkekirken. Du kan også finde en præst på SamtaleNet og i Cyberkirken kan man både maile og telefonere til dem. I de større byer er der natkirker og gadepræster. Sct. Nicolai Tjenesten har åben telefon til kl. 03 hver nat. Der er telefonrådgivninger både for mennesker, der tænker på at tage deres liv, for pårørende og efterladte. Indvandrere og flygtninge kan også få psykologisk bistand på Tværkulturel Psykologisk Rådgivning.
Fælles for alle disse steder er, at personalet har tavshedspligt.

Efter et selvmordsforsøg
Både den, der har forsøgt at tage sit liv, og de, der står ham/hende nær, har brug for at få støtte til at komme videre. Her er en række erfaringer om det, også hvis man har mistet en pårørende. Man kan også finde støtte i Landsforeningen for efterladte efter selvmord eller henvende sig til de steder, der er nævnt i det foregående afsnit.

Hvad siger Gud og Bibelen?
I Bibelen udtales ikke direkte noget forbud mod selvmord. Der står dog i Det gamle Testamente, at kun Gud har ret til at give og tage menneskets liv (Jobs Bog 1,21). Det nye Testamente har samme syn. Paulus siger, at mennesket ikke ejer sig selv (Romerbrevet 14,7-9), og han forhindrer en fangevogter i at begå selvmord i fortvivlelse (Apostlenes Gerninger 16,27-28).

Har man mistet en af sine kære, stiller man måske spørgsmål som: Hvorfor forhindrede Gud det ikke? Og kan man frelses, hvis man begår selvmord? Til det sidste svarer læge Ellen Kappelgaard i brevkassen på Jesusnet:
- Vi får lov at tro, at vi i troen på Jesus Kristus må være dækket af hans nåde og kærlighed hele tiden. Derfor må vi også tro, at en kristen - selv om han begår selvmord - må være dækket af Jesu nåde og kærlighed og dermed kan blive frelst, fordi det sker ved Jesu nåde alene. Se for eksempel Romerbrevet 3,23-24.

En familie, som har oplevet at miste sin mor, siger:
- Vi klamrede os til hans løfte om, at »den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort« (Johannesevangeliet 6,37). Derfor véd vi også, at vi skal møde hende igen.
For at vidne om denne vished satte familien på hendes gravsten ordet fra Paulus' brev til Romerne 8,1: »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus«.