Ny musical viser en ukristen opdeling af menneskets gode og onde side

På torsdag har musicalopførelsen af Dr. Jekyll og Mr. Hyde danmarkspremiere på Det Ny Teater. Her spiller ...

På torsdag har musicalopførelsen af Dr. Jekyll og Mr. Hyde danmarkspremiere på Det Ny Teater. Her spiller skuespilleren Tomas Ambt Kofod rollen som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, der repræsenterer henholdsvis den gode og den onde side af menneskets natur. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Denmark

Moralen i romanen er, at det er nødvendigt at integrere driften i personligheden. Vildskaben må tæmmes for at undgå anarki i samfundet.
Marie-Louise Svane, lektor emerita i litteraturvidenskab

På torsdag har musicallen om Dr. Jekyll og Mr. Hyde premiere i København. Hovedpersonens spaltning mellem god og ond tager afsæt i den victorianske dualisme mellem moral og drift. Men spaltningen hører ikke hjemme i det kristne menneskesyn, mener teologiprofessor

Om dagen er han Dr. Jekyll. Om natten er han Mr. Hyde.

På torsdag har musicalopførelsen “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” danmarkspremiere på Det Ny Teater i København.

Musicallen bygger på Robert Louis Stevensons roman fra slutningen af 1800-tallet, der handler om den engelske videnskabsmand, Dr. Jekyll der opfinder en mixtur, der gør ham i stand til at antage en ond skikkelse i Mr. Hyde.

 I 1800-tallets London blev drifter og dæmoner gemt pænt væk

Ifølge lektor emerita i litteraturvidenskab, Marie-Louise Svane, skildrer romanen en generel mentaltilstand i victoriatidens London i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor borgerne opretholdt en pæn facade udadtil, men skjulte driftslivet bagved.

“Forfatteren kritiserer klassesamfundet, hvor det problematiske udskilles og placeres i proletarklassen. Denne spaltning er også en diagnose af en ulykkelig storbypsyke, hvor borgerne ikke kan gennemskue, hvad der gemmer sig bag den ydre facade hos deres medborgere,” siger Marie-Louise Svane og henviser til, at der i den pæne Dr. Jekylls laboratorium gemmer sig noget dæmonisk og kriminelt, fordi han her antager Mr. Hydes personlighed.

I musicalopførelsen optræder to nye karakterer, som ikke er med i Stevensons roman. I musicallen er Dr. Jekyll forlovet med Emma, mens Mr. Hyde har en glædespige. Ifølge Marie-Louise Svane er kvinderne med til at understrege de to identiteters forskellighed og styrker dermed romanens plot.

“I romanen får vi at vide, at Dr. Jekyll havde laster som ung. Men i victoriatidens London, hvor handlingen udspiller sig, kunne seksuelle lyster og prostitution kun beskrives helt tilsløret. Stevenson kunne godt have skabt Emma-figuren i sin roman, men det er udelukket, at han kunne beskrive scener med prostitution,” fastslår Marie-Louise Svane.

Ifølge Marie-Louise Svane afspejler romanens dobbeltgængermotiv mellem Dr. Jekyll og Mr. Hyde en interessant diskussion i datiden om naturvidenskabens metoder.

“Med 1800-tallets industrialisering opstod et generelt fokus på menneskets evne til at gribe ind i naturkræfterne og udvinde energi gennem videnskaben. Man opdager, at kraftsystemer er åbne og ikke kan kontrolleres. I romanen kommer det nye videnskabelige fokus til udtryk i skiftet mellem de to energipoler i Dr. Jekyll og Mr. Hyde. En rå og amoralsk kraft findes i Mr. Hyde, mens Dr. Jekyll repræsenterer den moralske og civiliserede del af psyken,” siger Marie-Louise Svane.

Romanens dualistiske identitet er uforenelig med det kristne menneskesyn

Det mener Svend Andersen, som er teologiprofessor og har beskæftiget sig indgående med kristendommens menneskeopfattelse.

Han forklarer, at tanken om ondskab i det kristne menneskeliv bliver begrundet med syndsbegrebet. Den oldkirkelige kirkefader Augustin indførte tanken om arvesynden, der er central for den kristne syndsforståelse. Ifølge denne tanke blev synden indført som et grundvilkår for mennesket, da Adam og Eva spiste af træet, som Gud havde forbudt dem. Efter syndefaldet fødes alle mennesker derfor som syndige, ifølge Augustin.

“Det kristne menneskeliv rummer en dobbelthed, fordi menneskelivet er skabt godt af Gud, men vi mennesker er samtidig præget af synden og har en tendens til at ville ødelægge hinanden. Det skabte livs godhed er en forudsætning for synden, for ondskaben giver kun mening, hvis der er noget godt, som det onde kan snylte på,” siger Svend Andersen.

Han mener, at romanens skarpe opdeling mellem det gode og det onde i Dr. Jekylls og Mr. Hydes person harmonerer dårligt med det kristne menneskesyn. Her ser man nemlig mennesket som en helhed.

“Reformatormunken Martin Luther har sat sit præg på det kristne menneskesyn med tanken om, at mennesket på én gang er syndigt og retfærdiggjort. Det er dog en misforståelse at læse Luther på en måde, så mennesket i det ene øjeblik er retfærdiggjort og i det næste er en synder,” forklarer Svend Andersen.

Vil ondskaben sejre i mennesket?

Ifølge Marie-Louise Svane relaterer mange litteraturhistorikere romanens dobbelte identitet til Sigmund Freuds psykoanalyse. Her repræsenterer Mr. Hyde det ikke-integrerede lyst-jeg.

“Moralen i romanen er, at det er nødvendigt at integrere driften i personligheden. Vildskaben må tæmmes for at undgå anarki i samfundet. I romanen fører det til en katastrofe, fordi Mr. Hyde ender med at overtage Dr. Jekylls identitet fuldstændigt,” siger Marie-Louise Svane.

Men i modsætning til den onde Mr. Hyde, der i romanen helt overtager Dr. Jekylls identitet, er det kristne menneske ikke fanget i ondskaben.

”Mennesket er ifølge Luther født som synder, men får en mulighed af Gud til i kraft af troen på Kristus at bekæmpe synden dagligt og fremstå retfærdige over for Gud,” fastslår Svend Andersen.