Teaterforestilling udfordrer religiøse fordomme

Forestillingen er baseret på 13 interviews, som skuespilleren Pauline Rehnés har lavet inden for det sidste år med danske konvertitter.

Pauline står alene på scenen og taler direkte til publikum. Stykket fremstiller i dramatiseret form hendes rejse gennem det dokumentariske materiale, og vi følger hendes møde med konvertitterne og hører deres historier.

I forestillingen indgår oplæsning, lydoptagelser og videoklip fra interviewene. Til slut i stykket bliver publikum overraskende stillet ansigt til ansigt med en vaskeægte konvertit ledsaget af en opfordring fra Pauline om at stille spørgsmål.

Konvertitten er Aminah Tønnsen, der er foredragsholder og forfatter til en række bøger om islam. Hun starter med en kort fortælling om baggrunden for hendes egen konvertering, hvorefter publikum kan stille spørgsmål, som hun svarer velovervejet og nuanceret på.

Forestillingens anliggende
Arbejdet med forestillingen har været styret af et ønske om at finde en fremstillingsform, som er nysgerrig og respektfuld, og i redigeringen af materialet har Pauline og stykkets instruktør Ditte Maria Bjerg trukket det frem, som fascinerede dem mest.

- Det mest interessante er, hvordan vi tør stille de spørgsmål, som vi tænker over, når vi ser en kvinde med tørklæde og blå øjne, siger Ditte Maria Bjerg.

Pauline har i sine interviews netop stillet de spørgsmål, som vi andre måske ikke tør stille i dagligdagen, hvis vi møder en konvertit. Teateret tager her en konfrontation med konvertitterne, som det formidler videre til publikum med et håb om, at vi gennem forståelse af deres bevæggrunde vil lade vores fordomme falde.

Instruktøren har under arbejdet med forestillingen selv ændret sit syn på danske kvinder, som vælger at gå med tørklæde:

- Min holdning har ikke ændret sig, men jeg forstår det lidt mere. Fordi jeg hører nogle af dem forklare og beskrive det valg, som et meget modigt valg. Hvis man er troende muslim, så det at vise den tro synligt i Danmark, som det er lige nu, kræver et fantastisk mod. De signalerer: det gør vi det her, og dermed indikerer vi, at vi tror på den her sag, siger Ditte Maria Bjerg.

Hvem opfører sig mærkeligt?
I forestillingen ironiserer Pauline over sin egne rolle som interviewer og hendes bijob, hvor hun lægger stemmer til tegnefilm. I et videoklip ser vi hende gå på gaden med Mickey Mouse ører og fremføre sine tegnefilmsreplikker, hvilket fremstår endnu mere mærkeligt i gadebilledet, end at se en dansk kvinde med tørklæde.

Er den måde hun har valgt at leve sit liv på mindre lattervækkende end pæredanskere, som konverterer til islam? Men hvis vi ikke har fordomme omkring hendes arbejde som skuespiller, hvorfor skulle vi så have det overfor konvertitterne?

Sociologisk undersøgende teater
Hvad er det en teaterforestilling kan bringe, til forskel for en videnskabelig sociologisk undersøgelse?

- Der er lavet en videnskabelig undersøgelse på universitetet om konvertitter, hvor de har brugt præformulerede spørgsmål. Jeg forestiller mig, at jeg er kommet ind bag om nogle andre ting, ved at sidde rigtig længe og snakke med dem og bare lade dem fortælle stort set, siger Pauline Rehné.

Under stykket kommer det frem, at en af konvertitterne tidligere er blevet interviewet til en videnskabelig undersøgelse. Hun oplevede, at de forsøgte at anbringe hende og andre interviewpersoner i nogle kasser udfra forskellige kriterier. Men da de ikke havde passet ind i kasserne, havde forskerne været nødt til at klippe lidt hist og her. Til sidst var hun kommet i kategorien "halvkonverteret".

- Jeg mener, at det der adskiller forskning og teater er, at vi på teateret kommunikerer i et nu og her. Materialet bliver til figurer, personer og krop og rum, siger Ditte Maria Bjerg.

Teateret kan bringe kompleksitet
Er jeres forestilling et partsindlæg i mediedebatten om islam?

- For mig er teatret ikke et partsindlæg, så kunne man lige så godt skrive en kronik. Teater foregår i rum og tid sammen med et publikum, så alene der, etablerer man en samtale. Det gør du ikke, når du skriver nogle ord ned på et stykke papir, siger Ditte Maria Bjerg og fortsætter:

- Vi prøver at bringe en kompleksitet ind i materialet, som de færreste medier har. Det meste er: her er en historie, hvem er den gode og hvem er den onde?