Klassiker

Derfor laver vi skæg og ballade nytårsaften

Fest i gaden har der altid været nytårsaften. Foto: Arkivfoto

Nytårets skikke er både sjove og larmende, men faktisk er der en dybere forklaring på de fleste af dem

At larme og at lave ballade har altid hørt nytåret til. Det skyldes, at nytåret er en af de store overgange - og ifølge den gamle folkeovertro var det især vigtigt at være på vagt, når noget gammelt skulle afsluttes og noget nyt begynde. De onde kræfter lå nemlig altid på lur efter menneskene for at få fat på dem - og man var allermest sårbar, når man skulle gå fra en tilstand til en anden. Derfor gjaldt det om ved et årsskifte at skræmme alle de onde ånder væk - og det mente man blev gjort mest effektivt ved at larme, så de blev bange eller i hvert fald forvirrede og flygtede for en stund.

Derfor brugte man også førhen rumlepotter, som er potter, hvori der er udspændt et stykke svineblære med hul i, som man så kunne trække en pind igennem. Det frembragte en både hul og rumlende lyd - deraf navnet. Af samme grund har vi stadig ting som kanonslag, kinesere og hundepropper. Men det er nok de færreste, som tænker på, at det, som i dag opfattes som en sjov leg, i virkeligheden har en alvorlig baggrund.

Andre løjer er for eksempel at hejse havestole op i flagstange eller pakke cykler ind i wc-papir. Det er harmløst. Men hvert år sker derogså hærværk for millioner af kroner, når det, som starter som løjer, udvikler sigfor meget og for skævt.

Det gælder også, når man er udeat skyde raketter og romerlys af. Man skal for eksempel aldrig gå tilbage til fuser eller være smart med en cigar uden beskyttelsesbriller. For ligeså flot og festligt fyrværkeri er, ligeså meget skal det også behandles med omhu.

Da kineserne opfandt krudtet og fyrværkeriet, mente de, at det holdt de farlige underjordiske ånder på afstand.De kan nemlig ikke lide lys - og slet ikke, når der er lyd på. I starten var fyrværkeri dog forbeholdt de kongelige, og andre skulle vare sig.

Skrædderen Christen fra Helsingør valgte dog alligevel at fremstille sit eget fyrværkeri i 1667, som han selvfølgelig skød det nye år ind med. Med manér og for Hans Majestæt Kongen, som skrædderen senere forklarede. Alligevel kom han en tur på træhesten i halvanden time, endda med en tung kugle om benet. Skrædderen klagede sin nød på rådstuen (rådhuset) 2. januar, men fik ikke noget ud af det.

Hans kamp var dog ikke forgæves. For som årene er gået, er det alligevel endt med, at det blev enhvers ret at skyde nytåret ind med fyrværkeri - og i dag oplyses nattehimlen af den ene fantastiske raket efter den anden. Danskerne bruger mere end 250 mill. kr. på den fornøjelse.

At skyde nytåret ind med gevær eller revolver var også engang en elsket skik. Den har været forbudt i over 100 år, og er efterhånden også blevet glemt. Men i mange år - også efter forbudet - gik folk og skød op i luften af bar nytårsglæde - også, selv om kuglerne indimellem havnede et sted, der ikke var egnet til at modtage dem.