Billedserie

Eid i Valbyparken: Blandt bøn og Barbie-balloner

Solen skinnede, og heliumsballonerne stod højt på himlen over Valbyparken, der søndag formiddag lagde græs til den store eid-fest, som markere ramadanens afslutning. Nogle benyttede lejligheden til at kommunikere et budskab om islam som fredsreligion. Foto: Ditte Jensen

Heliumsballoner, hoppeborge og en bøn om at tilgivelse. Søndagens Eid-fest i Valbyparken blev fejret med sol og Faxe Kondi, men også kraftig opfordring til omverdenen: Lad være med at frygte islam, vi er jo bare mennesker ligesom jer

Alláhu-Akbar. Gud er stor. Mændene stopper op og giver hinanden hånden, mens de krammer og leverer et par kærlige slag i ryggen. De papirstive hvide kåber er medtagede efter omfavnelsen, men ingen registrerer de krøllede rygge. Mændene er ligeglade. De fortsætter ufortrødent ned af Enghavevej, forbi de overfyldte busskure med farvestrålende tørklædeklædte kvinder og klapvogne og videre mod Valbyparken, hvor den islamiske ramadan skal afsluttes med den store eid-fest.

LÆS OGSÅ:Eid al-fitr - den muslimske fastebrydningsfest

Den lange karavane af sorte biler, der snegler sig hen ad Tusmindevej, minder mest af alt om en scene fra et præsidentbesøg. Dyyttttt! En familiefar kaster overkroppen ud af bilens nedrullede siderude. Salaam Aleikum råber han og fægter med sin udstrakte arm, så cigaretten laver cirkler i luften. Han har fået øje på en han kender.

Længere fremme forsøger de frivillige neonklædte vagter at holde styr på horderne af store sorte biler, mens en skrattende megafon ønsker alle velkommen og en god eid. Viljen til at finde parkering fejler ikke noget. Flere biler ender med snuden halvt nede i en grøft og bliver efterladt som store henslængte dyr i morgensolen, mens ejerne slutter sig til folkevandringen ned gennem parken.

Muslimer fra nær og fjern

Små piger i prinsesseskørter og diadem, mænd i farverige dragter og kvinder i lange kjoler og tørklæder med guld og similisten. Som en stor organisme bevæger den spraglede flok sig hen ad grusstien. Flere mennesker skråner ind over den fugtige kortklippede græsplæne og slutter sig til optoget. Mens støvet blander sig med duften af parfume og solens dovne søndagsstråler og skaber en næsten eventyrlig stemning.

"Eid-fejringen er helt enormt vigtig for alle muslimer, og det betyder alt, at vi kan være sammen om at fejre vores vigtigste helligdag," siger Maria Mawla, der er arrangør og eventplanlægger i Islamisk Trossamfund og vifter med sin megafon.

Hendes øjne smiler, mens hun ser sig omkring.

"Det er ikke kun lokale muslimer, der er her, folk kommer helt fra Jylland, Sverige og Tyskland. Mange har kørt over fem timer for at komme her og bede sammen og markere afslutningen på ramadanen og en måned fuld af bøn, tilgivelse og næstekærlighed," siger Maria Mawla.

Hej, hvor er I henne? Det starter om ti minutter, siger en ung kvinde i telefonen, mens hun stopper en tynd finger i øret og overhaler med hurtige skridt. Hun taler om eid-bønnen, dagens hovedbegivenhed for de tusindvis af muslimer, der er mødt op i parken.

Juleaften på arabisk

Inde på pladsen er folk begyndt at stimle sammen. Gulsorte afmærkningsbånd markerer det område, hvor kvinderne må bede, og længere fremme er der gjort plads til mændene. Tynde hvide snore er spændt ud over græsset, og plænen ligner mest af alt en hundredemeter-bane kridtet op til bøn med retning mod Mekka. Lange plastictæpper bliver rullet ud i banerne og triller ubesværet beslutsomt af sted som en rulle fryseposer, der bliver tabt på gulvet.

Flere begynder tage skoene af og sætter sig på tæpperne. Området bliver ved med at absorbere de nyankomne. Med tørklæde, uden tørklæde, med jihab og uden jihab. Alle er velkomne og bliver guidet ind i de markerede båse.

På forreste række sidder Sefika Uzer sammen med sin veninde. Hendes sorte tørklæde er bundet stramt omkring det smalle ansigt, og solbrillerne skygger for hendes mørke øjne.

Muslimerne i Danmark mødes ikke så tit, og derfor er det vigtigt for os at mødes og bede eid-bønnen sammen, så vi kan mindes vores religion, vedligeholde vores relationer og lade børnene lege sammen, siger Sefika Uzer, der til daglig arbejder på Rigshospitalet.

Hun sammenligner eid-højtiden med julen.

Det er en højtid, som vi har set frem til, og som børnene glæder sig til i månedsvis, fordi de får gaver, ligesom andre børn får gaver den 24. december, siger Sefika Uzer.

Ifølge hende er de seneste ugers ballade og DRs eid-fest et udtryk for manglende viden om islam og muslimer generelt.

Det er uvidenhed, når folk mener, at eid er farligt. De ved ikke, hvad det drejer sig om. De burde komme herud og lære lidt om vores religion, den er åben for alle, siger hun og fortsætter.

Islam er en fredsreligion. Vi giver altid almisser til de fattige, vi er forpligtet til at hjælpe alle, der er i nød, og det voldsprægede billede som medierne giver af os er ikke sandt, der er intet at være bange for, siger hun smilende.

Vi er jeres kollegaer og klassekammerater

Solen brænder, og en ung kvinde forsøger forgæves at bekæmpe varmen ved at vifte med en sammenfoldet MetroExpress.

Brødre og søstre, nu beder vi sammen, lyder det fra højtalerne. I en synkrom bevægelse bukker alle hovederne. Kun Barbie og Svampebob bliver stædigt hængene i luften over menneskemængden, mens børnene utålmodigt afventer forældrenes næste træk.

En serie af bønner og bevægelser udspiller sig på plænen. Det meste foregår på arabisk, men der bliver også talt på dansk om medmenneskelighed og tilgivelse.

Det er synd for alle de mennesker, der går i for små sko. I skal lade være med at forestille jer, at vi vil tage noget fra jer. Vi er ikke jeres fjender, men jeres naboer, kolleger, klassekammerater og mennesker ligesom Jer. I skal ikke være bange, men snak med os, siger en skrattende mandestemme.

Tre kvarter senere er bønnen er slut. Med en acceleration, der vækker minder om OL moser børnene ud af den tætte menneskemængde og spæner hen over plænen, hvor tivoli-forlystelser, iskiosken og de overdådige kageanretninger lokker.

På trods af at det postyr, der har været i forhold til ramadan-fester i Danmark, tror jeg alligevel, at danskerne er klar til at omfavne de minoriteter, der udgør en kvart million af samfundet. Ligeledes har de danske muslimer brug for at blive anerkendt. Og ligesom muslimerne benytter eksempelvis julen til at hygge sig og have en fest, ville det også være dejligt, hvis resten af danskerne havde lyst til at dele vores helligdag og fejre den sammen med os. På den måde vil flere også få et indblik i, hvad islam egentlig er, siger Maria Mawla.

Hendes entusiasme er ikke til at tage fejl af.

Den her fest er jo mere kulturel end religiøs, og alle er velkomne. Man har lov til at komme som man er, fordi islam accepterer dig, som du er, siger hun og skynder sig videre.

Store telte var slået op på pladsen, hvor deltagerne kunne finde skygge og forsyne sig med kage, kaffe, is og ikke mindst Faxe Kondi. Foto: Ditte Jensen
To små drenge syntes, det var sjovere at spille Nitendo end at bede. Foto: Ditte Jensen
Meterlange bedetæpper blev rullet ud på græsset, hvor hvide snore markerede retningen mod Mekka. Foto: Ditte Jensen
Kager i alle regnbuens farver begejstrede både børn og voksne. Foto: Ditte Jensen
I et hjørne på pladsen blev barnevognene nummereret og placeret på snorlige rækker, og i et telt ikke langt derfra var indrettet et ammerum til nyebragte mødre. Foto: Ditte Jensen
Ikke alle syntes, at bønnen var lige så sjov som tivoliforlystelserne. Foto: Ditte Jensen
Gul-sorte plasticbånd var sat op mellem det område, hvor kvinderne kunne bede og mændenes område. Foto: Ditte Jensen
Heliumsballonerne var populære blandt festens mindste. Foto: Ditte Jensen
En gruppe af kvinder beder sammen. Foto: Ditte Jensen
I løbet af dagen blev der samlet donationer ind til verdens fattigste. Foto: Ditte Jensen
Muslimer fra både København, Jylland, Sverige og Tyskland havde fundet vej til Valbyparken. Foto: Ditte Jensen