Sådan holder du ramadan

Imam Niamatullah Basharat foran den karakteristiske moské midt i et villakvarter i Hvidovre. I dag er der ...

Imam Niamatullah Basharat Foto: Peter Kristiansen.

Hvad skal man gøre under ramadanen? Imam Naimatullah Basharat forklarer her de vigtigste forholdsregler under ramadanen og Eid-festen

Der melder sig mange spørgsmål i forbindelse med fejringen af ramadanen. Hvordan faster man? Hvad skal man gøre, hvis man er gravid? Og hvad er itikaaf og tarawi-bønnen? 

Imam Naimatullah Basharat besvarer her en række af de mest gængse spørgsmål vedrørende ramadan og Eid-fest:

1) Hvad tid på året falder ramadanen?
Ramadan er den 9. måned (ud af 12) i den islamiske kalender, der præcist følger månens cyklus. En islamisk måned består derfor af enten 29 eller 30 dage. Derfor rykker måneden sig hvert år cirka 10 dage i forhold til den gregorianske kalender. Hvis ramadanen eksempelvis i år begynder i starten af august, vil den næste år begynde i slutningen af juli cirka 10 dage tidligere.

2) Hvorfor starter ramadanen ikke samtidigt i hele verden?
Ifølge hadith traditionerne begynder ramadanen, når man kan se månen, hvilket er forskelligt fra sted til sted.

3) Er det nødvendigt at se månen med det blotte øje, eller kan man drage fordel af videnskaben?
Ifølge Hadith er det vigtigt, at man kan se månen med det blotte øje. Dette kan også betyde, at hvis man kan gøre brug af videnskaben til at fastlægge, om månen er i en synlig position for det blotte øje (for eksempel i tilfælde af overskyet himmel eller lignende) er dette tilladt.

4) Er det i orden, hvis en eller to personer ser månen i hele byen?
Der skal være mindst to vidner til at begynde ramadan eller til at fejre Eid.

5) Er det i orden, at man begynder ramadanen i et land, hvis månen bliver set af mennesker i et andet land?
Ja, hvis to eller flere landes horisont er den samme. Men hvis to lande har forskellig horisont, så er det ikke tilladt. For eksempel kan man ikke begynde ramadanen i USA, Canada, Australia, Pakistan ved at se månen i Saudi Arabien.

6) Hvad tid begynder og slutter man fasten?
Fasten påbegyndes ved daggry, hvilket er cirka 1½ time før solopgang, og afbrydes ved solnedgang.

7) Hvorfor faster man?
Fasten er et led i ens spirituelle udvikling og skal sammen med Guds ihukommelse, bøn og en særlig stræben efter gode gerninger og afholdelse fra dårligdomme bringe en nærmere Gud. Man bliver selvfølgelig også mere bevidst om den sult, som er en daglig realitet for mange fattige mennesker.

8) Er det usundt at faste?
At faste i en periode fra daggry til solnedgang er ikke usundt, da det primært her er sukkerdepoter og fedtvæv, som nedbrydes. Lægevidenskaben påpeger, at det først bliver usundt, når man faster i over 2 dage, hvor proteiner i mere vitale væv og organer begynder at blive nedbrudt.

Når man faster i islam, sørger man for at spise og drikke om morgenen og tilsvarende om aftenen, så man får dækket kroppens behov. Der er selvfølgelig nogle mennesker, som det kan være usundt for, hvorfor disse også er fritaget fra fasten.

9) Vil ens faste være gyldig, hvis man uforsætligt kommer til at spise eller drikke?
Kommer man uforsætligt til at spise eller drikke under fasten, siges det i beretningerne fra Profeten, at man blot skal fuldføre sin faste, idet den mad eller de drikke, man kom til at indtage, var en gave til den fastende fra Gud.

10) Må man klippe hår eller negle under fasten?
Ja, det er tilladt at klippe hår, negle, barbere sig og lignende under fasten.

11) Er det tilladt at børste tænder under fasten?
Ja, det er tilladt at børste tænder under fasten. Nogle vil dog argumentere, at da tandpastaen kan komme ned i svælget, eller på grund af, at den har smag, så bør det undgås under fasten og i stedet gøres om morgenen og aftenen, inden og efter fastens påbegyndelse.

12) Afbryder det at lyve ens faste?
At lyve er generelt forbudt i islam ikke kun under fasten. Men under ramadan bør man særligt stræbe efter at undgå at lyve samt andre dårligdomme. Den Hellige Profet har sagt, at afholder den fastende sig ikke fra ugerninger mens han faster, har Gud ikke behov for, at han ikke spiser eller drikker.

13) Hvad er tarawi-bønnen?
Tarawi er en ekstra bøn, som bedes efter aftenbønnen (isha bønnen) i fællesskab (normalt bedes der 8 rakat (dele/gentagelser), men i visse tilfælde også op til 20).

Det er skik, at en person, der kan Koranen udenad (en hafiz) leder denne bøn. I nogle tilfælde reciteres en del af Koranen i løbet af denne bøn, så alle Koranens 30 dele bliver reciteret i løbet af måneden. Tarawi bønnen er dog ikke obligatorisk, da den bedes som en erstatning for tahajjud bønnen, der bedes før morgenbønnen.

14) Er det tilladt at spise foran en fastende person?
Ja, det er tilladt at spise foran en fastende person. Men det er også ok, hvis man ønsker at vise hensyn. Det er også tilladt for en fastende at give mad til andre. I visse islamiske stater lukkes der ned for spisesteder i dagtimerne under ramadanen. Det er ikke passende, da det skaber problemer for de folk, der ikke faster og har behov for mad.
15) Fra hvilken alder bliver fasten obligatorisk?
Fasten er kun obligatorisk for voksne. Der er ikke fastsat nogen specifik alder for, hvornår man er voksen, da det afhænger af den enkeltes fysiske og mentale tilstand. Men som tommelfingerregel kan det siges, at man så småt kan begynde at faste fra 15 års alderen og gradvist øge det fra år til år, indtil man faster alle dage, når man når de 18-20 år.

Det er dog under ingen omstændigheder tilladt for børn at faste, ej heller bør forældre presse deres børn til at gøre det, mens de er i voksealderen, da det kan skade deres udvikling.

16) Er det tilladt at faste, mens man rejser?
I Koranen står det klart og tydeligt, at det ikke er tilladt at faste, mens man rejser. De dage, man ikke kan faste, mens man er på rejse, skal i stedet fuldføres på et andet tidspunkt.

Men den af jer, som er syg eller på rejse, (han skal faste) et (ligeså stort) antal andre dage (2:185)

17) Hvad er definitionen på rejse?
I Koranen finder vi ikke nogen klar definition på, hvad der menes med rejse. Det er derfor op til den enkelte selv at vurdere, hvornår man er eller ikke er rejsende. Ifølge nogle lærde er det dog tilladt at faste, hvis man påbegynder sin rejse efter daggry og vender hjem inden solnedgang.

18) Skader det graviditeten, hvis man faster?
I Koranen er der ikke specifikt nævnt noget omkring gravide eller ammende kvinder. Men ifølge Profeten kommer disse i dette tilfælde under kategorien syge mennesker, da det kan skade dem eller deres børn.

19) Hvem er fritaget fra fasten?
Børn, rejsende, gravide eller ammende kvinder, syge mennesker og ældre personer. Ved kronisk sygdom skal man betale erstatning (fidiya til fattige) ellers skal de faste, når de bliver raske (børn er selvfølgelig fritaget betingelsesløst). Studerende under eksamenslæsning, med risiko for at dumpe, hvis de faster, kan også faste senere et tilsvarende antal dage.

20) Er det tilladt at afbryde fasten før solnedgang?
Det er kun tilladt at afbryde fasten før tid, hvis en sundhedsskadelig situation opstår. Ellers er det ikke tilladt. Hvis nogen afbryder fasten med vilje, skal en sådan person ifølge Profeten faste 60 dage. Hvis dette ikke er muligt, skal man bespise 60 fattige. Hvis dette heller ikke er muligt, skal man bede Gud om tilgivelse og barmhjertighed.

21) Påvirker det fasten, hvis man skal have taget blodprøve?
Det påvirker på ingen måde fasten, hvis man skal have taget blodprøve.

22) Er det nødvendigt at spise noget, inden man påbegynder fasten?
Det var Profetens skik at spise noget, inden han påbegyndte fasten, men det er ikke obligatorisk.

23) Er det obligatorisk at faste for folk, hvis erhverv er at rejse?
Sådanne personer er ikke fritaget for fasten, da deres rejse er en del af deres erhverv og dermed ikke kan betragtes som en egentlig rejse i denne forstand. Dog kan det være muligt, at de er fritaget fra fasten af andre årsager.

24) Hvilke regler gælder for personer, som er raske, men bliver syge af at faste?
Hvis man bliver syg af at faste, vil denne person ligeledes betragtes som syg og skal følge de dertil hørende anvisninger.

25) Hvad skal man gøre, hvis man af en eller anden årsag er fritaget fasten?
Hvis man er fritaget fasten, skal man bespise en fattig. Dette gælder for sådanne personer, der permanent er fritaget. Hvis man derimod på et senere tidspunkt er i stand til at faste, vil dette gælde som erstatning. Man kan dog stadig, hvis man er i stand til det, bespise en fattig som en ekstra god gerning. Bespisning af en fattig er lig med to måltider.

26) Er det tilladt at blive vaccineret under fasten?
Nej, vaccine eller andre former for indsprøjtning er ikke tilladt. Man skal i sådanne tilfælde afbryde fasten eller slet ikke faste den pågældende dag, hvis man ved dette på forhånd, og faste senere. Ellers kan man arrangere vaccinen på et andet tidspunkt.

27) Påvirker det fasten, hvis man skal donere blod til en anden?
I tilfælde af, at man donerer blod under fasten, vil man have behov for at indtage føde eller væske efterfølgende. Det er derfor bedst at afbryde fasten og i stedet faste en ekstra dag på et senere tidspunkt.

28) Hvordan vil fastetidspunkterne være, hvis man er i et område, hvor dagen eller natten varer længere end 24 timer?
I sådanne tilfælde skal man selv fastsætte fastetidspunkterne, så man faster i 12 timer.

29) Hvordan slutter man sin faste?
Fasten brydes ved at indtage noget føde eller væske. Det var særligt Profetens praksis at starte med vand, dadler eller lidt salt.
Bøn ved afslutning af fasten:

"O Allah jeg har fastet for din skyld. Jeg tror på dig, og jeg bryder min faste med din forsyning."

30) Må man spise, hvis man ikke står op til tiden?
Hvis en person ikke står op til tiden og kan klare at faste hele dagen på tom mave, er dette tilladt. Men det er ikke tilladt at spise efter det fastsatte tidspunkt for at faste. I dette tilfælde er det bedst at faste på et senere tidspunkt.

31) Hvad er itikaaf?
Itikaaf betyder at standse et sted eller spærre sig selv inde. Ifølge islamisk terminologi betyder det at opholde sig i moskéen de sidste 10 dage under ramadanen samtidig med, at man faster. Dette er frivilligt, og man tilstræber på denne vis at optimere sin tid med bøn, Koran-recitation og læsning af religiøse skrifter.

32) Hvilke ting skal man være opmærksom på under itikaaf?
Man bør ikke gå udenfor moskéen af unødvendige årsager. Man bør ikke tale mere end højst nødvendigt og bør i stedet bruge mest mulig tid på at ihukomme Gud.

33) Er det tilladt at tage hjem eller ud for at hente mad?
Hvis der ikke er andre muligheder for at bringe maden, er det tilladt at hente maden hjemme- eller udefra.

34) Hvornår fejres der eid?
Eid afholdes dagen efter den sidste dag i ramadan. Den falder altså den 1. i måneden shawal den nye måned efter ramadan.

35) Hvad skal man være opmærksom på angående eid?
Man bør tage nyt eller som minimum rent tøj på. Før eid skal man give fitrana (et økonomisk bidrag til de fattige). Man bør i overensstemmelse med Profetens praksis komme og tage af sted fra eid-gudstjenesten af to forskellige veje, så man kan hilse på flest mulige mennesker på sin vej.

36) Er der nogen særlig bøn på eid-dagen?
På eid dagen beder man to ekstra rakat (dele/gentagelser) bøn om formiddagen, som kun kan bedes i fællesskab. Bønnen er efterfulgt af en prædiken, som sammen med eid-bønnen udgør eid-gudstjenesten.

Naimatullah Basharat er imam og ahmadiyyah-muslim