Rejseguide

Mød de græske guder og muser på Olympen i Grækenland

Autumnal landscape with old traditional stone houses in Skotina village, near Mount Olympus in Greece Foto: dinosmichail - Fotolia

Tag på vandretur i den græske mytologi og natur på bjerget Olympen, der ifølge sagn var bolig for Zeus, Hera og de ni muser

I det nordlige Grækenland tårner det isolerede Olympenbjerg sig op knap tre kilometre over havets overflade. Ifølge de antikke grækere var Olympen hjemsted for de tolv olympiske guder – Zeus, Hera, Demeter, Poseidon, Athena, Apollon, Artemis, Afrodite, Ares, Hermes, Hefaistos og Dionysos – og besøger man bjerget, forstår man godt, hvorfor de troede, at netop det bjerg var gudernes bolig.

Ingen havde formået at bestige Olympen indtil 1913, da tre vovehalse, Christos Kakalos, Frederic Boissonnas og Daniel Baud-Bovy, blev de første til at nå til tops. Boissonnas var fotograf af profession og fotograferede turen. For de gamle grækere var bjerget altså utilgængeligt, og dets varierede og maleriske landskab har for dem været hyllet i en tåge af mystik.

Ønsker man selv at tjekke, om guderne stadig bebor Olympens top, kan man enten helt eller delvist bestige bjerget

Test din viden om de græske guder og helte her

Ved bjergets fod ligger de to landsbyer Litochoro og Dion, hvor man kan indlogere sig, og køre til én af de tre parkeringspladser – Prionia, Gortsia og Koromilia - hvorfra de fleste hikes begynder. 

Turen op af den første del af bjerget er mulig for uerfarne hikere, og byder på et virvar af flora og fauna, og man kan være heldig at se vilde dyr - fra geder og vildsvin til ræve. 

Når man når den sparsomme vegetation over trægrænsen kan man overnatte på et af to ’tilflugtssteder’, hvor det er muligt at købe mad og leje en seng. Stedet fungerer som et godt startpunkt for videre udforskning af bjergets top.

Tilflugtsstederne befinder sig på et stort fladt plateau kaldt Musernes Plateau. De gamle grækere troede, at de ni olympiske muser boede på dette smukke, vidtstrakte plateau.

De ni olympiske muser var ifølge den græske mytologi døtre af gudernes konge, Zeus, og hukommelsens gudinde, Mnemosyne, hvorfor det ikke er så underligt, at Musa betyder ‘det man husker’. Hver af de ni muser var skytsbeskyttere for en specifik videnskab eller kunstart. Muserne var gudinder, der indgyede inspiration, og man påkaldte dem, inden man begyndte et kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. De gamle grækere troede, at de ni olympiske muser boede på dette smukke, vidtstrakte plateau. 

Når den græske digter Homer således påkalder en muse i første vers af både Illiaden og Odysseen - ”Musa! fortæl mig om Manden, den vidtbefarne, som flakked…” - er der tale om Kalliope, musen for episkdigtning. 

Fra Musernes Plateau er der adgang til de tre bjergspidser: Skolia, Stefani og Mytikas. På Skoliaspidsen havde guderne ifølge den græske mytologi deres hjem og paladser. Mytikas, den midterste og højeste bjergspids, var gudernes mødested og scenen for mange diskussioner og intriger iblandt guderne. Bjergtoppen Stefani var alle gudernes konges, Zeus’, trone. Det var derfra tordenguden nedsendte sine lyn hver gang han blev bred

At bestige bjergspidserne Skolia, Stefani og Mytikas kræver en smule teknisk kunnen, da det både er besværligt og kan være farligt. Det skal dog ikke afskrække én fra at begive sig på en tur opad Olympens første del eller rundt i Olympus Nationalpark.