Religiøs jul

"Vi fejrer både jul og hanukkah"

Hos Ulrik Gutkin får børnene ikke julekalender men en kalender med otte lys og otte pakker - en for hver dag i den jødiske højtid hanukkah. Her ses de i en scene fra filmen "Mig og jøderiet". Foto: Ulrik Gutkin

For jødiske Ulrik Gutkin er det vigtigt at give de jødiske traditioner videre til sine børn. Men derfor kan der også sagtens være plads til at holde jul - bare juletræet ikke skal stå i hans egen stue

Den jødiske højtid hanukkah falder altid omkring december, og sidste år strakte den otte dage lange fejring sig ind over juleaften. Men selvom Ulrik Gutkin er jøde, og hans kæreste er det, han kalder almindelig leverpostejsdansker, så skabte det ikke problemer. Hjemme hos dem kan man nemlig sagtens fejre begge højtider samtidig.

Juletræet skal ikke stå derhjemme
Før i tiden holdt Ulrik Gutkin ikke jul. Men efter han mødte sin kæreste, deltager han i julen hos hendes familie. Og det har været en både hyggelig og fin oplevelse at være med til også for børnenes skyld. På trods af det vil han helst have, at juleaften ikke foregår hjemme hos ham selv.

Det ville alligevel være for fremmed for mig, hvis der flyttede et juletræ ind i stuen. Så derfor har vi gjort det sådan, at vi holder jul hos bedsteforældrene. Og det er egentlig ikke noget, som har været et problem, fortæller han og peger på, at det tværtimod er lidt praktisk, at parret ikke har de samme traditioner. Så skal juleaftenerne nemlig ikke fordeles mellem både hendes og hans forældre.

Og bedsteforældrene har ikke lavet om på noget, bare fordi Ulrik Gutkin er jøde. De fejrer den kristne jul, som de altid har gjort.

Hanukkah-kalender i december
Selvom julen altså også er en del af familiens liv, så er der én ting, som nok adskiller børnenes december fra mange andres. De får nemlig ikke en julekalender, men en hanukkah-kalender.

Hanukkah er den jødiske fejring af Templets genindvielse i år 167 før vor tidsregning, og den fejres ved, at man otte dage i træk tænder et lys i hanukkahstagen og beder en bøn. Højtiden betragtes af mange som børnenes fest.

Julen er jo så dominerende med alle de her juleting, som allerede starter i november - også i børnehaven og vuggestuen. Så der får børnene en masse juleting. Men derhjemme tænder vi lys, forklarer Ulrik Gutkin og fortsætter:

Og så har mange jøder også overtaget nogle af de borgerlige juletraditioner som det med at give kalendergaver det gør mange også de otte dage i hanukkah. Det gør vi i hvert tilfælde.

Minoriteter skal holde fast ved deres traditioner
Det med at holde fast i de jødiske traditioner og give dem videre til børnene er vigtigt for Ulrik Gutkin.

For mig er børnene jo også jøder, så derfor er det vigtigt. Når man kommer fra en minoritetsreligion, så har man et ansvar for at fortæller den videre til sine børn. Ellers er det tydeligt at mærke, at den forsvinder.

Han mener også, at det er vigtigt at være åben og ikke indoktrinere børnene, når det gælder religiøse spørgsmål. Som når sønnen Felix kommer hjem fra børnehave og spørger, om Jesus er Gud.

Det er jo noget, han har hørt om et andet sted end derhjemme. Men så svarede vi, at hvis man tror på kristendommen, så kan det være, at man mener det. Og jeg kan for eksempel sige, at jeg tror på noget andet - på den jødiske gud, men at din bedstemor nok ville svare noget andet end mig. Så vi prøver at være så åbne som muligt.

Og derfor er det altså heller ikke noget problem at fejre både jul og hanukkah i december.