Min religiøse rejseoplevelse

Mit hjerte bor i Mekka og Medina

Det rituelle løb (tawaaf) rundt om Kabaen er en af de største glæder under besøget. Her cirkulerer jeg i takt med universets rytme, som blodet rundt i kroppen, som månen rundt om jorden, som jorden rundt om solen, cirkulerer jeg rundt om den sorte sten i retning mod uret, forklarer talskvinde Bettina Meisner. Foto: Roslan Rahman.

Glædestårer triller ned over mit ansigt, da jeg er på vej til min elskedes hus, Kabaen, verdenskortets centrum. En rejse til Mekka, hvor profeten Muhammad er født og fik sin første åbenbaring, og Medina, hvor Muhammad ligger begravet, er en enorm overvældende spirituel, religiøs rejseoplevelse, skriver talskvinde Bettina Meisner

”Her er jeg til din tjeneste, oh, Allah, her er jer, her er jeg. Du har ingen partner, her er jeg…"

Sådan lyder det samstemmigt fra samtlige passagerer i flyet denne eftermiddag. Vi hænger ni kilometer oppe i luften. Mænd (i hvide gevandter) og kvinder der alle har forventningsfulde udtryk i ansigterne.

Læs også: Tema om islam

Glædestårer triller ned over mit ansigt, da jeg er på vej til min elskedes hus, Kabaen, verdenskortets centrum. En rejse til Mekka, hvor profeten Muhammad er født og fik sin første åbenbaring, stedet den kære forfader og profet Abraham byggede, og Medina, hvor Muhammad ligger begravet, er en enorm overvældende spirituel, religiøs rejseoplevelse. Den ultimative, euforiske, transcendente og sublime rejseoplevelse udfordrer i den grad mine evner til at beskrive det.

Allah beskriver blandt andet byen på følgende måde:

"Og da Vi gjorde Huset til et tilflugtssted og sikkerhed for menneskene: 'Tag jer Abrahams sted til bedested!' og Vi pålagde Abraham og Ismael et hverv: 'Rens Mit hus til dem, der går rundt om det, til dem, der hengiver sig til gudsdyrkelsen, og til dem, der bøjer sig og kaster sig ned!'" (Sura 2: 125)

Da vi ankommer til Kabaen bibringer det mit intellekt en dyb følelse af sikkerhed, en sjælefred, et tilflugtssted fra livets trængsler og til tider overvældende hændelser. Som hægtes alt verdsligt af.

Det rituelle løb (tawaaf) rundt om Kabaen er en af de største glæder under besøget. Her cirkulerer jeg i takt med universets rytme, som blodet rundt i kroppen, som månen rundt om jorden, som jorden rundt om solen, cirkulerer jeg rundt om den sorte sten i retning mod uret.

Det multikulturelle menneskemylder om Kabaen er konstant året og døgnet rundt. Altid kan man høre individer der blandt andet ytrer personlige bønner: ”Oh, Allah, giv os det gode i dette liv og i det næste og frels os fra ilden. ”

Under mine første besøg i Mekka troede jeg naivt, at blot jeg foretog tawaaf om natten, ville stedet være halvtomt. Men jeg tog fejl og lærte hurtigt at lukke vrimlen ude af min koncentration og benytte tiden til hengiven lovprisning af Skaberen. Jeg befandt mig i byen, som i bogstaveligste forstand aldrig sover.

Et koldt vidunderligt og forfriskende element under besøget er vandet fra zamzamkilden, der har et højt indhold af calcium og magnesium og er helbredende og bakteriedræbende.

Mellem de religiøse ofringer i kabaområdet overrumples sagligheden af det kommercielle Mekka. Kabaen er omringet af et hav af luksuriøse hoteller (verdens største hotel forventes åbent i 2017) og vestligt inspirerede indkøbscentre. Her sælges alt, hvad det materielle hjerte kan begære. En totalt kontrast til det religiøse islæt. De første gange man oplever dette, er det med en blanding af eventyrlysten interesse og usmagelighed. Et slag i ansigtet, en påmindelse om at paradiset eksisterer på den anden siden af døden.

Efter fem dage i Mekka går rejsen til Medina (også kaldet Yathrib) af den samme 337 kilometer lange ørkenrute som profeten Muhammad og hans følgere fulgte, da de migrerede i år 622. Her fornemmes det mere frugtbare, friske og provinsielle byliv.

Formålet med besøget i Medinas enorme moske Masjid an Nabawi er dels at deltage i fællesbøn og dels at besøge profetens grav. Igen en spirituel overvældende oplevelse, som kronen på værket, der bare må erfares af enhver troende. Fred og velsignelse være med profeten, islams stifter, siges det igen og igen, som aflagde man et visit, mens profeten endnu var i live.

Dagen oprinder, hvor jeg atter skal vende næsen mod de nordlige himmelstrøg, og jeg trøster mig med, at ihukommelse af Allah vil være et lys i denne verden, det vil oplyse graven og det hinsidige. For har man først været i disse hellige byer, flytter ens hjerte permanent dertil. Man ønsker med andre ord igen og igen at vende tilbage dertil. Bestemt en anbefalelsesværdig rejse for den reflekterende sjæl, der alene tilbeder den monoteistiske Gud.

Bettina Meisner er lærer og talskvinde for Islamisk Trossamfund.