Romersk soldat centrum i ny Jesus-film

Actor Joseph Fiennes, who portrays Bassanio in William Shakespeare ´s "The Merchant of ...

Joseph Fiennes har tidligere portrætteret Martin Luther på det hvide lærred. Nu spiller han romersk soldat i en ny film om ugerne efter Jesu død på korset. Her ses den britiske skuespiller til premiere på "Købmanden i Venedig" ved AFI Fest 2004 i Los Angeles. Foto: Scanpix Scanpix Danmark

"Risen" er den engelske titel på en ny film med Joseph Fiennes, der i dagene efter opstandelsen skal bevise, at den aldrig fandt sted

Jesu liv har efterhånden været gengivet mange gange på det hvide lærred. Men en ny film med Joseph Fiennes i hovedrollen vil nu fokusere på den tid, der fulgte efter Jesu liv, død og opstandelse. Det skriver TriStar Pictures/AFFIRM Films i dag i en pressemeddelelse.

I "Risen", der er sat til at have premiere den 22. januar 2016, får den romerske soldat Clavius, der så Jesus fra Nazareth dø på korset, til opgave at slå ned på de gryende rygter om, at han er set i live. 

Filmen vil vise os ugerne lige efter Jesu død og opstandelse gennem soldatens ikke-troende øjne. Den højt rangerende romerske soldat får af Pontius Pilatus til opgave at sørge for, at Jesu følgere ikke stjæler hans lig for herefter at kalde forsvindingen for opstandelse.

Men da liget faktisk forsvinder, sendes Clavius ud for at opspore det og forhindre, at rygter om en opstanden Messias fører til oprør i Jerusalem. 

"Risen" er sat til at have verdenspremiere den 22. januar 2016. 

Se trailer til filmen her: