Se 6 Jesus-skildringer på film

Inden for filmmediet er Jesus blevet afbildet mange gange og med forskellige grader af succes.

Gennem filmhistorien er Jesus blevet skildret mange gange. Kristendom.dk har fundet seks af de mere interessante.

Jesus har altid været en populær figur at skildre. Inden for filmmediet er det sket mange gange og med forskellige grader af succes. Kristendom.dk har fundet seks af de mere interessante af slagsen.

1. Jesus Christ Superstar (1973)
Norman Jewisons filmversion af Andrew Lloyd Webbers rock opera kom kun to år efter sceneversionen, hvilket vidner om, hvor stor en succes projektet blev.

I tråd med ungdomsoprøret, der var i gang, da filmen blev produceret, skildres Jesus og apostlene nærmest som en gruppe hippier, der deltager i et omrejsende cirkus. De jødiske højpræster skildres samtidig som medlemmer af the establishment, der vil holde de unge revolutionære nede.

Men i filmen modsat sceneversionen er der den omgivende rammefortælling, at hele rock operaen bliver opført af en gruppe hippieskuespillere, der er kørt ud i en ørken. Men da de kører hjem igen, hænger Jesus stadig på korset. På den måde understreger filmen den evige aktualitet i Jesus-figuren, som også den nye revolution må forholde sig til.

I klippet her er det Kong Herodes, der udspørger Jesus midt i sit dekadente hof:

2. Ernst og lyset (1996)
Anders Thomas Jensens Oscarnominerede kortfilm om Jesus, der vender tilbage til Jorden, er en lille klassiker. Søren Østergaard spiller en Jesus, der ikke rigtig har fulgt med i menneskenes gøren og laden, siden han var her sidst, og derfor bliver han noget overrasket, da han møder Ernst.

Ernst er en glat reklamemand, der er på vej hjem fra en forretningsrejse og nødtvunget samler den blaffende Jesus op. Mens Jesus blot vil opfordre Ernst til at følge sig, insisterer Ernst på, at han bliver nødt til at sælge sit budskab bedre.

Sammenstødet imellem den gammeldags Jesus og den hypermoderne Ernst udstiller både religionens magtesløshed og det sekulære samfunds gudløshed. Samtidig giver den et kraftfuldt indtryk af, hvordan Jesus-figuren opfattes af en gennemført sekulær verden: som en lidt naiv idealist. Hele filmen ligger på youtube og også her:

|
3. South Park (1997 - )
Tegnefilmsserien South Park har fra tid til anden været både usmagelig, voldelig og decideret blasfemisk. Men ikke desto mindre har den gennemført en af de mest effektive moderne tolkninger af Jesus-figuren.

Igennem serien skildres Jesus både som næsten terapeutisk tv-vært, superhelt og sværdsvingende kriger i kampen mod ondskabens magter. Denne spændvidde rammer utroligt godt de roller, Jesus-figuren indtager i bevidstheden hos kristne amerikanere. Som trøst i nøden, som en moderne frelser og som en virksom kraft i kampen mellem godt og ondt.

En ekstra bonus er det venskabelige forhold, Jesus har til sin ellers største konkurrent: julemanden. Serien understreger på den måde sammenblandingen imellem sekulære og religiøse symboler, der hersker i den amerikanske kultur.

I klippet her går det galt i det talkshow, Jesus er vært på:

4. Family Guy (1999 - )
Jesus optræder en del gange i glimt i tegnefilmsserien Family Guy, men især i et afsnit I Dream of Jesus. Seriens hovedperson, Peter, får sangen "Surfin bird" på hjernen og opsøger derfor en pladeforretning, hvor han opdager, at Jesus arbejder.

Peter overtaler Jesus til at forsøge sig med en genkomst, men frelseren ender med at blive fanget i kendis-verdenen. Han optræder på talkshows og uddeler endda en MTV-pris.

Jesus-skildringen er en klar kommentar til den moderne verdens mediemaskine, der ændrer alt originalt til at passe ind i mainstreamkulturen. Men samtidig påpeger den også, at det må være kirkens ansvar at holde Jesus ude af kendiskulturen og sørge for, at skellet opretholdes mellem den religiøse dyrkelse af Jesus og den sekulære dyrkelse af menneskelige forbilleder.

I klippet nedenfor kæder Peter sangen "Surfin' bird" sammen med evangeliernes tale om Ordet - endnu en kommentar til samtidens næsten religiøse dyrkelse af kulturen:

|
5. The Passion of the Christ (2004)
Mel Gibsons filmatisering af Jesu sidste timer blev kritiseret for to ting. For at være meget voldelig hvilket den er og for at være antisemitisk hvilket den ikke rigtig kan siges at være.

Ambitionen har været at skildre forløbet fra natten til Langfredag frem til korsfæstelsen så tæt på evangelierne som muligt. Derfor taler de jødiske roller i filmen aramæisk, mens romerne taler latin.

Sprogbarrieren skaber naturligvis en distance imellem Jim Caviezels fremstilling af Jesus og filmpublikummet, men netop denne afstand er pointen. Det skal være umuligt at relatere til Jesu 2000 år gamle verden. På den måde bliver det billedsiden dels den fysiske vold, der faktisk virker mere smertefuld end overgjort, og dels den rørende skildring af moderkærligheden fra Jomfru Maria der gør det kristne budskab om offer og frelse forståeligt for nutiden.

The Passion of the Christ skriver sig således ind i en lang kristen tradition for symbolbrug og fortælling ved hjælp af billeder.

6. The Last Temptation of Christ (1988)
Martin Scorseses film beskæftiger sig ofte med kristne tematikker, men ingen lige så eksplicit som The Last Temptation of Christ. Willem Defoe spiller Jesus som en tvivlende frelser, der kæmper med at forstå de mystiske visioner, han ser. Er de fra Gud? Er de fra djævelen? Og hvis de er fra Gud, vil han så i virkeligheden være frelser eller vil han hellere være tømrer?

Filmen tager det på sig at indoptage nogle af de modsatrettede budskaber, der ligger i evangelierne og skildrer Jesus både som pacifist og som decideret religiøs fanatiker. Harvey Keitel spiller Judas som en jødisk partisan, der vil have Jesus til at lede et oprør imod romerne, men kommer til at holde af ham. Filmens stærkeste scener er de, hvor Jesus skal forklare Judas, hvorfor forræderiet er nødvendigt for frelsen.