Amerikanske katolikker er ikke længere én samlet vælgergruppe

37 procent af katolske vælgere ser sig selv som republikanere. Om de vil stemme på Donald Trump, vil tiden vise. Her sammen med sin hustru, Melanie (til højre) og resten af familien.

Hillary Clinton og Donald Trump har begge valgt katolske vicepræsidentkandidater, men den katolske ...

Hillary Clinton og Donald Trump har begge valgt katolske vicepræsidentkandidater, men den katolske vælgergruppe er ikke længere en samlet homogen, kandidaterne kan appellere til. Foto: Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.

Clinton og Trump er i dag gæster ved en stor katolsk velgørenhedsmiddag. Oprindeligt stemte USA's katolikker demokratisk, men religiøst tilhørsforhold spiller ikke længere så stor en rolle for amerikanske vælgere - heller ikke de katolske, siger dansk forsker

Når de amerikanske vælgere til november skal vælge en ny præsident, kan de katolske stemmer blive afgørende. For katolikker udgør omkring 22 procent af de stemmeberettigede amerikanere. 

Men det er ikke i samme grad som tidligere deres identitet som katolikker, der afgør, hvem de peger på som præsident, fortæller Anne Mørk, som er adjunkt ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

”De katolske vælgere stemmer mindre som en homogen gruppe, end de tidligere har gjort. Før i tiden var langt de fleste katolikker demokrater, men nu er det langt mere lige fordelt,” siger hun. 

Det bekræftes af en undersøgelse foretaget i 2014 af det amerikanske analyseinstitut, Pew Research Center. Undersøgelsen viste, at 44 procent af landets katolikker hælder mod eller identificerer sig som demokrater, mens 37 procent af vælgerne i højere grad ser sig selv som republikanere. De resterende 19 procent vil hverken kalde sig selv demokrater eller republikanere. Når de amerikanske katolikker har skullet sætte deres kryds, har stemmerne ved de sidste mange præsidentvalg været meget lige fordelt mellem de to partier.

Anne Mørk forklarer, at i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne begyndte en stor del af de katolske stemmer at bevæge sig mod en mere ligelig fordeling mellem de to partier. Det skyldtes en generel reorganisering af partiloyalitet i USA, hvor også gruppetilhørsforhold blev mindre afgørende for, hvor krydset blev sat.

”Religiøs og etnisk identitet begyndte at spille en mindre rolle blandt hvide vælgere generelt, og derfor blev også katolske vælgere mere frie til at stemme efter politisk overbevisning i stedet for hensyn til hvilken religiøs eller etnisk gruppe, de stammede fra,” siger hun.

En af grundene til, at katolikkerne indtil da hovedsageligt havde stemt demokratisk, var, at de tilhørte arbejderklassen og spillede en stor rolle i udformningen af USA’s fagforeninger. Katolikkerne var immigreret fra Europa fra omkring 1840’erne, og der var i mange år et stort sammenfald mellem det at være katolik, aktiv i fagforeningerne, arbejder og demokrat.

Men efter fagforeningernes rolle med tiden blev mindre, og flere og flere katolikker fandt vej fra arbejderklassen til middelklassen, er en stor del af dem også faldet fra som demokratiske støtter.

Nedenfor kan du se, hvordan USA's katolske vælgeres stemmer har fordelt sig mellem Demokraterne og Republikanerne siden 1960.

(Artikel fortsætter under grafikken)


Samtidig med, at efterkommerne af de europæiske katolikker har ændret stemmeadfærd, er der også sket en demografisk udvikling i landet, der har betydet, at det nu er en langt mere mangfoldig gruppe mennesker, der udgør USA’s katolske vælgere, forklarer Anne Mørk.

”I mange år var de katolske vælgere hovedsageligt efterkommere af irere, italienere og polakker. Nu har hver tredje katolik i USA latinamerikanske rødder, og for dem spiller også forhold som deres identitet som latinamerikanere og social klasse i høj grad ind, når de skal tage stilling til, hvem de vil stemme på,” siger hun. 

Netop vælgere med latinamerikanske rødder har været i fokus i valgkampen, efter at Donald Trump ved flere lejligheder har beskyldt dem for at være kriminelle og tilmed har sagt, at han vil bygge en mur på grænsen til Mexico. De latinamerikanske vælgere er ellers en gruppe, som Republikanerne, ifølge Anne Mørk, burde kunne have mobiliseret.

”De latinamerikanske vælgere er i højere grad mod abort og homoseksuelle ægteskaber, end de hvide katolikker er. Set i det lys burde Det Republikanske Parti kunne tiltrække dem. Men det faktum, at Donald Trump angriber mexicanere med de her udsagn, betyder mere for dem, end hvad han eksempelvis mener om abort. Så der trumfer deres etnicitet deres religion,” siger Anne Mørk.

Både Hillary Clinton og Donald Trump har valgt en katolsk vicepræsidentkandidat. Demokraternes kandidat er staten Virginias senator, Tim Kaine, mens Republikanernes kandidat er guvernøren i Indiana, Mark Pence. Man kunne forestille sig, at det skyldes et ønske om at tiltrække den store gruppe af katolske vælgere.

Men ifølge Anne Mørk er ingen af dem valgt hovedsageligt med det i tankerne. Hun mener, det er lidt af et tilfælde, at de begge er katolikker. Desuden påpeger hun, at vicepræsidentens religion ikke betyder nær så meget for vælgerne som præsidentens, om hvem det siger noget om, hvilke værdier og hvilken moral, der bliver bragt med ind i Det Hvide Hus.

”Den demokratiske kandidat, Tim Kaine, er optaget af social retfærdighed og af, at man bør tage sig af de svageste i samfundet. Det appellerer i høj grad til en hvid arbejderklasse, der måske selv har det hårdt. Det tror jeg er den afgørende grund til, at han er valgt,” siger Anne Mørk.

Hun mener, at religion har spillet en større rolle for valget af republikanernes Mike Pence, men at det nok ikke specifikt er hans katolicisme, som har været afgørende.

”Mike Pence er det, man kalder evangelisk katolik og mere religiøst konservativ. Jeg tror snarere, at han er valgt, fordi han er religiøst konservativ, end fordi han er katolik,” siger Anne Mørk.

At de ikke er blevet valgt på grund af deres katolicisme, men heller ikke fravalgt på grund af den, er ifølge Anne Mørk et godt eksempel på, hvor langt USA er kommet i forhold til religion.

”Da John F. Kennedy skulle vælges i 1960, gik man meget op i, at han var katolik, og man spekulerede i, om det måske kunne koste ham valget. I dag betyder det ikke rigtigt noget mere. Det er i hvert fald ikke længere et argument imod de to vicepræsidentkandidater, at de er katolikker,” afslutter hun.