Religionssociolog: Der skal en del til for at rokke folk i deres holdninger og fordomme

Religionssociolog Margit Warburg mener, at mediernes ekspertinddragelse hjælper til nuancering af religionsforståelsen. Spørgsmålet er, hvem der udnævner eksperterne, og hvor meget medierne egentlig rykker ved folks fordomme

Professor i religionssociologi Margit Warburg optræder ofte i forbindelse med religiøse spørgsmål i medierne.

I fjerde og sidste del af serien 'Religion som mediefortælling' fortæller hun her om religionsformidling og journalistisk fremstilling, om formidlingsforpligtelse i religionsuddannelsen - og om at udtale sig religionssociologisk i de danske medier.

Forskellige medier med forskellig prioritering
Ser du nogle generelle tendenser afspejle sig i den måde, religion bliver fremstillet på i medierne i dag?

Det er nok karakteristisk, at der er rigtig stor forskel på de forskellige medier. Der er stor forskel på Kristeligt Dagblad og næsten alle andre aviser. Holdningen til religion og religiøse ytringer er anderledes hos Kristeligt Dagblad. Det vil først og fremmest være, at den er mere positiv især hvad angår kristendom, og især den evangelisk-lutherske version af den, mens man nok på forhånd vil være mere kritisk over for de nye religiøse bevægelser. Der er stadigvæk en religionskritisk holdning i Politiken, selvom der er kommet en ny redaktør. Berlingske Tidende er sådan lidt mere almindeligt borgerlig. Ekstra Bladet og BT er nok ligeså sensationssøgende som med alle mulige andre emner. Det vil være en generel holdning inden for aviserne, siger Margit Warburg.

Gør det noget ved måden, religion betragtes på i samfundet, at den formidles i denne forstand?

Det er jo et rigtig svært spørgsmål, for det handler jo om, hvorvidt information og medier i al almindelighed har indflydelse på folks holdninger eller ej, eller om man i forvejen udvælger de medier, som man er enig med og derfor bliver bekræftet i det, man nu engang mener. Altså hvis du i forvejen er evangelisk-luthersk kernemedlem og læser Kristeligt Dagblad, så bliver du ofte bekræftet i det, du mener i forvejen, og så sker der jo ingen påvirkning. Og hvis du i forvejen er ateist og så læser et læserbrev, en kronik eller en kommentar i Politiken, som understreger det, jamen så er det jo ikke sikkert, at det har så stor betydning. Det må man undersøge, før man egentlig kan udtale sig ret meget om det. Der skal formentlig en del til at rokke folk i deres holdninger og fordomme uanset hvor meget oplysning, man kommer med, siger hun.

Som eksempel ville man med fordel kunne se på enkeltsager som sommerens debat om omskæring og undersøge, om folks holdning til omskæring bliver flyttet af den mediedækning, der er af sagen, mener Margit Warburg.

Umiddelbart forestiller hun sig dog, at folk som udgangspunkt bekræftes i fordomme og så i øvrigt læser det, der passer dem.

LÆS OGSÅ: Medieforsker: Medierne er med til at producere vores baggrundsviden om, hvad religion er

Eksperter som middel til nuancering
Mediestudier peger på, at der i flere år har været en kraftig stigning i mængden af ekspertinddragelser i medierne. Hvordan vil du mene, at denne ekspertinddragelse påvirker måden, religion fremstilles på i Danmark?

Jeg vil mene, at det bliver lidt mere nuanceret og bredt. Altså hvor man tidligere måske kun har inddraget et par forskere og såkaldte meningsdannere, så ved at inddrage bredt, får man flere synspunkter frem og belyst flere forskellige religioner. Man får også flere modsætninger og dilemmaer frem, fordi der simpelthen er flere på banen med deres ekspertise. Samtidig får du også flere typer uddannelser, som ser på religion. På den måde bliver det et mere tværfagligt felt. Hvor man tidligere måske har haft folk, som har uddannet sig inden for religion og teologi, så det, at man har et fag som jura og religion, politologi og religion eller medicin og religion, gør, at det bliver en bredere palet - man har en større forståelse for, at religion inddrager flere fagfelter end før, forklarer hun.

Er det noget, du indtænker, når du udtaler dig i forhold til religiøse spørgsmål eller religiøse sager i medierne - altså at vedligeholde sådan en vinkling?

Jeg har en religionssociologisk vinkel på sagen. Det er jo mit fagområde, som jeg er meget optaget af. Og så prøver jeg tit på at fremlægge nogle religionssociologiske perspektiver, sådan at jeg både viser, hvad mit fag kan eller prøver at vise folk, hvordan man tænker religionssociologisk og på den måde giver jeg offentligheden et indtryk af mit fag. Og så tænker jeg også tit, at journalisten vil spørge en teolog eller en religionshistoriker, som normalt vil have en anden tilgang til spørgsmålet. Så det er vigtigt at få religionssociologien frem.

Formidling i uddannelsen at skrive forståeligt
I forhold til religionsfaget i universitetssammenhæng, i hvilken grad mener du, at den journalistiske formidling indgår i religionsfaget som et aktiv?

"Det indgår i hvert fald som en del af mit arbejde. Jeg har for eksempel lige fået en bevilling fra Forskningsrådet, og der er det typisk, at de som en del af, at man får bevillingen, kræver, at man også meddeler sig til offentligheden, at man også har en offentlig formidlingsforpligtelse. Og det gør de både i forhold til medier men også ved, at man for eksempel skal lave en hjemmeside, sådan at offentligheden kan gå ind og se, hvad man får for statens penge. Det tror jeg er en generel holdning, at de fleste forskere synes, det er en del af vores arbejde at svare offentligheden, når den spørger og i et vist omfang også uopfordret at henvende sig til offentligheden, hvis der er et område, som man synes er blevet stedmoderligt behandlet, eller et område, som man selv ved mere om end andre: 'Hør lige her. Det er noget, I ikke har været opmærksomme på, og der har jeg en særlig viden eller en særlig måde at se på stoffet på.' Det synes jeg er en del af mit arbejde, siger Margit Warburg.

LÆS OGSÅ: Hizb ut-Tahrir: Der skal være et drama, ellers gider folk ikke at læse det

Er det dit indtryk, at man forbereder de religionssociologistuderende på en formidlingssituation altså en medieformidlingssituation?

Jeg synes ikke, de studerende er forpligtede til at meddele sig i pressen. Men jeg synes, den færdige religionssociolog, som skriver et godt speciale, skal kunne skrive korte indlæg i en avis, og få det optaget. Det har jeg også tit opfordret de studerende til især med specialerne, hvis de har skrevet noget godt, så har jeg sagt, at vi kan skrive det sammen.

Margit Warburg mener dog ikke, at journalistisk formidling nødvendigvis bør indgå i undervisningen under en religionsuddannelse.

Jeg mener, de studerende skal lære at skrive forståeligt, de skal lære at have en ansvarlighed over for medierne. Og jeg mener, at de, der er interesserede i at udtrykke sig journalistisk, skal gøre det. Men jeg mener ikke, at det er en forpligtelse, der er så stor, så det skulle ind i en studieordning. Men det må gerne komme ind i en valgfagssituation. Det, de skal ende med, når de står som færdige kandidater, det er mest, at de har en åbenhed over for det men ikke nødvendigvis en evne endnu. Jeg synes simpelthen, det er lidt for stærkt at sige skal, men jeg synes, det er rigtig godt at sige 'mulighed for', forklarer hun.

Hvem er eksperterne?
De mange eksperter i medierne bidrager først og fremmest til nuancering af religionsdebatten. Religion er vigtig for mange mennesker, og at det behandles nuanceret understreger vigtigheden, siger Margit Warburg.

Kan der blive for mange eksperter i medierne?

Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, der er nogle af dem, som ikke er eksperter, men hvor det bare er journalisterne, der mener, de er eksperter. For eksempel en nybagt kandidat i religionssociologi bliver jo ekspert i løbet af to sekunder, og det klart, at det er et andet kriterium, journalister har for, hvornår man er ekspert, end forskere har. Jeg kalder jo normalt ikke en cand.mag. i religionssociologi for ekspert, men det gør journalisterne. Og det samme gør de, hvis de ikke aner, hvad folk er. Så er man bare EU-ekspert eller hvad man er. Selv folk, der ikke ved noget om EU, bliver EU-eksperter. Og det er jo klart, at det generer fagfolk lidt at se en eller anden udråbt til ekspert, som måske engang har læst en artikel i en avis.

Når religionsfremstilling bliver uheldig
Kan du komme i tanker om en sag eller en situation, hvor du synes, at en religionsformidling har fået et uheldigt udfald i forhold til en fremstilling i danske medier?

Ja, der kan jeg komme i tanke om ganske mange. For eksempel er det meget udbredt, at de nye religiøse bevægelser er blevet omtalt negativt i en lang årrække. Det har været helt typisk i 80'erne og 90'erne. De nyreligiøse bevægelser er systematisk af næsten alle aviser blevet omtalt som undergravende og farlige og pengegriske.

Og det er uheldigt i forhold til formidlingen?

Ja, fordi det giver en forkert opfattelse af, hvad det handler om. Det handler ikke om at voldtage unge piger på 16, at snuppe paven fra folk eller sådan noget. Det handler ofte om stærkt religiøse mennesker, som samles frivilligt. Og både forældre og pressen har været bange og har og villet prøve at forklare det på en måde, så de ikke selv kommer i fedtefadet. Det er helt karakteristisk - at de nye religiøse bevægelser er blevet omtalt meget negativt og uden nuancer, siger Margit Warburg.

Denne artikel er den fjerde og sidste i serien 'Religion som mediefortælling', hvor fire danskere diskuterer religionsformidling i danske medier.I artikelserien deltager Chadi Freigeh og Ejaz Ahmed, som er talsmænd for Hizb ut-Tahrir Skandinavien, Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Stig Hjarvard, samt professor i Religionssociologi, Margit Warburg.