5 vigtige om religion i kina

Religion, filosofi og ideologi mødes i kongfuzianismen

Statuer ved et kongfuziansk tilbedelsessted (孔子廟 Kōshi-byō) i Nagasaki, Japan. Det siges at være det eneste kongfuzianske tilbedelsessted i verden. Foto: SeanPavonePhoto - Fotolia

Kina spiller en stor rolle på den globale scene, og det er blevet vigtigt at kende til landets kultur og traditioner. Få en hurtig introduktion til fem vigtige ting om religion i Kina og bliv klogere på kommunistpartiet og yin og yang

1. Religionsfrihed og kommunistpartiet

Selvom Kina officielt har indført religionsfrihed, er kun fem religioner tilladt i praksis. Alle andre religioner anses som farlige for ro og orden i det kinesiske samfund. Kommunistpartiet har oprettet det såkaldte Bureau for Religiøse Anliggender, som definerer og varetager den religiøse politik, og de holder øje med og kontrollerer de religiøse bevægelser.

Denne kontrol kan ses i lyset af, at bekendelsen til socialisme i princippet udelukker en accept af religion, fordi tilbedelsen kan konkurrere med trofastheden mod staten.

2. Fem tilladte religioner

Kun fem religioner er lovlige i Kina i dag, nemlig buddhisme, daoisme, islam, protestantisk kristendom og katolsk kristendom (de to sidstnævnte ses som to forskellige religioner). Tilhængere af disse religioner har fået tilladelse til at udøve deres religiøse praksis, hvis de samtidig lover at arbejde for moderlandet og socialismen.

3. Kongfuzianisme

Kongfuzianismen har udviklet sig konstant de sidste 2500 år, men er stadig central for forståelsen af kinesisk livsanskuelse den dag i dag.

Kongfuzianisme lader sig ikke kategorisere som religion, etik, filosofi, kosmologi eller politisk ideologi, men indeholder elementer af det hele. Begrebet stammer fra den kinesiske tænker og lærer Kong Fuzi (551-479 f.Kr). I læren er det vigtigt at bevare harmoni og undgå konflikter. Man skal være hensynsfuld og ærbødig, og harmonien vægtes tungere end enighed.

Måske af den grund betragtes kinesere fra et vestligt synspunkt som utroligt ”høflige”, da de oftest vil søge at undgå en konflikt.

4. Hvordan kineserne ser religion

I modsætning til vestlig filosofi er der i den kinesiske tænkning ikke noget skarpt skel mellem religion og filosofi, og de eksisterede oprindeligt ikke som begreber.

De overlapper hinanden, og det betyder også, at der ikke er noget modsætningsforhold i at følge to eller flere religioner samtidigt. Man definerer sig altså ikke eksklusivt som eksempelvis buddhist, daoist eller kongfuzianist. Disse tre læresystemer er komplekst indvævet i hinanden og har påvirket hinanden gensidigt igennem de sidste mange hundrede år.

5. Yin og Yang

Yin og yang er et vigtigt symbol i den kinesiske filosofi, religion og kosmologi og står centralt i både daoisme og kongfuzianisme.

Det sorte (yin) og det hvide (yang) favner hinanden i en dynamisk cirkel som kaldes taiji. Tegnet symboliserer livets dynamiske udfoldelse og viser, hvordan tilsyneladende modsætninger som for eksempel lys og mørke er forbundne og afhængige af hinanden. Yang betød oprindeligt solsiden af et bjerg og yang betegnede skyggesiden, månen og det mørke. Sammen skaber de harmoni og skal derfor ikke forstås som godt og ondt, men som to kræfter, der betinger hinandens eksistens. Uden den ene kan den anden ikke eksistere.

Litteratur:
Nielsen, Klaus Bo (2012): Kinesisk religion og livsanskuelse. Aarhus Universitetsforlag.