En besjæling af kunsten

Laila Westergaard har bidraget med flere værker til udstillingen ”Hvad Mere Er … Med Blik på det Åndelige”. Værket ”Growing Wild” (bagerst) er et tredelt friseværk i granit med blomster, der er formet efter et tyrkisk broderi. ”Sjælehavet” (forrest) er et tæppe af sten, hvor vævede silhuetter af mennesker svæver ind mod den sorte midte. Når man står på midten af tæppet, vil man være et sted mellem himmel og jord og få en svimlende bevægelse. – Foto: Femja Haack

Når man vil i dialog om religion, tror jeg ikke nødvendigvis, det er de stærke argumenter, der overbeviser, siger kunstner Laila Wester­gaard, der er aktuel på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig søger i disse måneder efter åndeligheden. Den aktuelle udstilling Hvad Mere Er Med Blik på det Åndelige er fire danske kunstneres kortlægning af, hvad der sker i menneskers møde med det åndelige.

Det fortæller museumsleder Gerd Rathje:

LÆS OGSÅ: Religiøs kunst i gulvhøjde

Udstillingen fokuserer på vores søgen efter noget mere end den umiddelbare verden. Denne søgen er samtidig netop det, kunst og religion har til fælles, siger hun og fortsætter:

Kunsten kan indfange det, vi ikke kan sætte ord og begreber på, ligesom religionen kan beskrive det ubeskrivelige. Og fordi det fællestræk er så væsentligt, vil vi bruge det til at bygge bro mellem kunst og religion.

Gerd Rathje understreger, at det ikke er tilfældigt, at titlen på udstillingen er et blik på det åndelige og ikke det religiøse eller det kristne:

Kunstnerne har forskellige religiøse overbevisninger, så det skal titlen selvfølgelig rumme. Og ud over det peger begrebet åndelighed også tilbage på den historiske opfattelse af, at kunstværker er besjælet af Guds ånd, forklarer Gerd Rathje.

Hun fortæller, at man i middelalderen mente, at selvom kunstneren førte penslen, var det Guds hånd, der førte kunstnerens. Og mens samfundet langsomt sekulariseredes gennem de næste århundreder, bibeholdt vi opfattelsen af, at kunstværkerne er besjælede eller bærer en åndelighed i sig.

En af de kunstnere, der har bidraget til udstillingen med flere værker, er Laila Westergaard. Hun ser kristendommen som et ubevidst fundament under sine skulpturelle værker. Og kunsten er en frugtbar måde at nærme sig troen på, siger hun:

Kunsten er ordløs. Den vækker sanserne i kraft af materialet og åbner for refleksion. Når man vil i dialog om religion, tror jeg ikke nødvendigvis, at det er de stærke argumenter, der overbeviser. Snarere er det vigtigt med et åbent sind, der tør se tilværelsen, som den er; kaotisk, mærkelig, lattervækkende og gudsbenådet på samme tid.

Hendes værker viser lette bevægelser og mønstre i tung granit. Gennem modsætningen forsøger Laila Westergaard at åbne for refleksionen og nærme sig mødet med det åndelige:

I et af mine værker, Urolig dug, er en dug indhugget i et granitalterbord. Trådene er sirligt hugget ude ved kanten, men længere inde bliver de mere og mere urolige. Skal det opfattes som noget foruroligende eller blot som et åndepust, der får trådene til at bevæge sig? At bevare evnen til at lade sig bevæge er måske noget af det allervigtigste i livet, siger hun.

Udstillingen henvender sig i lige høj grad til kunst- og religionsinteresserede. Gerd Rathje ønsker at vise, hvordan kunst og religion kan bruge hinanden. Og det gør hun konkret ved at skabe et frit rum for religiøs kunst:

Museet er ikke forkyndende gennem udstillingerne. Vi vil gerne åbne diskussionen om det åndelige, og her er kunsten et vigtigt supplement til kirken, siger hun.