Har buddhismen en fortælling om barmhjertighed?

Fortællingen om Asanga er en parallel til den kristne fortælling om den barmhjertige samaritaner, svarer buddhist og bibliotekar Birgitte Kolby Jensen

Spørgsmål om buddhisme

Kære Birgitte Kolby Jensen

Jeg vil gerne finde en alternativ fortælling til Den barmhjertige Samaritaner. Findes der en fortælling i buddhismen, der fortæller om lignende værdier, altså om at hjælpe andre folk i nød?

Med venlig hilsen,
Stamatis

Svar fra buddhist Birgitte Kolby Jensen

Kære Stamatis

Jeg håber, du kan bruge denne historie.

Følgende historie fortælles om Asanga, en berømt indisk buddhistisk mester, som levede i det 4. århundrede. Asanga var gået i tilbagetrækning i en hule for at meditere på Maitreya, den fremtidige Buddha, hvis særlige kvalitet er kærlighed og medfølelse.

Selvom Asanga praktiserede ihærdigt og tålmodigt i tre år, syntes han ikke, at han havde opnået det resultat, han ønskede. Da han var ved at forlade sin hule i skuffelse, så han en duerede, hvor der ved indgangen var slidt en revne af vingefjerene fra mange generationer af duer. Tanken om, hvor mange år det havde taget, inspirerede ham til at fortsætte sin tilbagetrækning.

Efter endnu tre års meditation uden resultat var han fortvivlet og på vej til at forlade hulen. Denne gang mødte han en mand, der var i gang med at gnide en jernstang med en bomuldsklud. Asanga blev forundret og spurgte manden, hvorfor han gjorde det og fik at vide, at han var ved at lave en synål.

Igen besluttede han at fortsætte sin meditation inspireret af den flid og tålmodighed, manden havde med noget ganske almindeligt verdsligt arbejde, og han vendte tilbage til sin hule for at meditere.

Da der var gået i alt tolv år, havde Asanga stadig ikke fået noget klart tegn på erkendelse, så han opgav sit forehavende og forlod hulen igen i en meget nedtrykt tilstand. Denne gang mødte han en syg gammel hund, der var så mager, at man kunne se dens knogler. Den havde et sår, der var inficeret af maddiker. Den led frygteligt, og Asanga fik stor medfølelse med den. Han ville flytte maddikerne, så de kunne leve på hans egen krop.

Ved at tænke over det, blev han klar over, at den eneste måde han kunne flytte maddikerne, uden at skade dem, var ved at bruge sin tunge, og han bøjede sig ned over hunden. I det øjeblik hans tunge rørte ved hunden, blev den forvandlet til Maitreya, den fremtidige Buddha, der viste sig for ham omgivet af strålende lys.

Asanga spurgte ham forbavset: Hvor har du været i alle de tolv år, jeg har mediteret? Maitreya svarede, at han havde været hos Asanga hele tiden, men at han ikke havde været åben nok til at se ham. Det var den ægte og hjertelige medfølelse over for hunden, der endelig havde åbnet hans øjne.

Med venlig hilsen,
Birgitte Kolby Jensen
Bibliotekarog buddhist

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.