Nytåret er en verdslig fejring og et rituelt vendepunkt

Indians play with firecrackers during Diwali festival in Hyderabad, India, Sunday, Oct. 30, 2016. Hindus ...

Her antænder to unge piger fyrværkeri under Diwali-festivalen i Indien i oktober. Diwali er en nytårsfest, hvor indere og hinduer verden rundt tager deres bedste tøj på og tænder lys og beder til gudinden Lakshmi. AP Photo/Mahesh Kumar A. Foto: Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.

Nytår er i de fleste kulturer en verdslig fejring, men velkomsten til det nye år er alligevel bundet op på traditioner, der i både kristendom, jødedom og hinduisme hænger sammen med religiøse ritualer

De færreste religioner har en egentlig nytårsfejring, men de fem store verdensreligioner har alligevel i varierende grad traditioner og ritualer tilknyttet nytårsfejringen. Og de er meget forskellige!

Når man ser nærmere på de traditioner, som religionerne har for at fejre det nye års komme, så viser det sig hurtigt, at der er mange forskellige måder at gøre det på. Fælles for de fleste skikke er dog, at det handler om at starte på en frisk samt få held og lykke i det kommende år.

Jødedom
Jødernes religiøse nytår hedder Rosh Hashanah og varer i to dage, der falder i september eller oktober. For en jøde er nytåret en tid til at gøre åndelig og moralsk status over det forgangne år - og nå at sige undskyld til dem, som man har gjort uret. Derefter kommer forsoningsfesten Yom Kippur, som er jødernes mest højtidelige helligdag, der starter ti dage senere.

For at blive mindet om at ransage sig selv og sine gerninger blæses også i shofaren (vædderhornet). Derudover spiser man æbler - som regel sødet med honning - i håbet om, at det vil forsøde det kommende år.

Kristendom
Det kristne kirkeår starter 1. søndag i advent, som er en festdag i kirken. Det er her vigtigt at slå fast, at adventstiden ikke er juletid, og at juletid ikke er adventstid. Men ingen jul uden advent og ingen advent uden jul. Advent betyder Herrens Komme - og henviser altså til, at de kristne i adventstiden afventer Herrens Komme i form af det lille Jesus-barn, som skal fødes julenat. Advent er altså både kristent nytår og ventetid, mens jul er fest og fejring af det lille Jesus-barns fødsel.

Når adventstiden begynder, er det normalt i Danmark at tænde det første lys i adventskransen. Måske efter at havde været i byen og se Julemanden tænde byens juletræ. Den danske advent er nemlig for de fleste mere en behagelig start på den travle december end noget der forbindes med nytår.
 
Klassiske nytårsritualer som at gøre status, indgå nytårsforsætter og gode ønsker for det kommende år gemmes hos de kristne til det verdslige nytår.

Islam
Muslimerne holder ikke nytår i gængs forstand. Alligevel er den første dag i året (den første muharram) noget særligt. Dagen kaldes for Ras el-sinna, årets hoved. Den er en dag, hvor man mindes hejra eller hegira, som er den tid på året, hvor profeten udvandrede til Medina.
 
Man bruger også denne dag til at træffe afgørelser om "nytårsforsæt", for eksempel at udføre bønnen eller at huske at give mere zakat end man skal og så videre.

Hinduisme
Hinduernes nytår hedder Divali eller Deepavali. Det foregår som regel i oktober eller november. Om dagen blomsterbesmykker man sit hus, og om aftenen tænder man lys og olielamper, som man sætter ud på floden. Især på den hellige flod Ganges skulle det være et smukt syn.

Det er velstandens gudinde Lakshami, som man ærer, når man tænder lys og lamper. Ved at ære hende håber man på, at hun besøger ens hus og velsigner det med velstand og lykke i det kommende år. Nytåret er også et godt tidspunkt at indgå ægteskab på, da Lakshami selv giftede sig med en af de andre guder, nemlig Vishnu, på denne tid af året.

Buddhisme
Buddhisternes nytårsfejring er mere afhængig af geografi end af religion. Kinesernes er en af de mest kendte. Den falder i februar og er en glædesfest, hvor man pynter huset op med blomster og røde papirstrimler med tegn skrevet på, så man kan opnå lykke og velstand. Man betaler sin gæld, så man starter på en frisk. Alle får nyt tøj, spiser og drikker godt. Især børnene får gaver, og så bruger man en mængde fyrværkeri for at skræmme de onde ånder væk. Det hele afsluttes med den store lygtefest, hvor der tændes lamper overalt, og drager bevæger sig igennem byen i festlige optog.

Thailændernes nytår er også velkendt af mange danskere. Der falder i dagene 12. - 14. april og kaldes for Songkran. Vand spiller en meget stor rolle, især rituelt. De fleste thaier besøger nemlig templet til nytår for at opnå tilgivelse og vise respekt og ære for de ældre og for munkene. Som tegn på den rituelle renhed får man efterfølgende hældt lidt vand i hænderne.

Hos tibetanerne hedder nytår losar, og hos vietnameserne tet - begge steder falder det i februar/marts.