Har islam et religiøst hierarki?
Som mange andre religioner er islam splittet, når det kommer til lederskab og teologiske diskussioner. Men betyder det, at der er mindre hierarki og institutionalisering i islam end i andre religioner?
Er islam en religion uden religiøst hierarki? Imam Fatih Alev beskrev i et interview i Kristeligt Dagblad d. 14 oktober, at islam har en mindre institutionaliseret religiøs opfattelse end for eksempel kristendom:
”I modsætning til kristendommen har islam ikke et gejstligt hierarki, der udlægger religionen. Vi har ikke en pave i Rom. Der er ikke en institutionaliseret religiøs opfattelse. Der er derimod kæmpestore meningsforskelle blandt muslimer,” siger Alev.
Et klart eksempel på de store forskelle kunne vi se, da én af de store højtider inden for islam, Ashura eller Martyrernes Dag blev afholdt i oktober. Denne dag markerer én af de skelsættende stridigheder om lederskab muslimer imellem.
På denne dag mindes Shia-muslimer verden over drabet på Hussein Ibn Ali, der var barnebarn til profeten Muhammed og ifølge shiamuslimer den retmæssige efterfølger til Muhammed. De, der senere skulle blive sunnimuslimer, mente derimod, at den rette efterfølger var Abu Bakr, Muhammeds nære rådgiver. Dette førte til splittelsen mellem de to grupperinger i sunni- og shiaislam.
Mange kristne vil mene, at der også er store forskelle mellem at være katolik og regne paven for sit kirkelige overhoved, og for eksempel at være lutheraner. Så hvordan skal man forstå denne beskrivelse af islams religiøse organisering?
Religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, siger, at for at forstå den religiøse organisering og mulige institutionalisering inden for islam, kan man bruge et såkaldt emic og etic perspektiv. Dette begrebspar bruges indenfor socialvidenskaberne til at forstå en kultur eller et system indefra (emic) eller udefra (etic).
Der kan være forskel på, hvordan den religiøse selv opfatter og forstår det system han eller hun er en del af, og hvordan systemet i praksis, set udefra, fungerer. Og hvis man starter med at se på islam indefra med Fatih Alevs øjne, står han langt fra alene om sin forståelse af, at islam ikke har et gejstligt hierarki:
”I et emic (internt) perspektiv er Fatih Alevs udlægning en udbredt fortolkning af islam, som ser ideelt på fortolkningen af religionen. Med et etic (eksternt) perspektiv kan man på den anden side godt tale om en institutionaliseret form for islam. Den kommer blandt andet til udtryk ved den måde, den religiøse ekspert, som for eksempel imamen, bliver konstrueret.”
Det drejer sig om, at eksempevis retslærde tildeles en særlig autoritet:
”Indenfor islam taler man eksempelvis om ulama, som betyder ”de der har viden”. Der findes skoler og retslærde, og der er generel enighed om at disse har en særlig autoritet som religiøs ekspert. Den uddannelse og viden, de lærde har opnået, giver ret til at fortolke Guds ord. På denne måde bliver troen alligevel institutionaliseret,” siger Brian Arly Jacobsen.
”At autoritet skabes, rutineres og institutionaliseres, er et aspekt ved al social organisering og praksis. Det er en måde at skabe en social orden på og i sidste ende en form for social sikkerhed og tryghed for individet,” siger Brian Arly Jacobsen og tilføjer, at han mener, at der er hierarkier i islam ligesom i alle andre religiøse fællesskaber.
Imam Kassem Rachid deler på den anden side imam Fatih Alevs mening om, at islam adskiller sig fra kristendommen ved en manglende institutionalisering og gejstligt hierarki. For Rachid handler det om, at man i islam i højere grad tager udgangspunkt i Guds ord, Koranen.
”Selvom man er lærd eller retslærer i islam, så har man ikke ret til at lave om på de grundlæggende principper som er Guds ord. Guds ord er hellige. Det kan alle muslimer generelt blive enige om”.
Kassem Raschid mener, at der i kristendommen i højere grad er en tendens til, at religiøse autoriteter og institutioner er styret af, hvad der inden for et samfunds kultur og normer er acceptabelt, og at ting, der direkte strider imod Guds ord, bliver gjort religiøst acceptable.
Rachid anerkender dog, at der i islam også sker en tilpasning i forhold til det samfund man som muslim befinder sig i.
”Indenfor islam har man oprettet råd af retslærde, som ofte holder konferencer for at tage stilling til nye konflikter og tilfælde som ikke fandtes i Muhammeds tid. Det kan eksempelvis være bøn og faste i de lande, hvor der på nogle tidspunkter af året ikke er nat. Eller det kan være spørgsmål om organtransplantation og abort. Men man kan ikke sammenligne disse råd med et gejstligt hierarki.”