Må religiøse ledere tale om økonomi og politik?

Bør religiøse ledere forholde sig til spørgsmål om økonomi, politik og social ulighed? Skal økonomisk fordeling af velstand og verdens fattigdom italesættes religiøst? Læs de religiøse lederes svar

Ulighed og fattigdom har formet mange religiøse tænkeres verdensbillede. Men den sekulære verdens krav til adskillelse af religion og politik udfordrer sammenblandingen af tro, økonomi og samfundsforhold. Hvordan tackler religiøse ledere disse spørgsmål?

William Salicath, konstitueret sognepræst, Haslev Kirke

Der er ingen tvivl om, at præsten skal forkynde ind i den virkelighed, vi befinder os i. Men præsten må ikke være politisk og især ikke partipolitisk. Det kan dog være lettere sagt end gjort, for hvad er politik? Vi er politiske væsner, som går rundt og interagerer med andre mennesker. Jeg tror, den diskussion har været i årtusinder og den vil fortsætte, for den er meget svær.

Jeg tror, det er vigtigt, at man som præst forholder sig til mennesket i den givne situation. Når det kommer til spørgsmålet om fattigdom, bør vi se på det ud fra den, der har mindstes, synspunkt. Vores sympati skal ligge der. Jeg føler generelt og personligt, at vi har en stor rolle i forhold til at italesætte hvad det vil sige at leve i et kapitalistisk samfund.

Hvilke konsekvenser det har. Paven gør det en lille smule. Det er selvfølgelig en anden side af kirken, men der er også enkelte præster i Danmark, som italesætter hvad det vil sige, at vi lever i et kapitalistisk samfund. Det er jo ikke nødvendigvis politisk, selvom det kan læne sig op ad noget politisk. Men hvis præster ikke skal tale de udsattes sag, hvem skal så?

Jair Melchior, rabbiner, Det Mosaiske Trossamfund

Jødedommen dækker alle tilværelsens aspekter. Derfor har jeg også en holdning til økonomi. Både lighed og frihed er vigtige værdier. Et system der kombinerer og balancerer begge dele må være idealet. Man kan diskutere detaljerne, men overordnet set er det balancerede system en jødisk tanke.

Forskellige rabbinere har selvfølgelig forskellige meninger om, hvordan man skaber den korrekte balance. Jeg bor i et land, hvis økonomiske system jeg rigtig godt kan lide. Danmark er en model for et sundt balanceret system, hvor frihed og lighed går hånd i hånd. Jeg er meget enig med rabbineren Aharon Lichtenstein, som regnede jødedommens socialdemokratiske natur for en selvfølge.

Nogle mennesker i min omgangskreds er mere kapitalistisk orienterede. Det skyldes måske forbindelsen mellem Israel og Amerika, men jeg synes det kan blive for meget. Min holdning er selvfølgelig ikke objektiv, for Toraen er bygget på en måde, der ikke altid udpensler svarene. Du har en basis og forskellige værdier, som ligger i vores hellige tekster. Men fordi man kan finde forskellige skriftsteder, er det stadig den enkelte, der skal tolk sig frem.

Naveed Baig, imam ved Dansk Islamisk Center og hospitalsimam, København

Økonomi, moral og tro har været tæt forbundet gennem det meste af historien. Jeg synes, det er ærgerligt, at denne forbindelse er blevet svækket gennem de senere år. I den vestlige verden har sekulariseringen mindsket kristendommens indflydelse på økonomien og indretningen af samfundet.

Prøv at forestille dig hvis der ikke var renter i verden. Hvad ville der så ske? Tænk om vi havde et banksystem, der sikrede en anderledes fordeling af materielle goder. Kapitalismen og materialismen er grundlæggende systemer, som islam opponerer mod.
 
I flere af verdensreligionerne er tro og samfund uadskillelige. Det giver god mening for mig, at tro og religion skal inkorporeres i alle livets facetter, hvilket også gælder økonomien og spørgsmålet om en ligelig fordeling af goder i verden. Som muslimer tror vi på, at vi er khalifa, Guds repræsentanter, stedfortrædere med ansvar for at fordele goderne så godt og retfærdigt som muligt. Det var profetens eksempel i Medina.

Den optimale drøm er social retfærdighed. Derfor sammenligner mange islam med socialisme.