"Indsamling en stor udfordring for kirkelige organisationer"

En ny undersøgelse fra brancheorganisationen ISOBRO peger på store udfordringer for de kirkelige indsamlingsorganisationer. Holdningsændringer i befolkningen er formentlig én blandt mange forklaringer, vurderer vicegeneralsekretær Peter Fischer-Nielsen.

Det er ikke bare de kirkelige organisationer, der kæmper for at få nok indtægter hentet hjem til budgetterne i disse år. En ny undersøgelse fra brancheorganisationen ISOBRO viser et generelt fald i organisationernes indtægter fra 2011 til 2012.

I det store billede er der faktisk en lille fremgang at spore for de kirkelige organisationer, mens det især er de internationale hjælpeorganisationer der har oplevet massiv tilbagegang. Omvendt er den store vinder de sygdomsbekæmpende organisationer, hvor man må formode, at det især er Kræftens Bekæmpelse, der trækker denne kategori op.

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelses indsamling sætter rekord 

Kigger vi lidt mere ned i de kirkelige organisationers indtægter, ser vi imidlertid et broget billede. Det er gået støt tilbage på indsamlingssiden og i forhold til arveindtægter. Omvendt er der en massiv fremgang at spore på salgssiden, hvor de kirkelige organisationer kan præstere en samlet fremgang på 26,8 millioner kr. fra 2011 til 2012. En fortsat øget omsætning i organisationernes genbrugsbutikker er én væsentlig årsag til denne fremgang.

Der kan findes mange forklaringer på udviklingen. Ekstern lektor på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer i ISOBRO-rapporten, at nedgangen i arveindtægter blandt andet kan forklares med faldende boligpriser og øget levetid i befolkningen. Finanskrisen er et andet godt bud på, at gaveindtægterne i mange organisationer er faldende eller stagnerende.

Men bortset fra de mere socioøkonomiske forklaringer er det også værd at overveje, om man i udviklingen kan aflæse en holdningsændring i befolkningen. Det skal man naturligvis gøre med varsomhed, da tallene kun er et øjebliksbillede af danskernes gavmildhed.

Danskerne orienterer sig mod det nære
Vover vi det alligevel, tyder resultaterne i undersøgelsen på, at danskere generelt har lettere ved at orientere sig mod det nære og finder det mest meningsfuldt at støtte aktiviteter, som de kan relatere meget direkte til. Indsamlingsmæssigt er det derfor sygdomsbekæmpelse og formentlig særligt kræftbekæmpelse, der får folk til lommerne.

I forlængelse heraf er det oplagt at spørge, om de kirkelige organisationer lever op til denne efterspurgte nærhed. Diakonale organisationer, der retter sit arbejde mod en dansk virkelighed og meget håndgribelig hjælp til nødstedte mennesker, vil formentlig have lettest ved at leve op til nærhedskravet.

LÆS OGSÅ: Jeg drømmer om en gavmild kirke 

Omvendt kan det være vanskeligt for missionsselskaber, som risikerer at blive opfattet som fjerne i mere end én forstand. Mange af indsamlingsaktiviteterne retter sig mod projekter, der finder sted i lande langt væk. Samtidig er det i dag ikke primært danske missionærer, der står i spidsen for projekterne, men lokale medarbejdere, hvilket yderligere gør det vanskeligt for en dansk giver at relatere til arbejdet. For nogle organisationer vil udveksling mellem Danmark og de udenlandske samarbejdspartnere desuden være besværliggjort af sikkerhedsudfordringer.

Men missionsselskaberne og andre af de kirkelige organisationer er måske også oppe imod en anden form for fjernhed. Færre brænder i dag for kirkelige aktiviteter i traditionel forstand, hvor målet eksempelvis er evangelisation, styrkelse af kirker og uddannelse af præster. Det er lettere at rejse penge til humanitære formål, hvor udvikling og konkret afhjælpning af nød er i fokus. Problemstillingen vanskeliggøres yderligere af, at mange danskere ikke længere parkerer deres penge ukritisk i en organisation, men stiller krav til, hvor og hvordan midlerne skal anvendes.

I mødet med de aktuelle udfordringer har de kirkelige organisationer groft sagt to forskellige handlemuligheder: Man kan enten fortsætte arbejdet som hidtil, eventuelt nedjustere budgetterne og håbe på bedre tider, samtidig med at man i sin kommunikation og fundraising prøver at gøre det fjerne nært.

LÆS OGSÅ: Paven gør katolikker mere gavmilde 

Eller man kan omdirigere arbejdet i nye og mere indsamlingsegnede retninger og derigennem forsøge at vende den negative indtægtsudvikling.
De færreste organisationer vil formentlig vælge nogen af yderpositionerne, men prøve at finde den gyldne middelvej, hvor man hverken går bankerot eller på kompromis med sine visioner.

Og samtidig kan de kirkelige organisationer så glæde sig over, at genbrug fortsat er guld og dermed redder mange fra en virkelig slem økonomisk situation.

Peter Fischer-Nielsen er vicegeneralsekretær i Mission Afrika og skriver religionsanalysen for religion.dk.