"Religionssamfund i dag er meget ofte globale"

Der er ikke i sig selv noget suspekt ved, at muslimer støtter hinanden med blandt andet penge, personel og praktisk og åndelig hjælp på tværs af grænser, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen i anledning af åbningen af den nye stormoské i København

Torsdag den 19. juni indviedes den første egentlige moske med minareter og kuppel i Danmark. Moskeen, der ligger i Rovsinggade på Nørrebro, er blandt andet blevet muliggjort af en donation på omkring 150 millioner kroner fra Qatar.

Denne donation har skabt stor debat, og på åbningsdagen lancerede social- og integrationsminister Manu Sareen en plan om at nedsætte et eksternt udvalg, der skal komme med bud på, hvordan man skaber større gennemsigtighed om pengestrømmene til trossamfund. Tidspunktet for lanceringen af planen indikerer, at det først og fremmest er muslimske trossamfund, der er i fokus.

LÆS OGSÅ: Religionsanalysen: Da moskéen åbnede i Hvidovre i 1967 - og i dag på Nørrebro

Religionssamfund udveksler ressourcer
Det er imidlertid ikke kun islamiske organisationer, som agerer transnationalt. Religionssamfund er i dag meget ofte globale, og der udveksles alle former for ressourcer – penge, personer, ideer, støtte – mellem religionssamfundets afdelinger i forskellige lande.

Folkekirkelige og frikirkelige missionsselskaber har i over 150 år drevet mission i andre dele af verden, og dér været med til at finansiere blandt andet bygningen af kirker. Når danskere permanent eller midlertidigt har bosat sig i udlandet, er der blevet dannet danske kirker med støtte fra frie kirkelige organisationer, folkekirken og staten.

Således betaler staten for eksempel for lønnen til de danske præster i den danske kirke i Sydslesvig. Meget af dette arbejde organiseres i dag gennem Danske Sømands- og Udlandskirker, der præsenterer sig selv som ”Folkekirken i udlandet”. Som luthersk kirke er folkekirken medlem af Det Lutherske Verdensforbund, som blandt andet støtter lutherske mindretalskirker.

Og på tilsvarende vis foregår der et grænseoverskridende samarbejde inden for den katolske kirke og alle andre kristne trossamfund.

Nationalitet og konfession betyder meget for udvekslingen
Vi kender til de internationale relationer inden for den kristne kirke og de enkelte kirkesamfunds grænseoverskridende samarbejde, men hvilke relationer har de forskellige muslimske grupper i Danmark til muslimer i andre dele af verden og til internationale islamiske organisationer?

De vigtigste organisationsprincipper har at gøre med nationalitet, etnicitet og konfession. De organisationer, som tyrkiske muslimer har etableret i Danmark, har et nationalt udspring i Tyrkiet, men er dernæst opdelt konfessionelt efter deres tilknytning til bevægelser i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Hvilke muslimer vil bruge moskéen på Rovsinggade?

Den største gruppe moskéer, Diyanet-moskeerne, er knyttet til det tyrkiske religionsministerium, som betaler lønnen for de udsendte imamer. De såkaldte DMGT moskéer har haft forbindelse til den mere islamistiske bevægelse Milli Görus, der - indtil AKP og Erdgoan i 2001 kom til magten - var i opposition til regeringen i Tyrkiet. Endelig er der Dialogforum, som blandt andet driver flere muslimske friskoler i Danmark, og som har forbindelse til Fethüllah Gülen-bevægelsen.

Pakistanske muslimer har også etableret deres egne nationalt orienterede organisationer, men også her deler man sig efter anskuelser. Minhaj ul-Quran hører til barelwi-tradtionen, der er præget af sufisme, mens Jama’at Tabligh hører hjemme i deobandi-traditionen, der repræsenterer en intellektuel fundamentalisme.

Ingen egentlige arabiske organisationer i Danmark
Den største gruppe muslimer i Danmark er araberne, der kommer fra mange forskellige lande i Nordafrika og Mellemøsten. Der findes ikke egentlige arabiske organisationer i Danmark, men Islamisk Trossamfund er stærkt præget af arabiske muslimer. Arabiske moskéer og muslimer har naturligvis forbindelse til islamiske organisationer i den arabiske verden.

Det Muslimske Broderskab, der opstod som en egyptisk islamistisk organisation, men i dag har afdelinger i en lang række lande i den arabiske verden og blandt arabiske muslimer i andre dele af verden, har så vidt vides ikke nogen afdeling i Danmark, men der vil naturligvis være enkeltpersoner og organisationer, som har relationer til denne bevægelse.

Andre har relationer til ”Muslim World League”, der finansieres af den saudiske stat og repræsenterer den officielle saudiske wahhabi-islam. Endelig er der – som vi så det med den nye moské på Nørrebro – arabiske regeringer, eller rige privatpersoner, som yder økonomisk støtte, for eksempel til bygning af moskéer.

LÆS OGSÅ: Khader om ny moské: Danske muslimer ønsker ingen skjulte dagsordener

På samme måde må man forvente, at også de øvrige sunni-muslimske grupperi Danmark – ligesom også de shia-muslimske grupper - har forbindelser til trosfæller i andre dele af verden.

Religioner som for eksempel islam og kristendom er globale størrelser, og i en globaliseret verden med migrationer kommer den internationale dimension i religionssamfund helt naturligt til at spille en stadig større rolle. Derfor er der i sig selv ikke noget suspekt ved, at muslimer - ligesom kristne og tilhængere af andre religioner - støtter hinanden med blandt andet penge, personel og praktisk og åndelig hjælp på tværs af grænser.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen ved religion.dk.