Religionsanalysen

Hellige sten – ny religiøs trend?

”Det interessante i en religionsvidenskabelig kontekst er der, hvor de healende sten kobles enten indirekte eller direkte til religion og derfor bliver til hellige sten,” skriver religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger.

Det er blevet mere almindeligt at bruge sten i healende praksis. Et godt eksempel på, hvordan religion, spiritualitet og tro indlejres i nye former i dagens Danmark, vurderer lektor, ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger

“Vi færdes dagligt blandt Ædelsten, Guld og Krystaller. Vores skønne Guld-Buddha har sin faste plads i vinduet. Den gode energi har stor betydning, når der skabes og udtænkes nye designs.” (Dengsø smykkeværksted)

Det er slet ikke fremmed for os, at sten tillægges en særlig betydning både som symbol på rigdom, på kærlighed og som noget, der kan have healende kraft. Det er også noget, man kan afdække evolutionshistorisk, hvor det igennem årtusinder blandt naturfolk og i arkaiske former for religion har været helt almindeligt at bruge sten i såvel religiøs- som healende praksis.

LÆS OGSÅTil forsvar for tarotkunsten

At sten bliver brugt i en healende praksis synes at have fået sin revival i Danmark, hvor brugen af såkaldt ’healende’ sten er blevet almindeligt inden for de seneste 10-15 år: så almindeligt, at der er udsendt forbud mod, at man i reklamer for dem hævder, at de kan helbrede.

Eller som smykkebutikken.dk formulerer det:

”Det er aldrig blevet dokumenteret at sten kan heale fysiske eller psykiske lidelser. At de er smukke og derved sætter mennesker i en speciel stemning er som sagt kendt i årtusinder. Stenbutikken.dk frasiger sig ethvert ansvar ved eventuelt købte sten anvendt til healing”.

Hellige sten: Et interessant samtidsreligiøst fænomen
Det interessante i en religionsvidenskabelig kontekst er dog der, hvor de healende sten kobles enten indirekte eller direkte til religion og derfor bliver til hellige sten. Den indirekte tilknytning til religion kan læses ud af den ovenstående reklame, hvor en Guld-Buddha i vinduet synes at udstråle en form for energi, der påvirker hele smykkefremstillingen. Og dermed nærmest blåstempler den, eller i alt fald gør den til noget helt særligt.

Den mere direkte kobling imellem sten og religion møder man meget eksplicit i hinduismen i dag, hvor ammonitfossiler af snegle, de såkaldte śālagrāma’er anses som en direkte manifestation af guden Vishnu og falloslignende fossiler, som en manifestation af guden Shiva.

Her indskrives den biologiske evolution i religionen, hvormed et tidligt biologisk udviklingsstadium på en smart måde kan indtænkes i en kreationistisk tolkning, da både Vishnu og Shiva på hver deres måde forstås som skabere af verden.

LÆS OGSÅ: Hvad tror hinduer om jordens skabelse? 

Ametysten: god mod negative vibrationer og søvnløshed?
Denne direkte kobling imellem biologisk evolution og kreationisme er ikke det billede, vi møder i dagens Danmark, men koblingen imellem sten og tro bliver tilsyneladende mere udbredt. For det første møder vi på det danske marked i dag flere forskellige bøger om krystalhealing, ligesom man på internettet kan finde lange lister eller oversigter med udførlige beskrivelser af forskellige krystallers egenskaber, hvilke stjernetegn, de er specielt positive for og så videre.

I én af disse mange lister faldt mit blik på ametysten, som blev beskrevet som ”trossten” og med følgende kendetegn og egenskaber:

”For kærlighed i hverdagen, visdom og psykisk bevidsthed. Fremmer intuition, ydmyghed, åndelig udvikling og klarsyn. Inspirerer til kreativitet. Styrker enhedsfølelse så det er lettere at rumme det maskuline og feminine i hjertet. Renser for negative vibrationer…[den] giver tillid, selvtillid og sammenhørighedsforhold. Virker mod frygt, stress og mareridt. Styrker rygraden og indvirker på rygproblemer. Er god mod søvnløshed, afhængighed, nakkespændinger, hovedpine og hudproblemer.”

LÆS OGSÅ: Verdensreligionernes helligste steder 

Denne beskrivelse kunne i et religionsvidenskabeligt komparativt perspektiv ligeså godt have været en beskrivelse af en buddhistisk bodhisattva eller en hinduistisk lokal guddom med specifikke funktioner og egenskaber, og det giver endnu et eksempel på, hvordan religion, spiritualitet og tro indlejres i nye former i dagens Danmark.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.