Derfor er babysalmesang populært

Babysalmesang er populært - men er det også en succeshistorie for folkekirken? spørger leder af Center for SamtidsReligion, Marie Vejrup Nielsen

I slutningen af september lagde Center for SamtidsReligion en rapport om babysalmesang ud på vores hjemmeside. Rapporten var et resultat af et samarbejde mellem Center for SamtidsReligion og Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Og nyheden om, hvad vi havde fundet, kom rigtigt langt ud i medierne. Fra P1 til P4 og fra Information til Ekstra Bladet. Og det er jo først og fremmest rigtigt dejligt, når der er andre end en snæver fagkreds, som interesserer sig for det, man laver.

Det er måske endda særligt positivt i en tid, hvor der igen er diskussion om humanistisk forskning og dens relevans i det danske samfund.

Læs også: Babysalmesang er blevet kirkens store hit 

Samtidigt sker der noget med ens forskningsresultater, når de kommer ud i medierne, på godt og ondt. Flere får kendskab til det man laver, men samtidigt er det jo i sagens natur kun bestemte dele af det, man selv synes er spændende, som også er spændende for aviser, radio og fjernsyn.

I forhold til dette projekt var en del af nyhedsværdien tilsyneladende, at folkekirken har succes med noget. Og for nogle medier måske også spørgsmålet om, hvorvidt en sådan folkekirkelig succes er en god ting!

Forskningsprojektet handlede i sig selv ikke om succes eller fiasko for folkekirken. Men mere om hvorfor folk i dag bruger kirken, og særligt om hvorfor især børnefamilier kan finde på at bruge en aktivitet, som er forholdsvis ny.

Motivationer og nye aktiviteter
En stor del af interessen bag projektet var rettet imod brugernes motivation for at komme til en aktivitet, som de ikke selv har gået til som børn, og som er rettet mod en helt specifik målgruppe.

Derudover blev også afholdernes grunde til at afholde aktiviteten undersøgt. Udgangspunktet var, at aktiviteten er populær både hos afholdere og brugere. Men at vi, som med så mange andre af folkekirkens aktiviteter, ikke ved ret meget om hvorfor.

Vores undersøgelse er baseret på spørgeskemaer sendt ud til afholdere og brugere i hele landet, og interviews og observation i ni udvalgte kirker fordelt på forskellige regioner i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført af Gitte Ranfelt Laugesen og Christina Skovgaard Iversen, som var ansat ved projektet på Center for SamtidsReligion.

Undersøgelsen kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvad der foregår i alle kirker, eller hos alle de mange mødre (og nogle få fædre) som kommer til babysalmesang. Men vi fandt frem til nogle meget klare tendenser i materialet, som peger på mønstre i motivationen bag deltagelse i nye kirkelige aktiviteter.

Først og fremmest fik vi et godt billede af, hvad babysalmesang er. Her fandt vi, at der kan være stor forskel på, hvordan babysalmesang afholdes, hvem der står for aktiviteten, om det er i kirkerum eller sognegård og så videre.

Folkekirkens decentrale sognestruktur afspejler sig tydeligt også i denne aktivitet. Den er ikke formet en gang for alle ovenfra, men bliver hele tiden videreudviklet og tilpasset lokale forhold.

Læs også: Babysalmesang er godt for folket og for evangeliet

Vi fik også et godt billede af, hvem der kommer til babysalmesang. Deltagerne er primært mennesker, som ikke går i kirke om søndagen, men som mest har kontakt med kirken til barnedåb, konfirmation og juleaften. Der var altså ikke tale om særligt kirkevante deltagere. Det gør det endnu mere interessant, hvorfor de så vælger at øge deres kontakt til kirken.

Der er mange resultater af undersøgelsen, men overordnet set fandt vi, at brugerne af babysalmesang generelt er meget tilfredse med dette tilbud og synes, at kirkerummet, musikken og de forskellige dele af babysalmesang fungerer rigtigt godt både for deres barn og dem selv.

De kom, fordi de tænkte at tilbuddet passer til dem og deres barn, og de blev, fordi disse forventninger blev mødt. Vi fandt således frem til, at tærsklen for disse kirkefremmede faktisk ikke var særlig høj, når tilbuddet var tilpasset dem som målgruppe og ses som åbent og frit.

Men hvad siger dette om en eventuel fremtidig adfærd over for kirken for dem og deres barn?

Mere eller mindre kirke?
Et af de spørgsmål, som vi ikke kan svare på, er, om disse mødre og børn bliver mere religiøse af denne aktivitet. Og vi kan også kun meget forsigtigt nærme os spørgsmålet om, hvorvidt de får en stærkere tilknytning til kirken på sigt. Men vi var selvfølgelig interesserede i, om de selv umiddelbart tænker, at de er kommet tættere på kirken nu.

Og generelt var tendensen i materialet, at et flertal mente, at de var kommet tættere på kirken, var mere trygge ved kirkerummet, og helt bestemt overvejede at komme til flere aktiviteter af den samme slags.

Det sidste er ret afgørende. De var åbne over for flere aktiviteter for børn og børnefamilier. Samtidigt er materialet også ret klart i forhold til, at mange fremhæver babysalmesang som velfungerende, fordi det er åbent for alle, uanset tro eller religion. Og der er ikke et ønske om, at det for eksempel skal blive mere forkyndende.

Læs også: Babysalmesang er dansk opfindelse 

Det ser ud til, at aktiviteten opfattes som et meningsfyldt rum for samvær med andre og med barnet, ikke som begyndelsen til at gå mere i kirke om søndagen. Kirkerummet og aktiviteterne giver mening i sig selv og ses ikke som del af en større kirkepakke, som man bliver forpligtet på, bare fordi man er glad for at gå til babysalmesang.
 
Vores undersøgelse er den første undersøgelse af sin slags, og den kan derfor kun ses som en begyndelse på at undersøge motivationerne bag at vælge eller fravælge de forskellige tilbud, som er en del af det religiøse landskab i Danmark i dag.

Som altid er der en lang række spørgsmål, som udspringer af en sådan undersøgelse. Ser brugerne generelt på kirkens tilbud, som ”noget der har med religion at gøre”, eller mere som et bredere kulturelt tilbud for alle? Hvad vil det betyde i fremtiden med denne satsning på børn og børnefamilier i mange af kirkens aktiviteter? Hvad med dem, der ikke kommer?

Der er brug for mere viden om hvad, hvem og hvorfor – og selvfølgelig også hvor mange. Ikke for at kunne skabe overskrifter eller sige noget om successer eller fiaskoer, men simpelthen for at få en større viden om, hvordan religion forandrer sig i dag, også inden for folkekirken.

Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab og skriver religionsanalysen ved religion.dk.