Hvor alvorligt et problem er religionsforfølgelser?

Sammen med det totalitære, nordkoreanske styre er de radikale, islamistiske grupper den største trussel mod religionsfrihed i dag, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I de seneste måneders mediedækning har religiøs ekstremisme og voldelige forfølgelser af anderledes tænkende fyldt meget.

Sidste vinter var det voldelige sammenstød mellem kristne og muslimske militsgrupper i den Centralafrikanske Republik (CAR), som fyldte avisernes spalter.

I foråret var det den vestafrikanske bevægelse Boko Haram, som med kidnapninger af hundredevis af piger viste en ny side af religionsforfølgelser. Senest har Islamisk Stats militære triumfer givet os billeder af bombninger og halshugninger af kristne, shia-muslimer og yazidier.

Hvad er religionsforfølgelse? 
Blandt de former for voldelig forfølgelse, som vi har set i medierne i de seneste måneder, er fængsling, tortur, tvangsægteskaber, voldtægt, etnisk udrensning og henrettelse.

Læs også: Forskere vender ryggen til kristenforfølgelser

Det ser med andre ord ud til vi oplever en højkonjunktur i forhold til religiøse forfølgelser – men er det rigtigt? Hvor alvorligt er problemet med religionsforfølgelse egentlig?
 
Det er slemt at blive diskrimineret på grund af sin religiøse tro, men det er ikke nødvendigvis udtryk for religiøs forfølgelse. Misinformation, propaganda og social eksklusion er uacceptabelt, men er ikke det samme som religiøs forfølgelse.

Det er med andre ord ikke alle konflikter, hvor en religiøs gruppe undertrykkes eller diskrimineres, der er udtryk for religionsforfølgelse. Religiøs forfølgelse er den situation, hvor voldelige overgreb mod en gruppe troende ses gentagne gange, og hvor det er indholdet i den religiøse gruppes teologi, som er stridspunktet.

Hvad siger de nyeste rapporter?
Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker, der hvert år mister livet på grund af religiøs forfølgelse. En af de bedste og mest detaljerede årlige rapporter er efter min vurdering den statslige institution U.S. Commission on International Religious Freedom.

Kommissionen udfærdiger hvert år en rapport til den amerikanske regering og indsamler gennem ambassader over hele verden et detaljeret øjebliksbillede af, hvordan udviklingen har været. Der er ikke tale om en kvantitativ opgørelse, men rapporten nævner hvert år en række lande som ’countries of particular concern’.

Fælles for disse lande er, at der finder religiøs forfølgelse eller forfølgelse af religiøse mindretal sted i disse lande. I den seneste rapport , udgivet august 2014 og omhandlende udviklingen i 2013, er der en detaljeret gennemgang af situationen i en lang række lande:
 
I Bangladesh, Egypten, Saudiarabien, Iran, Sri Lanka og Kina er der voldsom diskrimination inklusive frihedsberøvelse af religiøse mindretal. Nordkorea ligger helt i top på listen, hvor religiøse grupper er udsat for forfølgelse, fængslinger og henrettelser, og man regner med, at titusinder opholder sig i de berygtede nordkoreanske genopdragelseslejre (koncentrationslejre) på grund af anklager om religiøs aktivitet. Omkring 20% af fangerne i disse lejre omkommer hvert år, så der er reelt tale om dødsdomme.

Læs også: Historisk grusom forfølgelse af Iraks yazidier 

I 2013 var en række konflikter årsag til, at religiøse grupper blev tvunget væk fra levesteder og udsat for forfølgelse: Efter tre års borgerkrig i Syrien er den historisk set store kristne minoritet nu en skygge af sig selv, og mange er flygtet til nabolande eller emigreret væk fra regionen. I byen Homs har der historisk været omkring 160.000 kristne, men man regner nu med, at der er mindre end 1.000 kristne.

Mange har mistet livet gennem kidnapninger og henrettelser fra ekstremistiske muslimske grupper. I den Centralafrikanske Republik har politisk utilfredshed og udbredt lovløshed udartet sig til kampe mellem kristne og muslimske grupper, kampe som alene i december 2013 kostede flere end 1.000 personer livet – kristne såvel som muslimer.

I Burma har anti-muslimsk vold i 2013 kostet omkring 100 personer livet, og tusindvis er blevet fordrevet fra deres hjemegne Meikhtila og Rakhine. Misinformation og diskrimination fra buddhistiske grupper i forhold til den muslimske minoritet er fortsat et stort problem i landet, også selv om den generelle menneskerettighedssituation er i bedring.

Læs også: Jøder og kristne i historisk appel mod kristenforfølgelser 

I Pakistan har ekstremistiske sunnimuslimske grupper dræbt mere end 400 shiamuslimer og 80 kristne.

I Nigeria har den ekstremistiske islamiske gruppe Boko Haram dræbt mere end 1.000 personer i løbet af 2013, ofte i forbindelse med bøn eller gudstjenester i moskeer og kirker.

Al Shabab, en radikal islamistisk bevægelse, som længe har kontrolleret en del af Somalia, har i 2013 udvidet sine aktiviteter, efter kenyanske tropper har bevæget sig ind i Somalia. Al Shabab besatte i september 2013 et indkøbscenter i Nairobi, en aktion som i løbet af tre dage kostede 67 personer livet. Ifølge overlevende vidner interviewede terroristerne fanger om deres religiøse tilhørsforhold, og de, som ikke kunne identificere sig selv som muslimer, blev henrettet på stedet.
 
Indtil videre har 2014 tegnet et om muligt endnu mere dystert billede: I Irak og Syrien har den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat formået at erobre store landområder og har begået etnisk-religiøse udrensninger i form af massehenrettelser. Omfattende ødelæggelser af kulturhistoriske bygningsværker som moskeer og kirker er også rapporteret.

Læs også:  Hvordan trives antisemitisme i Danmark?

Her kunne vi supplere med de seneste måneders oplysninger i medierne om, hvad der skete i Mosul, Iraks næststørste by, da Islamisk Stat rendte byen over ende i slutningen af juni måned og i juli måned. Det har givet en forsmag på, hvad et kalifat vil indebære for dem, der ikke tilhører sunni-islam: Valget mellem konversion, eksil eller henrettelse. Før Islamisk Stats overtagelse af Mosul var der omkring 10.000 kristne i byen. Efter en måned med eksilering og henrettelser af hele familier er der i dag færre end 40.

I Nigeria har Boko Harams bortførelse af flere hundrede elever fra en pigeskole i 2014 sat fornyet fokus på bevægelsen, og igen udstillet centralregeringen og dens hærs manglende evne til at beskytte sine egne borgere mod overgreb fra bevægelsen.

Er religionsforfølgelse en trussel?
Lad mig opsummere: Religionsforfølgelse er i høj grad et nutidig problem. Islam er ikke religionsfrihedens fjende. Men radikale islamiske bevægelser som Al Shabab, Boko Haram og Islamisk Stat er religionsfrihedens fjender. Det seneste år har disse bevægelser påført andre religiøse grupper store lidelser gennem deres religionsforfølgelser.

Problemet med religionsforfølgelse er alvorligt, og sammen med det totalitære stalinistiske nordkoreanske styre er det de radikale islamistiske grupper, som er den største nutidige trussel mod religionsfrihed og tolerance. Det nordkoreanske styre udgør en national katastrofe for befolkningen, mens de radikale islamistiske bevægelser udgør en potentielt global trussel for alle, som ikke tilslutter sig deres fortolkning af islam. Bekæmpelsen af disse grupper bør derfor have en høj international prioritet.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.