Aarhus 2013: Religion i forandring

AC Milans Robinho(tv) i kamp tirsdag mod mod Cagliaris  Andrea Cossu.

Folkekirken er stadig dominerende i Danmark, også i Aarhus. Men den religiøse mangfoldighed er også slående. Der er personer med oprindelse i 171 forskellige lande, og mange af disse er engageret i de 75 forskellige religiøse grupper uden for folkekirken, fortæller lektor Jørn Borup. Her ses Aarhus Domkirke omgivet af byggekraner. Foto: Torben Klint/ Denmark / Scanpix

Der er kommet flere muslimer, nye kristne grupper, og mere yoga. Nedlagte og fusionerede grupper, aflyste søndagsgudstjenester, nye kirkeinitiativer. Religion er i bevægelse, også i globale Aarhus, hvor Center for Samtidsreligion med 50 studerende har kortlagt religion og spiritualitet, fortæller lektor Jørn Borup

For ti år siden kortlagde det daværende Center for Multireligiøse Studier (CMS) ved Aarhus Universitet religion og spiritualitet i Aarhus. Nu har Center for Samtidsreligion gjort det igen. Hvad er der sket siden sidst?

LÆS OGSÅ: Religionsforsker: Forbehold for at tale om tro er under forandring

Slående religiøs mangfoldighed i Aarhus

Folkekirken er stadig dominerende i Danmark, også i Aarhus. Men den religiøse mangfoldighed er også slående. Der er personer med oprindelse i 171 forskellige lande, og mange af disse er engageret i de 75 forskellige religiøse grupper uden for folkekirken. Af disse grupper er 30 kristne, 12 muslimske, 6 buddhistiske, 9 hinduistiske og 18 i kategorien nye spirituelle/religiøse grupper.

Antallet er næsten det samme, som for ti år siden (69), men det er ikke de samme grupper. Nogle er forsvundet, andre er transformeret til nye grupper med nye navne eller er fusioneret med andre eksisterende grupper. For eksempel er Apostolsk Kirke, Pinsekirken og Frikirken ved Runddelen blevet til Citykirken; Højbjerg Frikirke og Saronkirken er blevet til Saralystkirken, og Kristent Centrum er blevet til Århus Frikirke.

Samme mønster findes hos de muslimske, buddhistiske og hinduistiske grupper og blandt de nye spirituelle og religiøse grupper.

Muslimske grupper vokset til det dobbelte
Antal medlemmer/tilknyttede er i store træk uforandret med undtagelse af de muslimske grupper, hvor medlemstallet er steget med 96 % fra 1.100 til 2.100. Der er i 2013 7.400 medlemmer af kristne grupper uden for folkekirken, 600 medlemmer af buddhistiske grupper, 1400 medlemmer af hinduistisk inspirerede grupper og 700 medlemmer af nye spirituelle/religiøse grupper.

LÆS OGSÅ:Hvor finder jeg en meditationsgruppe?

Men medlemstal er problematiske at beregne. Nogle grupper tæller slet ikke medlemmer, andre tæller familier eller betalende individer. Langt de fleste hos de hinduistisk inspirerede grupper er yoga-grupper, der nok har rødder i religiøse traditioner, men som har brugere, der ikke nødvendigvis betragter praksis som hverken religion eller spiritualitet, men som mental og fysisk fitness. Mange (også kristne) grupper vil i øvrigt helst ikke kategoriseres som religion; dette har de færreste muslimske grupper dog problemer med.

Tallene siger ikke nødvendigvis noget om religiøsitet. En stor del af de 234.000 medlemmer af folkekirken går ikke ret meget i kirke, eller er specielt troende. Omvendt må man formode, at et vist antal af migranterne i en eller anden forstand er religiøse, uden at de er medlemmer af eller tilknyttet nogen gruppe, i det mindste ikke i Aarhus-området. Der er for eksempel intet religiøst samlingssted for de herboende thaier, og en del flere end medlemmerne af den vietnamesisk-buddhistiske gruppe er i en eller anden forstand buddhister. Antal buddhister kan derfor skønnes til at være omkring 2.400.

På samme måde kan man skønne, at der er omkring 1.000 hinduer (primært fra Indien og Sri Lanka) og antal muslimer, inklusive kulturmuslimer, skønnes at være i alt 23.000.

Ligeledes vil der være mange, der i en eller anden forstand praktiserer eller er engageret i spiritualitet, men som ikke er med i organiserede grupper. En måde at få en fornemmelse for dette felt er ved at se på en messe som Krop, Sind og Ånd. 83 % af de 5.500 besøgende i 2011 kategoriserede sig for eksempel som åndeligt/spirituelt søgende, men halvdelen samtidig som kristen.

Vækst i religion skyldes primært indvandring
Den største vækst i religion skyldes indvandring. 7.4 % af kommunens borgere skønnes at være muslimer, de fleste fra lande som Libanon, Somalia, Tyrkiet og Irak, men også med nye lande som Afghanistan. De sidste 10 år er der således kommet 40 % flere muslimer (men kun et skønnet antal konvertitter på omkring 300), men også kristne fra Østeuropa har givet nyt liv til de ortodokse grupper.

Etnisk religion kan man betegne det, at de religiøse organisationer er tæt knyttet til etnisk oprindelse. Det er stadig sådan, at tyrkerne går i tyrkisk moske og afghanerne i afghansk moske, at vietnamesiske buddhister mødes i det vietnamesiske tempel, at kaldæiske kristne og russiske kristne mødes hver for sig. På samme måde er folkekirken stadig mest besøgt af etniske danskere, ligesom konvertit-buddhistiske grupper sjældent har personer med oprindelse i Asien som deltagere.
Flere grupper med udenlandsk oprindelse har dog også initiativer til at fordanske praksis og organisationsform, blandt andet ved mere brug af det danske sprog og ved flere gruppers ønske om at blive godkendt trossamfund (med dertilhørende danske spilleregler).

Det globale Aarhus
Der er også tegn på mere trans-etnisk og global religion. Paraplyorganisationer, der går på tværs af religiøse skel, forekommer kun som ad hoc-initiativer, men inden for de enkelte religioner er der kommet grupper, der søger at bevæge sig ud over etnisk opdeling.

LÆS OGSÅ:Hvorfor hører man kun om tibetansk buddhisme i Danmark?

Den muslimske paraplygruppe Forbundet af Islamiske Foreninger har således 12 muslimske foreninger tilknyttet, og de ni nye kristne, karismatiske grupper med fokus på personlig omvendelse har med inspiration fra USA og Afrika været med til at forandre det kristne frikirkemiljø. Den katolske kirke har både gudstjenester på forskellige sprog og et globalt udsyn på tværs af nationaliteter og etniciteter.

Undersøgelsen har vist, at religion i Aarhus på sin vis er meget lokal, men også global. De sidste ti år har den religiøse mangfoldighed konsolideret sig, men den religiøse verden er samtidig under konstant forandring. Derfor er en kortlægning som denne vigtig, også i fremtiden.

Jørn Borup er lektor ved Aarhus Universitet og skriver religionsanalysen ved religion.dk. Læs mere om den aktuelle undersøgelse fra Center for Samtidsreligion her.