Centralafrika: Er religion en del af konflikten - eller af løsningen?

Religion spiller en større rolle i konflikter i verden i dag, men man skal passe på med entydigt at beskylde religiøse forskelligheder for at være årsager til konflikter, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I sidste uge udsendte det nationale kirkeråd i Den Centralafrikanske Republik en erklæring mod den tiltagende religiøse vold i landet.

Konflikten i Centralafrika kaldes nu "religiøst motiveret"
I erklæringen hæfter kirkelederne sig ved, at der er flere af de kæmpende grupper, som nu motiverer konflikten religiøst som en konflikt mellem kristne og muslimer.

I erklæringen hedder det blandt andet:
Vi accepterer ikke, at sammenslutningen af grupper i anti-balaka kaldes for kristne militser. Anti-balaka er et udtryk for den pågående krise og de overgreb, der finder sted fra en befolkningsgruppe mest unge mænd som har været vidner til Seleka-oprørernes fremfærd.

LÆS OGSÅ: Religion er nødt til at være en del af svaret i Den Centralafrikanske Republik

Men vi understreger, at ikke alle anti-balaka er kristne og at ikke alle kristne er anti-balaka. Det samme gør sig gældende for ex-Seleka og muslimer. Den forkerte terminologi, der betegner anti-balaka som kristne militser må korrigeres. Sammensmeltningen har givet nationale og internationale medier indtryk af en religiøs undertone i en krise, som i sin essens er politisk og militær.

Denne udtalelse er bemærkelsesværdig af flere grunde: For det første fordi det er en fælles udtalelse formuleret af protestanter, katolikker og muslimske ledere.

For det andet, fordi den direkte adresserer et centralt spørgsmål i forhold til religioners rolle i konflikter, nemlig hvor vidt religion bidrager til optrapningen af konflikter.

Her har debatten en tendens til at polarisere sig mellem to yderstandpunkter: Religion er årsag til alle konflikter overfor religion spiller ingen rolle i konflikter. Jeg kunne her tænke mig at se nærmere på denne problematik, og på hvad vi egentlig ved om emnet.

Oprør mod korruption og nepotisme under præsident Bozizé betød at en række grupper i den Centralafrikanske Republik i 2013 sluttede sig sammen i Seleka-koalitionen. Seleka-koalitionen er en sammenslutning af nomadiske stammer, og klarede sig godt militært og rykkede hurtigt frem og tvang præsidenten på flugt.

Siden marts 2013 hvor Seleka-lederen Djotodia overtog magten har landet reelt været uden politisk kontrol, og premierminister Nicolas Tiangaye har udtalt at landet er anarki, en ikke-stat. Overtrædelse af menneskerettigheder, røveri, voldtægt og mord blev dagens orden, og Seleka-koalitionen underminerede på den måde den sociale sammenhængskraft i landet.

Dette førte til yderligere voldelige konflikter da anti-balaka sammenslutningen gjorde voldelig modstand mod Seleka-koalitionen. Anti-balaka betyder bogstaveligt anti-machette og er en form for landsby-selvforsvarsgrupper. Derudover er anti-balakagrupperne overvejende fastboende bønder fra kristen baggrund, mens Seleka-koalitionen er nomadiske indbyggere af muslimsk baggrund.

Voldsspiralen tog til i omfang i løbet af 2013, og fraktionerne i koalitionen adlød ikke Djotodias ordrer om at stoppe voldshandlingerne i efteråret 2013. I løbet af de første måneder af 2014 er der rapporteret flere massakrer udført af anti-balakagrupper mod civile muslimer, og tusinder, især muslimer er flygtet fra landet.

Hvordan kan religioner løse konflikter?
Bidrager religioner til konfliktoptrapning? Eller kan religioner også nedtrappe og løse konflikter? I den nylige bog Ending Holy Wars giver den svenske konfliktforsker Isak Svensson, Uppsala Universitet, en oversigt over en række konflikter, hvor religion har været en del af konflikten, og hans undersøgelse kan være med til at kaste lys over situationen i CAR.

Svenssons bog er, hvad han selv kalder for en systematisk, empirisk analyse af konflikter for at uddrage indsigter i forhold til konfliktløsning. Med andre ord forsøger han at se på en lang række væbnede konflikter for at finde ud af hvilken rolle religion har spillet i striden og i løsningen.

Svensson finder ud af flere vigtige ting:
For det første, i perioden 1975-2010 er antallet af konflikter, hvor religion spiller en rolle stigende, selv om antallet af væbnede konflikter er faldende. Det betyder, at i perioden 1993-2010 er religion en vigtig del af uenigheden i omkring halvdelen af alle konflikter.

For det andet, så er der forskel på den måde, som religion spiller en rolle på: Hvor der er tale om konflikt mellem forskellige etniske identiteter (fx Syrien hvor alawitter kæmper mod sunnier) er religion ikke en årsag til konflikten, selv om den er vigtig i forhold til grupperingerne i konflikten.

Snarere er religion blevet blandet ind i konflikten, fordi religionen tjener som markør af etnisk identitet. Et eksempel på hvordan religion er årsag til konflikten er ifølge Svensson Filippinerne, hvor den sydlige muslimske oprørsgruppe IMLF på Mindanao i årevis har kæmpet for selvstændighed og ret til sharialovgivning i modsætning til Filippinernes sekulære regering og lovgivning. Her er det uenighed om religion, som er årsagen til konflikten.

Er konflikten i CAR en religiøs konflikt?
Denne type konflikter ser vi i ud over Filippinerne i Sudan, Somalia, Nepal, Tajikistan og Aceh-provinsen i Indonesien. Disse konflikter er vanskelige at løse, og Svensson anbefaler, at en politisk eller social proces fjerner den religiøse status og betydning af konflikten, dvs. at religionen så at sige i en frugtbar forstand køres ud på et sidespor i løsningen af konflikten.

Opsummerende er Svenssons hovedpointe, at religionens rolle i konflikter hverken skal overdrives eller underdrives. Ingen krige udkæmpes alene på grund af religiøse uenigheder.

Snarere er reglen, at religion bliver en del af konflikten efter at uenighederne er startet. Sikkert er det også, at når religion én gang er blevet en del af konflikten, så bliver konflikten vanskeligere at løse og uenighederne bliver mere intense.

I lyset af dette kunne vi spørge: Er det rigtigt hvad de religiøse ledere i CAR siger i det indledende citat? Hvis vi skulle karakterisere konflikten i CAR i lyset af Svenssons bog, så ville det være den type konflikt, hvor religion udgør en identitetsmarkør, men hvor uenigheden ikke drejer sig om religiøse uoverensstemmelser.

LÆS OGSÅ: Religion tages som gidsel i Centralafrika

Når medier og de stridende grupper taler om kristne anti-balaka og muslimske Seleka militser, så er der tale om forskellige etniske grupper. Faren er at religionen på denne måde bliver en del af konflikten, som så vil være meget vanskeligere at løse, og at konflikten så virkelig kommer til at handle om religiøse emner.

De religiøse ledere frygter med god historisk grund at dette yderligere vil optrappe konflikten og kræve endnu flere uskyldige menneskers lidelse og død.

Jonas Adelin Jørgensen er cand. theol. ph.d. og generalsekretær i Dansk Missionsråd.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.