Debatten mellem troende og ateister er fuld af misforståelser

"Radikaliseringsaftalen er baseret på en antagelse om, at ytringer kan ”underminere” demokratiet og ...

I forlængelse heraf lod Politiken til at lægge op til, at manglende tro på, at bibelens skabelsesberetning er bogstavelig sand, er uforenelig med medlemskab af folkekirken. Dette er et eksempel på en klassisk misforståelse eller sammenblanding af spørgsmål i debatten mellem troende og ateister. For man kan være troende, uden at tro, at alt hvad der eksempelvis står i bibelen er bogstaveligt sandt, skriver lektor Sune Lægaard. Foto: Privatfoto

Der findes selvfølgelig skråsikre ateister. Men det samme gælder jo for troende. Der findes formentlig mange flere skråsikre troende i verden – også kaldet fundamentalister – alene af den grund, at de fleste i verden i en eller anden grad er religiøse
Sune Lægaard, lektor i filosofi

I et indlæg i Politiken mellem jul og nytår skriver Kresten Schultz Jørgensen, at "de nye ateister" ikke bryder sig om fælles moral og er uden eksistentiel nysgerrighed. Men blot fordi tro og etik hænger sammen for nogle troende, betyder det ikke, at ikke-troende benægter af al etik, skriver lektor Sune Lægaard

Debatten mellem religion og ikke-tro og mellem troende og ateister er en gammel diskussion, der jævnligt dukker op igen. Det er dog ofte ret uklart, hvad debatten egentlig handler om. Flere forskellige spørgsmål rodes jævnligt sammen i denne debat, hvad et par af de seneste runder vidner om:

Debatten dukkede igen op hen over julen 2015 i form af en stor undersøgelse i dagbladet Politiken. Undersøgelsen viste, at 63 procent af danskerne ikke tror på, at Gud har haft noget med verdens skabelse at gøre. Dette fund blev af Politiken knyttet til det mere politiske spørgsmål om, hvorfor tre fjerdedele af befolkningen ikke desto mindre er medlemmer af folkekirken.
 
Anledningen til undersøgelsen var øjensynlig den furore, uddannelses-og forskningsminister Esben Lunde Larsen vakte ved sin tiltrædelse i sommeren 2015, hvor han udtalte, at han tror, der står en skabende Gud bag universets oprindelse. Dette gav anledning til kritik, da mange anså skabelsestro for uforenelig med hvervet som videnskabsminister. I forlængelse heraf lod Politiken til at lægge op til, at manglende tro på, at Bibelens skabelsesberetning er bogstavelig sand, er uforenelig med medlemskab af folkekirken.

Dette er et eksempel på en klassisk misforståelse eller sammenblanding af spørgsmål i debatten mellem troende og ateister. For man kan være troende, uden at tro, at alt hvad der eksempelvis står i Bibelen er bogstaveligt sandt. Faktisk har hovedparten af det tyvende århundredes teologi handlet om forskellige måder at fortolke Bibelen eksistentielt, fænomenologisk eller symbolsk – det vil sige, at man ikke tolker Bibelen som en fortælling, der skal forstås bogstaveligt, men som et forsøg på at sige noget om, hvad det vil sige at være menneske.

Da det desuden ikke er ualmindeligt, at videnskabsfolk samtidig er troende, er der ingen nødvendig modstrid mellem tro og videnskab. Der kan selvfølgelig være det, men der er det langt fra altid.

Sjovt nok lagde Politiken samtidig spalter til et modsatrettet indlæg i debatten, nemlig Kresten Schultz Jørgensens artikel ”Ateisterne er de nye hellige”. Her anklages ateister for at være materialistiske egoister, der helt synes at mangle eksistentiel eftertanke eller tvivlens nådegave. Her blandes igen forskellige spørgsmål sammen, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

Schultz Jørgensens første sammenblanding er at slutte fra ateisternes benægtelse af Guds eksistens til en påstand om, at så må de forkaste enhver form for etik – i hvert fald ud over en rent materialistisk en af slagsen. Det er selvfølgelig rigtigt, at mange – måske de fleste – troende henter deres etiske vejledning og måske endda etiske motivation i deres tro. Mange kristne tror, at det etisk rigtige er det, som Jesus foreskriver i eksempelvis Bjergprædikenen, eller at vi skal handle etisk korrekt, fordi Gud forlanger det af os.

Men bare fordi tro og etik hænger sammen for nogle troende, betyder det ikke, at ikke-tro nødvendigvis medfører en benægtelse af al etik. Man kan sagtens være et etisk menneske uden at være troende. Alle de store etiske teorier i filosofiens historie, hvad enten der er tale om Aristoteles dydsetik, Kants etik eller Benthams utilitarisme, er formuleret uafhængigt af religion.

Men ikke alene er det en misforståelse at tro, at etik afhænger af religiøs tro – faktisk forholder det sig omvendt. Når kristne oftest ikke læser Bibelen bogstaveligt, men netop som en måde at sige noget om, hvad det vil være menneske, så kan de heller ikke uden videre tage de etiske forskrifter i Bibelen bogstaveligt. Der skal fortolkning til, for at kristne kan basere deres etiske valg på Bibelen. De fleste kristne følger ikke alle forskrifter i biblen – for eksempel mener de færreste kristne nu, at kvinder skal tie i forsamlinger – så fortolkningen af Biblen med henblik på etiske retningslinjer kræver valg og fravalg.

Fortolkning og valg må ske på en baggrund, hvis de ikke skal være helt tilfældige. Og denne baggrund må netop være nogle etiske overbevisninger – så selv for troende, der baserer deres etiske stillingtagen på Bibelen, må der gå nogle etiske overbevisninger forud for troen.

Schultz Jørgensens anden sammenblanding er at slutte fra ateisters ikke-tro til, at så må de mangle eksistentiel nysgerrighed eller tvivl – for når de kan afvise troen på gud, må det betyde, at de endegyldigt har lagt sig fast på, hvad der er sandt.

Her er der i første omgang tale om en helt banal logisk fejltagelse. Ateisme er det synspunkt, at man ikke tror på en guds eksistens. Der er altså tale om en benægtelse af en bestemt trossætning. Men fra en benægtelse følger ikke noget som helst om andre spørgsmål end netop det, som den pågældende trossætning angår. Så man kan ikke slutte fra ikke-tro til noget som helst andet.

Der findes selvfølgelig skråsikre ateister. Men det samme gælder jo for troende. Der findes formentlig mange flere skråsikre troende i verden – også kaldet fundamentalister – end skråsikre ateister, alene af den grund, at de fleste mennesker i verden i en eller anden forstand er religiøse.

Så der er hverken en logisk eller en talmæssig sammenhæng mellem ateisme og skråsikkerhed. Faktisk har netop nogle af de store eksistentialistiske tænkere og tvivlere jo netop været ikke-troende. Schultz Jørgensen nævner faktisk selv Nietzsche og Camus. Så selv om han udmærket er klar over, at hans egne skråsikre fordomme om ateister kun beskriver en delmængde af alle ateister, afholder det ham altså ikke fra at fremføre fordommene som generelle udsagn om alle ateister.

Sune Lægaard er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.