Den globale kristendoms fremtid?
Generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen giver sit bud på den globale kristendoms situation anno 1970-2020 i anledning af Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Sydkorea
Det er en prætentiøs titel global i sit perspektiv og med forudsigelser om fremtiden. Men anledningen fordrer den: Kirkernes Verdensråds (KV) generalforsamling i Busan, Sydkorea, som finder sted i disse dage.
LÆS OGSÅ: Katolik: Hvilken rigdom har jeg ikke fået i mødet med andre kristne!
Generalforsamlingen mødes hvert 7. år, hvor KVs mange kommissioner og programmer rapporterer deres fremskridt, og nye initiativer drøftes. Det overordnede tema for generalforsamlingen er formuleret med en bøn: Livets Gud, led os til retfærdighed og fred!
Blandt de punkter, som står højt på dagsordenen er vedtagelsen af et nyt missionsdokument Together Towards Life, som handler om, hvad kirkens opgave er (findes i en dansk oversættelse her). Anledningen vil jeg her bruge til at overveje, hvad det er for en fremtid, den globale kirke skal være kristen kirke i.
LÆS OGSÅ: Kristendom.dk's artikelsamling om Kirkernes Verdensråd
Om syv år, når den næste generalforsamling i Kirkernes Verdensråd finder sted i år 2020, hvad vil situationen for verdens kristne kirke da være?
Analyser tegner et billede af kristendommens fremtid
En række nye rapporter beskæftiger sig med dette spørgsmål: for det første Christianity in Its Global Context, 1970-2020: Society, Religion, and Mission fra Center for the Study of Global Christianity, Gordon-Conwell Theological Seminary, Massachusetts, og for det andet flere rapporter fra Global Religious Futures fra Pew-Templeton Project under Pew Research Center, Washington.
Begge centres analyser trækker på globale demografiske data om verdensreligionerne og viser, at religion spiller en stigende rolle. Begge centre dækker global kristendom, inklusiv de store protestantiske strømme af evangelikal og pentekostal kristendom.
På den måde er de begge med til at tegne billedet af den mest sandsynlige fremtid for global kristendom, og hvilke sociale udfordringer, fremtidens kristendom vil stå over for i verdens forskellige regioner.
Verden bliver mere og mere religiøs
Den første faktor, som begge centres rapporter fremhæver vil forme kristendommens fremtid er, at verden bliver mere og mere religiøs og i stigende grad religiøst pluralistisk. I 1970 betegnede omkring 82 % af verdens befolkning sig som religiøse. Det tal er i 2010 vokset til omkring 88 %, og hvis denne vækst fortsætter, så vil der i 2020 være næsten 90 %, der betegner sig som religiøse.
LÆS OGSÅ: Kristendommen er verdens mest udbredte tro
En væsentlig grund til dette er den religiøse vækkelse i Kina, hvor antallet af især kristne stiger støt. I 1970 var knapt halvdelen (49 %) enten muslimer eller kristne. I 2020 vil denne del være vokset til 57 %.
Den første faktor, som former fremtidens kristendom, er stigende religiøsitet generelt og stigende religiøs pluralitet i det globale nord, men faldende religiøs pluralitet i det globale syd, hvor kristendom og islam vokser i størrelse.
Fremtidens kristne er ikke europæiske
Den anden faktor er mere velkendt: Den globale kristendoms tyngdepunkt har forskubbet sig i sydlig retning. I 1970 var 41 % af verdens kristne fra Afrika, Asien og Latinamerika. I 2020 vil næste 2/3 65 % - komme fra disse tre kontinenter. Flest fra Afrika (630 millioner) og Latinamerika (600 millioner) og relativt færre fra Asien (420 millioner).
LÆS OGSÅ:Hvorfor vokser kristendommen i Kina?
Den typiske kristne vil med andre ord ikke være af europæisk afstamning, men være afrikaner, asiat eller latinamerikaner. Igen er Kina et interessant felt her vil antallet af kristne vokse med omkring 3 % årligt frem mod 2020. Samtidig vil antallet af kristne fra det globale nord falde tilsvarende til 35 % af det samlede antal kristne - og antallet af agnostikere stige.
Den anden faktor, som former kristendommens fremtid, er med andre ord, at kristendommen bliver mere afrikansk, asiatisk og
latinamerikansk.
Fremtidens kristendom vil fremhæve social retfærdighed
Den tredje faktor, som jeg vil fremhæve, kan egentlig ses som en videreførelse af de to første: Sammenhængen mellem religiøs omvendelse og social tranformation.
I det næste årti vil flere og flere kristne anerkende nødvendigheden af, at omvendelse til kristendommen og social retfærdighed går hånd i hånd.
Det vil de gøre, fordi kristendommen fortsætter med at vokse i de områder af verden, hvor social retfærdighed er en mangel og fordi de nye kristne kommer fra det globale syd. Migranter, indbyggere i slumkvarterer og kvinder i afsidesliggende landsbyer vil være de personer, som kristendommen gør en forskel for, og som selv er med til at forme den globale kristendom.
Selvom ekstrem fattigdom er reduceret, så er der stadig (2006-2009) 850 millioner underernærede personer, hvilket svarer til 16 % af verdens befolkning. På dette område har den globale kristendom en fælles sag med for eksempel FNs udviklingsmål og forskellige nationale regeringers tiltag.
Kirkernes udfordring: Opgaveløsning frem for synlig enhed
Hvad betyder disse tre faktorer så for KVs generalforsamling og for kirkerne i KV-fællesskabet? For mig at se betyder det, at opgaven for den økumeniske bevægelse er at fokusere på, hvad der er den lokale kirkes opgave i verden, snarere end bestræbelser på synlig enhed i form af for eksempel fælles sakramenter.
LÆS OGSÅ: Kirkens fremtid handler om håb og forandring
At både prædike evangeliet til omvendelse og at skabe social retfærdighed og transformation er derfor nøgleordene for kirkerne i KV-fællesskabet på vejen frem mod 2020.
Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.