"Det danske sprog er præget af zen og karma"
Vores danske sprog, og dermed også vores menneske- og verdenssyn, bliver i stigende grad påvirket af ord og begreber fra hinduismen og buddhismen, skriver religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger
Karma, zen, yoga, chakra, mandala.
Hvem kender efterhånden ikke disse begreber, som er hentet fra hinduismen og buddhismen, og som for tidligere generationer var noget fremmede?
Det danske sprog er i bevægelse
I dag er de efterhånden gledet ind i det danske sprog, og flere og flere benytter sig af dem og tillægger dem stort set alle positiv værdi. Det siger ikke kun noget om, hvordan det danske sprog er i bevægelse, men også noget om, at vores verdens- og menneskebillede er det.
Det understreges også af de mange religionssociologiske undersøgelser, der efterhånden er lavet i Danmark, hvor vores syn på livet efter døden og vejen til frelse er præget af østlig filosofi.
Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er sprog "tegnsystemer, som mennesker anvender for at meddele sig til hinanden ved at tale, skrive, eller bruge håndbevægelser og mimik."
Vores sprog afslører os
Således har sprog et bestemt formål, en bestemt form og bestemte brugere. Derfor er sproget også en god indikator på, hvordan et samfund, forstået som en gruppe af mennesker, der kommunikerer med hinanden, forholder sig til verden og sine omgivelser på på et givet tidspunkt i historien.
Sproget, såsom det danske, er derfor under vedvarende forandring, da det jo netop skal indfange en verden i forandring. Globaliseringen har gjort verden mindre, idet vi nu via internettet kommunikerer på tværs af landegrænser. Der skabes derved et interkulturelt sprog, som man i større og større grad benytter sig af, og som igen får indflydelse på det mere lokale danske sprog.
Der er længe blevet talt om, hvordan det danske sprog er under pres fra det engelske, idet mange anglicismer er blevet en del af det faste vokabular, og som hele tiden udvides og udvikles hos især den yngre del af den danske befolkning: Cool, nice, street, awesome er for eksempel helt almindeligt brugte ord, men også sms-sprog som LOL (en forkortelse af laughing out loud) og ikke mindst internetsproget er i overvejende grad på engelsk.
Og hvis man analyserer en almindelig samtale omkring et dansk middagsbord, lytter til en tv-kommentator eller læser en dansk avis, så er det tydeligt, hvordan der i større og større grad benyttes af engelske udtryk, også selvom vi har gode danske ord for det samme. Begrebet innovation kan nævnes som et slående eksempel.
Mere karma og zen i hverdagen
Men her stopper udviklingen ikke. Idet sproget ikke kun er instrumentelt, men også giver os et billede på, hvad det er for et verdens- og menneskesyn, som vi forsøger at ytre os om, så er det interessant at følge, hvordan flere og flere ord fra Sydøstasien efterhånden er blevet helt almindelige begreber i det danske sprog.
Men i modsætning til de ovenfor nævnte anglicismer, så er det især ord, der er hentet i det religiøse vokabular fra hinduisme og buddhisme, som er slået igennem i Danmark, og som i den bredde befolkning stort set kun tillægges positive egenskaber.
Det har reklameverdenen blik for, så udover at placere Buddhafigurer eller dekorative mandalaer, når der skal sælges interiør, så bruges der rask væk begreber som zen og karma i deres slogans.
Eller som Hansen Møbler skrev i en af deres reklamer for deres senge:
Hos Hansen møbler har vi madrassen, der kan give god karma i dit soveværelse (6/11-2011).
Nej, det er ikke længere jul, det cool, vi skal snarere ønske hinanden en god karma-jul. Det er hermed gjort.
Marianne Qvortrup Fibiger er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet