Religionsanalysen

Julen er fanget i traditionerne

Det er måske netop i kirkerummet, hvor den tydeligste spænding mellem tradition og fornyelse i folkekirken kan ses. Det er dette rum, hvor de fleste medlemmer gør deres erfaringer med kirken i form af ritualer, som er bundet til deres families traditioner, skriver lektor Marie Vejrup Nielsen. Foto: Aarhus Universitet.

Julen er på mange måder en højtid, hvor man har lov til at være konservativ og forholde sig fundamentalistisk til spørgsmål om and eller flæskesteg. Her er det i orden ikke at være omstillingsparat, skriver lektor Marie Vejrup Nielsen

 Det er på mange måder både let og svært at skrive en kommentar, der handler om julen. Det er let, fordi julen fylder så meget i danskernes liv, og det er derfor absolut den kristne helligdag, som det er lettest at gøre relevant.
 
Og det er svært, fordi julen netop står stærkt. Den er traditionernes fest, og den handler om at gøre det samme igen og igen. Det er den samme mad, de samme sange, de samme diskussioner i medierne om danskernes adfærd ved julefrokoster og julegaveindkøb.

Læs også: Bliver det mon jul i år? 

Men trangen til, at alting skal være, som det plejer, kan også virke begrænsende, og hvis vi ser på folkekirken, så bliver julegudstjenestens popularitet et billede på en spænding, som går igen i mange andre dimensioner af denne kirke.

Tradition og fornyelse

Det er ikke noget nyt i, at folkekirken både er ramme omkring traditioner, og samtidigt hele tiden forandrer sig. Det er et vilkår for denne type kirke, som for rigtigt mange af dens medlemmer netop er forbundet med traditioner, såsom barnedåb, konfirmation og julegudstjeneste.

Samtidigt er der en gruppe af medlemmer, som meget aktivt tager del i den lokale kirkes liv, og her kan man i menighedsrådet for eksempel godt få den ide, at man gerne vil have en ny altertavle eller på anden vis ændre i kirkerummet. Men disse ændringer hilses ikke altid velkommen af de mere sjældne gæster i kirken. Deres julekirke skal stå urørt fra år til år, og det samme gælder oplæsning af juleevangeliet, og de salmer der synges. Der er nok ikke mange, der sætter pris på en eksperimenterende moderne salme den 24. december.

Læs også: Kærlighed er julens ånd 

Julen er på mange måder en højtid, hvor man har lov til at være konservativ og forholde sig fundamentalistisk til spørgsmål om and eller flæskesteg. Her er det i orden ikke at være omstillingsparat.

At flytte sig i flok 

Og det er måske netop i kirkerummet, hvor den tydeligste spænding mellem tradition og fornyelse i folkekirken kan ses. Det er dette rum, hvor de fleste medlemmer gør deres erfaringer med kirken i form af ritualer, som er bundet til deres families traditioner.

Dette kan være med til at holde kirken fast som traditionsbevarer først og fremmest. Her bliver kirken en traditionsbevarende institution, som man kan trække på, når man har lyst til at træde ind i de faste og genkendelige rammer.

Læs også: Julen og buddhismens fødsel er i december 

Disse rammer kan sagtens udfyldes på nye måder, og der er jo mange eksempler på, at medlemmerne synes fornyelse er glimrende: hvad enten det er i form af nye vielsesritualer, mulighed for at blive gift udendørs eller babysalmesang.

Men der skal ikke røres ved det grundlæggende, nemlig at kirken står som garant for rigtig mange traditioner. Folkekirkens rum for fornyelse er således tæt knyttet til ritualer og traditioner, og mon ikke netop julen er et af de steder, hvor der er mindst plads til at finde på alt for meget nyt! 

Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab og skriver religionsanalysen ved religion.dk.