Bør skoleelever kunne undervises i "socialismekundskab"?

"Radikaliseringsaftalen er baseret på en antagelse om, at ytringer kan ”underminere” demokratiet og ...

Det er selvfølgelig ikke et problem, at elever skal lære om kristendom eller religion i det hele taget – det er afgørende at have en forståelse for disse emner for at kunne forstå historien, samfundet, kunst og politik, mener lektor Sune Lægaard. Foto: Privatfoto

Forestil dig, at elever i folkeskolen i stedet for "samfundsfag" blev undervist i ”socialismekundskab”. Navnet "kristendomskundskab" skaber tvivl om, hvorvidt faget forholder sig distanceret og kritisk til kristendom, mener lektor Sune Lægaard

Faget kristendomskundskab i folkeskolen har siden 1975 ikke været forkyndende, i modsætning til tidligere tiders kristendomsundervisning. I stedet skal faget være et kundskabsfag, hvor elever skal lære om evangelisk-luthersk kristendom, og siden 1993 også om ”Fremmede religioner og andre livsanskuelser”.

Til trods for at faget officielt ikke er forkyndende, rejses der med jævne mellemrum alligevel kritik af faget. Dels kritiseres det, at faget stadig hedder ”kristendomskundskab”, selv om det faktisk også dækker andre religioner. Dels er der kritik af, at faget i for høj grad er ukritisk over for folkekirken. I begge tilfælde er kritikernes bekymring, at den officielle neutralitet dækker over en skjult forkyndelse.

Disse to diskussioner er blevet aktualiserede i de seneste uger. 54 procent af respondenterne på en ny undersøgelse foretaget af Epinion for DR svarede, at de er helt enige eller enige i udsagnet om, at kristendomsundervisning skal skifte navn til religionsundervisning. Samtidig viste rapporten ”Selvom man tror på noget andet, kan man godt være et sødt menneske” lavet for Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, at der er et samarbejde mellem Folkekirkens Skoletjeneste og folkeskolen på 80 procent af landets folkeskoler, hvor én eller flere lærere bruger Folkekirkens Skoletjenestes undervisningsmateriale i faget kristendomskundskab.

Spørgsmålet er, hvad problemet skulle være med at kalde et fag, der hovedsageligt handler om kristendom, for ”kristendomskundskab” og med at bruge Folkekirkens eget undervisningsmateriale i undervisningen?

Det er selvfølgelig ikke et problem, at elever skal lære om kristendom eller religion i det hele taget – det er afgørende at have en forståelse for disse emner for at kunne forstå historien, samfundet, kunst og politik. Det er heller ikke et problem, at kristendommen skal fylde mere end andre religioner – dels er kristendommen faktisk verdens største religion, dels er den historisk dominerende i Danmark og er stadig en central del af det danske samfund og den danske stat.

Derfor er det faktisk et problem, at elever kan fritages fra undervisningen i faget. Hvis faget ikke er forkyndende, begrunder hensynet til religionsfrihed ikke fritagelse. Emnets vigtighed begrunder tværtimod, at faget burde være obligatorisk ligesom andre kundskabsfag.

Derfor er det afgørende, at faget faktisk ikke er forkyndende. Titlen kan skabe tvivl om dette blandt elever og forældre, og brugen af undervisningsmateriale fra folkekirken kan ligeledes skabe mistanke om, at faget ikke forholder sig distanceret og kritisk til den dominerende religion i landet.

Et tankeeksempel kan illustrere problemet: I folkeskolen skal eleverne også have andre kundskabsfag, der er begrundede på samme måde som kristendomskundskab. Faget samfundsfag, der er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 8.-9. klasse, skal gøre eleverne i stand til at forstå og tage kritisk stilling til politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold i det samfund, de lever i.

Forestil dig, at faget – i stedet for samfundsfag – skifter navn til ”socialismekundskab”. Faget introducerer stadig til politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold i Danmark. Men da Socialdemokratiet historisk set har været det dominerende parti i de 20. århundrede, og stadig er det største parti, så skal over halvdelen af undervisningen i politik handle om Socialdemokratiet. Samtidig har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet undervisningsmateriale om velfærdsstaten, den danske arbejdsmarkedsmodel, fagbevægelsen og skattesystemet. Undervisningsmaterialet tilbydes til underviserne i faget, hvoraf 80 procent vælger at benytte sig af det og er meget glade for samarbejdet.

Ville dette være et problem? Selv hvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd præsenterede undervisningsmaterialet som ikke-partipolitisk, men som rent kundskabsorienteret, og selv hvis lærerne i socialismekundskab bedyrede, at de skam ikke propaganderer for socialdemokratiet og arbejderbevægelsen, så ville de fleste nok stille sig noget skeptisk an over for faget og undervinsingen.

Hvis vi ikke ville acceptere et fag som socialismekundskab, hvor der benyttes undervisningsmateriale udarbejdet af en politisk aktør, er der så ikke også grund til at være kritisk over for faget kristendomskundskab og brugen af undervisningsmateriale fra et organiseret trossamfund?

Hvis faget kristendomskundskab faktisk er kundskabsorienteret, så skal det give eleverne viden om religion som fænomen og redskaber til at forholde sig kritisk til religion. På dette punkt bør der ikke være nogen forskel mellem kristendomskundskab og samfundsfag. Hvis der er en forskel, så betyder det, at kristendomskundskab ikke er et kundskabsorienteret fag, og så har kritikerne ret – så hører faget slet ikke hjemme i folkeskolen.

Hvis faget derimod er kundskabsorienteret, så hører det hjemme i folkeskolen – og så bør det være obligatorisk som andre kundskabsorienterede fag, også selv om kristendommen og folkekirken med god ret skal fylde mere end andre religioner og trossamfund. Men hvis det ville være problematisk at omdøbe samfundsfag til socialismekundskab og benytte undervisningsmateriale fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det fag, så må det også være problematisk, at et kundskabsorienteret fag om religion hedder kristendomskundskab og benytter undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste.

Sune Lægaard er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.