Kampen om sjælene står på nettet

Mutya Abainza Koudal skrev speciale om fraskilte muslimske kvinder for et par år siden. Selvom hun har gode ...

Hvis folkekirken fortsat ønsker at levere religiøs information og inspiration til den danske digitaliserede befolkning, må der prioriteres anderledes, mener vicegeneralsekretær i Mission Afrika Peter Fischer-Nielsen. Foto: Orla Møller

En ny undersøgelse bekræfter, at internettet er danskernes foretrukne kilde til information om tro. Hvordan man bliver leverandør af religiøs information til det danske folk via internettet burde være en af tidens væsentligste kampe på den religiøse kommunikationsarena, mener ph.d. og vicegeneralsekretær Peter Fischer-Nielsen

Knap hver tredje dansker foretrækker at lede efter information om tro via Google eller en anden søgemaskine på internettet. Det viser tal fra en ny undersøgelse, som Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet i samarbejde med Bibelselskabet har udført via analyseinstituttet YouGov.

LÆS OGSÅ:Danskernes tro anno 2013 (eksternt link)

Dermed er internettet den suverænt mest populære kilde til religiøs informationssøgning, mens faglitteratur på andenpladsen konsulteres af 13 procent. Bibelen og kirken indtager en delt tredjeplads og bruges hver af 11 procent af den danske befolkning som kilder til viden om religion.

Internettet er vejen til alt
Undersøgelsen bekræfter, hvad vi allerede vidste: At internettet siden sit folkelige indtog i midten af 1990erne har udviklet sig til at være vores primære informationskilde til stort set alt og altså også religion.

Tilbage i 2009 kunne jeg selv i en lignende undersøgelse konstatere, at 55 procent af den danske befolkning ville gå på internettet, hvis de havde spørgsmål til kristendommens indhold, mens præst og bibel kom ind på anden- og tredjepladsen.

Internettet er imidlertid blot en ramme om den religiøse informationssøgning. Det mere interessante spørgsmål er, hvem der får lov til at levere informationerne til danskerne via internettet. Når danskerne søger efter kristendom, Gud og spiritualitet på Google, hvilke budskaber kommer de så i kontakt med?

LÆS OGSÅ: Religion på internettet - 6 vigtige trends

Det siger undersøgelsen ikke noget om, men en hurtig Google-søgning på udvalgte religiøse termer vil gøre det klart, at der er mange, der har en interesse i at definere religion for danskerne, og at langt fra al information har en folkekirkelig eller i det hele taget kirkelig afsender.

Folkekirken har et Google-problem

Den nye undersøgelse viser samtidig, at der for folkekirken er god grund til at være på mærkerne i forhold til den kommunikative indsats. 29 procent af de adspurgte siger, at de ikke ville melde sig ind i folkekirken, hvis de skulle gøre noget aktivt for at blive medlemmer, mens kun 48 procent siger ja til, at de ville genindmelde sig.

I et andet spørgsmål svarer 39 procent, at de aldrig har hørt om deres lokale sognepræst, og derudover er der 22 procent, der nok har hørt om præsten, men som ikke kender til ham eller hende.

Der gøres allerede en del fra folkekirken og de enkelte sogne for at kommunikere på de digitale platforme, men langt fra nok, hvis man har et ønske om at hæve kendskabsgraden til kristendommens indhold, folkekirkens tilbud og de enkelte sognes aktiviteter.

Den digitale formidling bør prioriteres

Den digitale kommunikation er endnu stærkt underprioriteret, når det handler om uddannelsesforløb for præster og kirkeligt personale, når det handler om økonomiske prioriteringer i folkekirken, og når det handler om den daglige fordeling af tid og ressourcer.

Det er næppe klogt, hvis man fortsat ønsker at levere religiøs information og inspiration til den danske digitaliserede befolkning.

Peter Fischer-Nielsen er cand.mag., ph.d. og vicegeneralsekretær i Mission Afrika. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.