Nationalismens spøgelse går gennem Europa

Når der til denne i forvejen farlige cocktail føjes en alvorlig international økonomisk krise, kan nationalismen antage meget voldsomme og voldelige former, som udviklingen i Ungarn og Grækenland vidner om, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I nationalismens kamp om identitet og magt i de europæiske nationalstater inddrages ikke kun etnicitet og kultur, men også religion, bemærker interkulturel konsulent Mogens Mogensen

"Et spøgelse går gennem Europa kommunismens spøgelse. Sådan skrev Karl Marx og Friedrich Engels i 1848 i indledningen til Det Kommunistiske Manifest. De forudså, at arbejderklassen ville rejse sig mod kapitalismen, og det kom også til flere blodige revoluioner i og uden for Europa. Kommunismen er ikke længere nogen aktiv samfundsmæssig kraft, men hvad er det så, der spøger i Europa i dag?

LÆS OGSÅ:Engang var verden splittet mellem venstre og højre - nu er det mellem sekularisme og tro

De sidste 10-20 års europæiske historie har været præget af helt andre bevægelser, nemlig nationalistiske bevægelser. Der tegner sig i dag et billede af et Vest- og Centraleuropa, hvor nationalistiske partier har fået en signifikant andel af stemmerne ved de seneste valg. I Schweiz er andelen 30 %, i Norge 23%, i Finland 19%, i Ungarn 17%, i Holland og Frankrig 15%, i Danmark 14%, i Italien 8 % og i Sverige 6% - og den samlede tendens over har i hele perioden været stigende.

Nationalismens fjende i dag er intern eller international

Nu er nationalisme ikke noget nyt fænomen, men har fulgt den nationale bevægelse som en skygge lige siden kampen for udviklingen af nationalstater, der tog sin begyndelse for omkring 200 år siden. Det 19. århundredes nationalisme i Danmark og andre europæiske lande var ikke bare karakteriseret ved ønsket om etablering af nationalstater, men også af fjendskab over for andre nationalstater og deres borgere, og holdningen til andre stater og nationer kunne antage aggressive former.

LÆS OGSÅ:
Vi må lære at genkende mønstret omkring indvandringsbølger

Det er bemærkelsesværdigt, at nutidens nationalisme ganske vist stadig tager sit udgangspunkt i nationalstaten, men fjenden er ikke (eller sjældent) andre nationalstater. Det, der i de moderne nationalisters optik truer nationen og nationalstaten, er dels interne, dels overnationale/internationale fjender.

Fjenden: EU og minoriteterne
De overnationale/internationale fjender er for de nationalistiske partier i Europa overnationale institutioner som EU (og i visse tilfælde også FN, for eksempel gennem bindende menneskerettighedserklæringer), som begrænser nationalstatens frihed. De interne fjender er indfødte eller indvandrede minoriteter, som så kan variere efter konteksten. I de fleste nationale partier er fjenden muslimske minoriteter, som befrygtes at ville islamisere nationalstaterne. I enkelte lande er det jøderne eller sigøjnerne.

Et andet bemærkelsesværdig træk også ved nutidens nationalistiske bevægelser er, at de i de allerfleste tilfælde har en markant religiøs dimension. Religion og nationalisme kan, som Rogers Brubaker har vist, relatere til hinanden på mindst fire forskellige måder.

Religion og nationalisme kan betragtes om analoge fænomener, hvor nationalisme appellerer til de samme dybe og overbevisende følelser, som religion gør. Forholdet kan også anskues sådan, at religion bidrager til udviklingen af nationalisme, for eksempel gennem en territorialisering af religion. For det tredje kan religion og nationalisme ses som fænomener, der grundlæggende er indviklet i hinanden og gennemtrænger hinanden. Endelig kunne der også være tale om en specifik form for nationalisme, nemlig en religiøs nationalisme, der udvikler en religio-national symbiose, hvor kampen mod nationens fjender dybest set er kampen mod Guds fjender.

Religion trækkes ind i kampen
Nationalismens opblussen i disse år må ses som en reaktion på globaliseringen, der opleves som et angreb på nationalstat og national identitet. I denne kamp om identitet og magt i de europæiske nationalstater inddrages ikke kun etnicitet og kultur, men også religion.

Når der til denne i forvejen farlige cocktail føjes en alvorlig international økonomisk krise, kan nationalismen antage meget voldsomme og voldelige former, som udviklingen i Ungarn og Grækenland vidner om. Forhåbentlig vil det denne gang lykkes at mane nationalismens spøgelse med dets åbenlyse religiøse dimensioner - i jorden i Europa, inden det fører katastrofale ulykker med sig.

Mogens Mogensen er interkulturel konsulent og skriver Religionsanalysen på religion.dk.