Vi kan ikke slippe for symbolernes magt

Danske muslimer er kede af, at tørklædet i sundhedsvæsnet igen er til

Tørklædet er ikke bare et stykke stof, men et symbol, der har en bestemt betydning, det samme gælder omskæringen, minareterne og korset, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: . / Colourbox

Selvom vi forbyder religiøse symboler, ville vi alligevel være omgivet af mange andre kulturelle symboler, der former vores forståelse af, hvordan tilværelsen hænger sammen

Her i sommer har det været omskæring af drengebørn. Tidligere har det været kvinders tørklæder og andre klædedragter. I andre lande har det været minareter og kristne kors. Følelserne er gået højt, og retorikken har været hård i debatten, hvor der igen og igen har været fremsat krav om forbud mod omskæring, mod tørklæder og så videre.

Det kan godt undre, at nogle klædningsstykker kan bringe sindene i kog, eller at omskæring pludselig gøres til et spørgsmål, som politikere føler de bør forholde sig til og overveje at forbyde ved lov.

Tørklædet er ikke bare et stykke stof
De stærke følelser omkring disse emne kan vanskeligt forklares kun med henvisning til omsorgen for kvinders ve og vel, jødiske og muslimske drengebørns sundhed og så videre. Der er sikkert også noget andet på spil.

Tørklædet er ikke bare et stykke stof, men et symbol, der har en bestemt betydning, det samme gælder omskæringen, minareterne, korset med videre.

Den amerikanske antropolog Clifford Geertz definerede for mange år siden religion som et symbolsystem, der medvirker til at etablere kraftfulde, gennemtrængende og langtidsvirkende følelser og motiveringer i mennesker ved at formulere begreber om eksistensens generelle orden og at iklæde disse begreber en aura af en sådan faktualitet at følelserne og motivationerne synes enestående virkelige.

LÆS OGSÅ: Sådan defineres religion i dag

Religiøse symboler er bærere af betydning og har et budskab om vor virkelighed, de kommunikerer en bestemt forståelse af, hvordan vor verden er indrettet (worldview), og de kommunikerer noget om, hvordan vi skal leve i verden (etos).

Religiøse symboler har stærke betydninger
Mange symboler har forskellige betydninger. Omskærelsen af jødiske drengebørn kommunikerer en forståelse af jøder som Guds udvalgte pagtsfolk, og dermed også noget om forholdet mellem jøder og hedninger.

Tørklædet kommunikerer blandt andet en forståelse omkring forskellen mellem mænd og kvinder og en etik om forholdet mellem mænd og kvinder. Korset kommunikerer blandt andet en forståelse af død og opstandelse og livets sejr over døden og om en selvopofrende etik.

Religiøse symboler bærer altså en lang række stærke betydninger. De kan betragtes som udsagn, ligesom verbale ytringer, men deres kommunikationskraft er ofte meget stærkere end ords og sætningers.

LÆS OGSÅ: Oversigt over religiøse symboler

Men symboler er altså en slags ytringer, og derfor kunne man med god grund lade dem være omfattet af de samme regler som gælder verbale ytringer, hvor der i udgangspunktet er ytringsfrihed. Ligesom meningerne må brydes i ord, sådan må betydningerne også brydes i mødet mellem de forskellige symboler.

Skal symbolerne begrænses?
Undertiden sker der imidlertid det, at de samme mennesker, som kæmper for en udstrakt grad af verbal ytringsfrihed, går ind for at begrænse ytringsfriheden, når det gælder religiøse symboler.

En velkendt måde at arbejde på at få bestemte religiøse symboler forbudt i det offentlige rum er at forsøge at påvise, at symbolets tilstedeværelse strider mod bestemte love eller principper, det være sig
sundhedshensyn og børns rettigheder (omskæring), kvinders rettigheder og arbejdsmæssige hensyn (tørklæder) og byplaner (minareter).

LÆS OGSÅ: Omskæringsdebat: Skal religionsfriheden være individuel eller kollektiv?

Det kan naturligvis være vanskeligt eller måske ligefrem umuligt i det enkelte tilfælde at afgøre, om det for eksempel er omsorgen for jødiske drengebørns sundhed og rettigheder, eller det er modstand mod selve det religiøse symbol, der er den egentlige drivkraft for ønsket om forbud mod omskæring.

Men debatternes karakter tyder i mange tilfælde på, at der dybest set foregår en kamp omkring religiøse symboler, fordi disse symboler har stor betydning i samfundet.

Vores tilværelse er fyldt med symboler
For sekularister ville en nærliggende løsning være at forbyde alle religiøse symboler i det offentlige rum for at sætte os fri for den indflydelse, vi uden altid at vide det udsættes for af disse symbolsystemer.

LÆS OGSÅ: Religionsforsker: Fejllæsning af religiøse symboler blev fatalt

Men det ville ikke befri os fra symbolernes magt. Vor tilværelse er fyldt med mange andre kulturelle symboler og symbolsystemer (der i praksis varetager samme funktioner som religioner), som bag om ryggen på os øver stor indflydelse på vor forståelse af, hvordan tilværelsen hænger sammen, og hvordan vi bør leve i denne verden.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver Religionsanalysen for religion.dk.